uddannelse | Filosofi |
Hjemmeside | intra.ruc.dk/studier-og-kurser/alle-fag/filosofi-og-videnskabsteori/ |
Kursustype | Valgfrit kursus |
Undervisningssprog | Dansk |
Tilmelding |
Tilmelding foregår via STADS selvbetjening i perioden 1. september - 15. september 2013. Framelding uden brug af eksamensforsøg skal ske senest 3 hverdage før aflevering af opgaven. Ved eventuelle spørgsmål om kursustilmelding kontakt kandidatsekretariatet på cuid-kand@ruc.dk eller på telefon 4674 2024 Hvis du er gæstestuderende på Filosofi skal du, for at tilmelde dig kurset, sende en mail til cuid-kand@ruc.dk med navn, cpr-nr og navn på kurset. |
Indhold |
Formål: Hvis jeg siger filosof – hvad tænker du så? Tænker du akademisk æggehoved? Et støvet, indelukket studerekammer? Og store, tykke bøger uden billeder i? Eller tænker du en person, der arbejder med markedsføring, en person, der arbejder med organisationsudvikling eller en person, der arbejder med HR? Hvis det er det sidstnævnte, du tænker, så tænker du fuldkommen rigtigt. Fordi den moderne filosof er en filosof, der er ude i den virkelige virkelighed.... Således sælges Aalborg Universitets uddannelse Anvendt Filosofi af adjungeret professor, Morten Nødgaard Albæk. Spørgsmålet bliver dog, hvordan kan filosoffen integreres i samfundet og hvilke anvendelses muligheder kan vi søge og på hvilke præmisser. Her er der gode eksempler på filosoffer som er gået langt udenom markedsførings, PR, CSR eller HR diskurser. En af disse er den amerikanske filosof, Hubert Dreyfus, som har haft en stor betydning, både inde og uden for fag-filosofien, for den måde vi forstår teknologi og kunstig intelligens på. Vi vil med udgangspunkt i hans erfaring og filosofi, samt via inddragelse og samtaler med uddannede filosoffer som anvender filosofien på forskellige måder, forsøge at grave os frem til et dybere anvendelses begreb, gerne et begreb som hverken er filosofisk elitært og ekskluderende eller omvendt anvendt i den forretningsmæssige forståelse og betydning som Albæk giver udtryk for. Målet er her at forsøge at overskride dikotomien mellem teori og praksis og se på hvilke muligheder det skaber for den filosofiske praktiker og filosofiens udfoldelsesmuligheder mere generelt i samfundet. Derfor beskæftiger kurset sig med det der sker, når den universitetsuddannede filosof skal overveje hvordan den faglige og universitære viden omsættes til praktiske kundskaber uden for universitetet. En anden mulighed vi bør overvejer, er om grænserne for hvad der er ”inden for” og hvad der ”udenfor” gradvist er under nedbrydelse og at ”videnssamfundet” ”udenfor” således er blevet mere og mere lig universitetet ”inden for” ?. Kurset stiller skarpt på, hvordan konkrete filosofiske indsigter, metoder og kompetencer bliver sat i spil og kan benyttes som bindeled mellem forskellige videns tilgange og fagligheder. Vi vil bl.a. se på hvad der sker når innovation skabes og hvilken form for tilgang det kræves at betræde det der endnu er ukendt og ikke erkendt. Her vil vi diskutere erkendelsens grænser og den tavse viden i forholdet til den eksplicitte viden. Derudover vil kurset forsøge at indkredse de socialt epistemologiske overvejelser den praktisk orienterede filosof bør forholde sig til. Mål: Kursets ligger vægt på at lære både via teori men også ved udøvelsen i praksis, derfor fungerer kurset som en art arena hvor den filosofi uddannede i ”trygge rammer” kan diskutere og teste hvordan de omsætter deres vidensmæssige kompetencer til praksis. Dette er vigtige tanker at gøre sig, da det er sandsynligt at flere og flere af os kan komme i en situation, hvor man selv skal skabe sit nye job. Kursets udgangspunktet er at filosofi giver en alsidig profil med et solidt fodfæste i discipliner som etik, æstetik, ledelse, videnskabsteori og indirekte i discipliner som organisations- og samarbejdsteori. Samtidig har filosofi tradition for dybdeborende analyser af sprog og betydningsdannelse, som kan være med til at udvide og give luftige begreber som innovation, kollaboration, tværfaglighed og netværk mening og sammenhæng, og måske også en praksis? Formår den filosofi-uddannede at forstå hvordan deres viden kan være vigtige nøgler til skabelse af innovation og den bagvedliggende kultur? Kan de imødekomme efterspørgslen i samfundet, hvor evnen til kritisk refleksion, innovation og omsætning af gode ideer, synes særdeles relevant? Vi vil undersøge dette nærmere og samtidig komme rundt om relaterede spørgsmål som: • Hvori består de filosofi uddannedes kompetencer for det tværfaglige og kollaborative samarbejde? Skal vi genopfinde Platons definition af filosofi som det almene i en verden fyldt med specialister, eller er filosofien selv blevet et lille specialiseret system? Hvordan kan filosofi indgå i et netværk af folk med andre fagligheder, kompetencer og færdigheder som fx. de tekniske eller naturvidenskabelige, og hvori består filosoffens virke og legitimitet i denne sammenhæng? • Og hvad sker der med vidensbegrebet og erkendelse, når vi træder ud af den universitære sammenhæng? Skal vi her tale om filosofi som en tavs og praktisk viden eller er vores legitimitet at forholde os formelt og på afstand af de fænomener og sociale kontekster, vi undersøger? Kort sagt, hvad skal vi kalde den nye epistemologi? Kursets Form: Undervisning foregår derfor både i seminarrummet og ude i forskellige organisationer og virksomheder. Der er bl.a. aftalt videns-ekskursion til Novozymes forskningsafdeling. Her vil vi diskutere med Vice President for R&D, en såkaldt “innovationsekspert”, hvorvidt filosofien kan være med til at belyse og hjælpe nogle af de nye viden- og innovationsproblematikker, som de som naturvidenskabelig vidensvirksomhed står overfor. Næste undervisningsgang foregår på hjerneforskningscentret HEC, hvor ph.d. stud. i filosofi Kristian Moltke Martiny sætter os ind i, hvordan et hjerneforskningsenter arbejder med filosofi. Sidste og tredje besøg er på Københavns Kommune hos Jannik Fogt, som er cand. mag. i filosofi. Jannik vil forklare, hvordan han bruger filosofi i sit arbejde som organisationskonsulent. Alternativt er sidste besøg hos filosoffen, David Budtz Pedersen som forsker i politisk epistemologi. En mere grundig beskrivelse af de forskellige kursusgange bliver beskrevet og fremlagt under første kursus gang. Teori: At den studerende tilegner sig viden indenfor fagets teoriområde og formår at bygge bro i mellem dette og den praksis, de benytter til udførelsen af deres produkter. De kommer til at beskæftige sig med teori om: - Samfundets nuværende problematikker (kompleksitetsteori og netværksteori). - Tænkningens og innovationens fænomenologi (her benyttes især H. Dreyfus og aktuelle bog, Innovation og Læring – Filosofiske og kristiske perspektiver.) - Formidling og multimodale kommunikation på nettet (æstetik og formidling). |
Eksamensform |
Eksamen er en skriftlig hjemmeopgave. Emnerne for opgaverne skal være at reflektere over forholdet mellem filosofisk teori og praksis med udgangspunkt i produkter (f.eks. blog indlæg), som de studerende har lavet under kurset. Der gives en samlet karakter med vægt på hvordan den studerende har arbejdet med teori i forhold til praksis og hvorvidt der er reflekteret over forholdet imellem disse. Alle indlæg vil indgå i et samlet produkt, der består af en hjemmeside/blog. Krav til essay: Med udgangspunkt i forslag fra den studerende aftales eksamensspørgsmålet med kursusholderen senest den sidste kursusgang. Krav til besvarelsen Besvarelsen skal være affattet på korrekt dansk, engelsk eller – efter aftale mellem eksaminator og den enkelte eksaminand – på et andet sprog. Besvarelsen skal have en længde på mellem 4-6 normalsider á 2.400 enheder (dvs. ialt 9.600-14.400 enheder incl. mellemrum). Besvarelsen skal på første side indeholde oplysning om eksaminandens navn samt i overskriften formuleringen af det besvarede spørgsmål. Den skal i øvrigt indeholde litteratur- og kildehenvisninger i overensstemmelse med almindelig akademisk standard. |
Eksamenstidspunkt |
Opgaven skal afleveres i tre eksemplarer senest fredag den 13. december kl. 11 på Kandidatsekretariatet for Kultur og Identitet, bygning 3.2.3. Resultat kan ses i STADS-selvbetjening 3-4 uger efter aflevering af opgaven. |
Reeksamensform |
Reeksamen: se 'Eksamensform'. Reeksamen er kun mulig hvis opgaven fik bedømmelsen ikke-bestået eller hvis du var sygemeldt med lægeerklæring på det oprindelige afleveringstidspunkt. Aflevering af blanke sider, sider kun med navn på, sider med tekst om f.eks. at du ønsker en reeksamen tæller IKKE som om du har deltaget i eksamen og vil blive afvist. Sygdom: hvis du grundet sygdom ikke kan aflevere opgaven, skal du hurtigst muligt kontakte Kandidatsekretariatet på telefon 4674 2024. Du skal ligeledes senest otte dage efter afleveringsfristen sende en lægeerklæring til Kandidatsekretariatet på CUID-kand@ruc.dk med oplysning om fag, eksamen, navn og cpr. nr. Herefter vil studielederen på faget vurdere om der kan gives tilladelse til en reeksamen. |
reeksamenstidspunkt |
Reeksamen finder sted fredag den 24. januar 2014 |
Undervisningsevalueringsform |
Meddeles af kursusholder. |
litteratur |
Douglas Thomas & John Seely Brown, A New Culture of Learning. (2011) De første fire kapitler frem til side 55. Ca. 50 sider Charles Leadbeater, We Think – mass innovation, not mass production. (2007) I kan finde de første tre kapitler her: http://www.wethinkthebook.net/home.aspx Ca. 70 sider. Søren Harnow Klausen, Steen Nepper Larsen, Luise Li Langergaard m.fl., Innovation og læring - Filosofiske og kritiske perspektiver. (2012) Forord + Steen Nepper Larsens bidrag. Ca. 30 sider. Jan Faye og Finn Collin m.fl., Ideer vi lever på. (2008) Indledning + kap 1 . Ca. 35 sider. Charles Spinosa, Fernando Flores & Hubert Dreyfus, Disclosing New Worlds: Entrepreneurship, Democratic Action, and the Cultivation of Solidarity. (1983). Forord + 2. Ca. 55 sider. Manual Castell, The Rise of the Network Society (1996). Forord + kapitel. Ca. 60 sider. Herunder forslag til sekundærlitteratur. Hubert Dreyfus On the Internet (2002) Hubert Dreyfus What Computer Still Can´t Do - Critique of Artificial Reason (1992) Ole Bjerg, Etik uden moral – Det gode menneske i det postmoderne samfund. (2010) Moulier-Boutang, Yann: Cognitive Capitalism. (2011) Alvin I. Goldman: Knowledge in a social world (uddrag herfra) (1999) Derudover vil jeg lave en film video side, collaborativelab.org, hvor resultatet fra en længere vidensrejse bliver lagt op. Omdrejningspunktet er Berkeley University hvor jeg i efteråret 2012 havde Dreyfus som Ph.d. vejleder. Dreyfus åbnede sit netværk op, så jeg således fik mulighed for at diskutere relevante problemstillinger med folk som på den ene eller anden måde har taget Dreyfus filosofi til sig og omsæt den til praksis. Et eksempel på dette er Terry Winograd som læste Computer Science på MIT samtidigt med at Dreyfus underviste der. Et bekendtskab der førte til en drejning for Winograds egen måde at forholde sig til computer teknologi på, hvilket senere blev til et kritisk teknologi kursus på Stanford som Winograds daværende Ph.d. studerende Larry Page fulgte som indirekte har været en faktor for ideen omkring Google . Et andet eksempel er at nogle af unge ”Hackere” og forkæmpere for Open Science finder inspiration hos Dreyfus og hans kritisk af den ofte ureflekterede brug af teknologiens artifakter. Dette kan ses og høres i de kommende film og jeg vil opfordre de studerende til se dem. |
Kursusdage |
Undervisningen foregår i teorirum 3.1.4, i bygning 03 25.10.2013: kl. 10.00 - 12.00 På RUC. Introduktion og forberedelse. |
Aktivitetsansvarlig | Alfred Birkegaard Hansted (albiha@ruc.dk ) |
Kursussekretær | Camilla Lomholt (camil@ruc.dk ) |
Underviser | Alfred Birkegaard Hansted (albiha@ruc.dk ) |