F2022

Virksomhedsstudier * / Virksomhedsledelse *

Kandidatkursus

Dansk

Tilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside.

Når du tilmelder dig kurset, skal du være opmærksom på, om der er sammenfald i tidspunktet for kursusafholdelse og eksamen med andre kurser, du har valgt. Uddannelsesplanlægningen tager udgangspunkt i, at det er muligt at gennemføre et anbefalet studieforløb uden overlap. Omkring valgfrie elementer og studieplaner som går ud over de anbefalede studieforløb, kan der forekomme overlap, alt efter hvilke kurser du vælger.

På kurset præsenteres, diskuteres og anvendes nyere teorier om innovationsprocesser. Der fokuseres på interne processer såvel som processer mellem virksomheder og organisationer, interaktioner med brugere samt andre aktører, og den bredere samfundskontekst betydning. Der sættes fokus på, hvordan ledelsen kan fremme og tilrettelægge innovation.

Undervisningen foregår som en kombination af forelæsninger og diskussioner af teori samt workshops, hvori teorierne anvendes i praksis i en innovationsproces. I innovationsprocessen arbejdes der i grupper med en innovation fra ide-generering til pitch af innovationen foran et feedback-panel på sidste kursus gang.

Undervisning og workshops er bygget op som et sammenhængende procesorienteret forløb, hvori dele af en innovationsproces tilrettelægges og gennemføres. I Workshopsene arbejdes der for eksempel med idegenereringsmetoder, brugerinvolveringsmetoder, business model innovation, netværksopbygning, innovationspitch, m.m.

Eksamensopgaven bygges op omkring en analyse af det innovationsforløb, der er gennemført i grupper på kurset. På baggrund af kursets litteratur, forelæsningerne og workshopsene skal de studerende i deres eksamensopgave analysere og reflektere over deres konkrete innovationsproces. Det er derfor vigtigt, at der deltages aktivt i undervisningen og dens workshops.

Temaer der behandles i løbet af kurset inkluderer:

• Kreativitet, herunder ”the fuzzy front end of innovation”, om hvordan innovationsideer opstår, hvordan der vælges blandt forskellige ideer og om hvordan den kreative organisation skabes.

• Karakteren og betydningen af forskellige former for innovationsprocesser, inkluderende stage gate modeller, open innovation, bricolage m.m. og processernes forskellige faser.

• Forretningsmodeller, forretningsmodel-udvikling og -innovation samt organisatoriske muligheder og barrierer herfor.

• Introduktion til forskellige former for prototyper, service blueprints, scripting m.m., deres betydning og anvendelse i en bredere kontekst.

• Forskellige former for brugerinvolveringsprocesser og metoder og deres fordele og ulemper.

• Betydningen af, og muligheder for, integration af bæredygtighed og CSR i forbindelse med innovation.

• Organiseringen af den innovative organisation, dens innovations-netværk og omgivelsernes betydning for innovation.

• Betydningen af den gode pitch og karakteren af en sådan.

• Muligheder og barrierer for funding og for at skabe profit af innovationer.

Kursus: 40 Forberedelse af øvelser og præsentationer: 30 Forberedelse (læsning): 140 Eksamen: 60 Total: 270

Tentativ pensumliste:

Akrich, M. (1992). The de-scription of technical objects. In W. Bijker & J. Law (Eds.), Shaping technology/building society. Cambridge, MA: MIT Press, pp. 205-224.

Amabile, T. M. (1996). Creativity in context : update to The social psychology of creativity. Boulder, Colo: Westview Press, p. 3-40

Bessant, J. and J. Tidd (2015). Innovation and Entrepreneurship, 3rd edition, Chapter 1, 4, 5, 7, 9, 10, 11, 16 Chichester: Wiley

Bitner , M. J., Ostrom, A. L., & Morgan, F. N. (2008). Service blueprinting: A practical technique for service innovation. California Management Review, 50(3), 66-94.

Chamakiotis, P., Dekonick, E. A. and Panteli, N. (2013), Factors Influencing Creativity in Virtual Design Teams: An Interplay between Technology, Teams and Individuals, Creativity and Innovation Management, Vol. 22 No 3, 265 - 279.

Chamakiotis, Petros, et al. (2020) The role of temporal coordination for the fuzzy front-end of innovation in virtual teams. International Journal of Information Management 50 : 182-190.

Chesbrough, H. (2010). Business model innovation: Opportunities and barriers. Long Range Planning, 43(2–3), 354–363.

Clark, C. (2008). The impact of entrepreneurs' oral ‘pitch’presentation skills on business angels' initial screening investment decisions. Venture Capital, 10(3), 257-279.

Cooper, R. G. (2008). Perspective: The stage-gates (R) idea-to-launch process - Update, what’s new, and NexGen systems. Journal of Product Innovation Management, 25(3), 213–232.

Edvardsson B, P. Kristensson and P. Magnusson (2012). Costumer integration within service development, Technovation, Vol. 32 No. 7-8, pp. 419-29.

Fagerberg, J. (2018).Innovation, Economic Development and Policy. Chapter 1: Innovation: A guide to the literature. p. 3-28

Fassin, Y. (2009). The Stakeholder Model Refined. Journal of Business Ethics, 84(1), 113-135.

Fuglsang, L. (2017), 'The critical incident technique and everyday innovation', in Sørensen, F. and Lapenta, F. (eds.), Service Innovation Research Methods, Cheltenham: Edward Elgar, pp. 40–59.

Fuglsang, L., & Sørensen, F. (2011). The balance between bricolage and innovation: management dilemmas in sustainable public innovation. The Service Industries Journal, 31(4), 581–595.

Fuglsang, L., & Sundbo, J. (2005). The Organizational Innovation System: Three Modes. Journal of Change Management, 5(3), 329-344

Geels, F. W. (2004). From sectoral systems of innovation to socio-technical systems - Insights about dynamics and change from sociology and institutional theory. Research Policy, 33(6-7), 897-920.

Getty P.M. (2014) The 12 Magic Slides. Chapter 5: The Elevator Pitch. Pp. 69-86. Apress, Berkeley, CA

Gressgård, L. J. (2011). Virtual team collaboration and innovation in organizations. Team Performance Management: An International Journal. 17 (1/2): 102-119.

Han, S. J., Chae, C., Macko, P., Park, W. and Beyerlein, M. (2017). How virtual team leaders cope with creativity challenges. European Journal of Training and Development, 41(3), 261-276.

Helkkula, A., & Pihlström, M. (2010). Narratives and metaphors in service development. Qualitative Market Research: An International Journal, 13(4), 354–371.

Holmes, S., & Smart, P. (2009). Exploring open innovation practice in firm-nonprofit engagements: A corporate social responsibility perspective. R and D Management, 39(4), 394–409.

Humphreys, A. (2015). Really, really rapid prototyping: Flash builds and user-driven innovation at JSTOR Labs. Information Services and Use, 35(1–2), 71–75.

Kelly, T. (2016) The Ten Faces of Innovation. Chapter 1: Introduction: Beyond the Devils Advocate.

Kenney, M., J. Zysman (2016), The Rise of the Platform Economy, Issues in Science & Technology, Spring 2016, Vol. 32, Issues 3, 61 - 69.

Luo, X., Du, S., & Lett, M. (2015). Exploring the relationship between corporate social responsibility and firm innovation, Marketing Letters. 26(4), p703-714.

Magnusson, P. R., Matthing, J., & Kristensson, P. (2003). Managing User Involvement in Service Innovation. Experiments With Innovating End Users. Journal of Service Research, 6(2), 111-124.

Martinez-Conesa, I., Soto-Acosta, P., & Manzano, M. P. (2017). Corporate social responsibility and its effect on innovation and firm performance: An empirical research in SMEs. Journal of Cleaner Production , 142(4), 2374–2383.

Mollick, Ethan. 2014. The dynamics of crowdfunding: An exploratory study. Journal of business venturing 29.1 (2014): 1-16.

Molner, S., Prabhu, J. C., & Yadav, M. S. (2019). Lost in a Universe of Markets: Toward a Theory of Market Scoping for Early-Stage Technologies. Journal of Marketing, 83(2), 37-61.

Muninger, M. I., Hammedi, W., & Mahr, D. (2019). The value of social media for innovation: A capability perspective. Journal of Business Research, 95, 116-127.

Bocken, S.W. Short, P. Rana, S. Evans (2014) A literature and practice review to develop sustainable business model archetypes, Journal of Cleaner Production, 65 (2014) 42-56.

Osterwalder, A. & Pigneur, Y. (2010) Business model generation: a handbook for visionaries, game-changers, and challengers. Chapter 1, pp. 14-55.

Roberts, D. L., & Piller, F. T. (2016). Finding the right role for social media in innovation. MIT Sloan Management Review, 57(3), 41-47.

Rusanen, H., Halinen, A., & Jaakkola, E. (2014). Accessing resources for service innovation – the critical role of network relationships. Journal of Service Management, 25(1), 2–29.

Stokke, R. (2017), '"Maybe we should talk about it anyway": a qualitative study of understanding expectations and use of an established technology innovation in caring practices', Bmc Health Services Research, 17.

Sutton, R. (1996). Brainstorming Groups in Context : Effectiveness in a Product Design Firm. Administrative Science Quarterly , Vol . 41 , No . 4, pp . 685-718.

Teece, D. J. (1986). Profiting from technological innovation: Implications for integration, collaboration, licensing and public policy. Research Policy, 15, 285-305.

Wallin, M. W., & Von Krogh, G. (2010). Organizing for Open Innovation. Organizational Dynamics, 39(2), 145–154.

Midtvejsevaluering. Skriftlig slut-evaluering.

ISE Studieadministration (ise-studieadministration@ruc.dk)

Flemming Sørensen (flemmiso@ruc.dk)

10

• Viden:

  Om innovation og entreprenørskab som forskningsfelt

• Om hvordan innovation involverer forskellige interne og eksterne aktører, herunder medarbejdere, brugere og andre virksomheder

• Om proceskarakteristika og systemiske karakteristika ved innovation

• Om hvordan innovationsprocesser ledes, styres og institutionaliseres i en virksomheds og samfundskontekst.

• Om ligheder og forskelle på innovation i fremstillings- og servicevirksomheder og i private og offentlige organisationer.

• Færdigheder:

  I at gennemføre innovationsforløb involverende såvel interne som eksterne aktører, herunder brugere samt andre virksomheder og organisationer

• I at vurdere, hvordan forskellige aktører og ressourcer kan organiseres og udnyttes i innovationsprocesser

• I at udføre analyser af innovationsforløb og forskellige former for innovationssamarbejder

• I at formulere velbegrundede problemorienterede overvejelser i relation til virksomheders innovationsarbejde i en samfundskontekst.

• Kompetencer:

  Til at kunne lede innovationsprocesser i virksomheder

• Til at udvælge og anvende værktøjer i innovationsprocesser i en virksomhed med baggrund i innovationsteorier

• Til at opstille modeller for og organisere samarbejder i forbindelse med innovation i og mellem virksomheder samt med brugere og andre relevante aktører

• Til at drage nytte af interne og eksterne aktører og ressourcer i innovationsprocesser.

Kurset skal arbejde med teorier om innovationsprocesser, der foregår i og mellem virksomheder og organisationer og i samarbejde med andre aktører, herunder brugere, og som diskuterer, hvordan innovation spiller sammen med værdiskabelse i virksomheden. Der skal ligeledes sættes fokus på, hvilken rolle ledelse spiller for at fremme og tilrettelægge innovation og entreprenørskab i virksomheder.

Kurset skal også arbejde med viden om, hvordan innovation tilrettelægges og udføres i en samfundskontekst, og hvordan det omkringliggende samfund spiller ind på innovation i virksomheden og på entreprenørskab. Betydningen af de institutionelle rammer og samfundsomgivelserne for innovation skal analyseres som baggrund for at forstå virksomhedens værdiskabelse.

Endvidere introduceres til redskaber der kan anvendes i innovationsaktiviteter. Disse danner sammen med de introducerede teorier om innovation baggrund for, at de studerende under kurset skal tilrettelægge, gennemføre og analysere en innovationsproces, der involverer såvel interne som eksterne aktører.

Obligatorisk kursus

Der gennemføres et antal seminargange af 2-4 timer. Undervisningen foregår som en kombination af forelæsninger, mindre øvelser og workshops. Disse danner samlet set et sammenhængende procesorienteret forløb, hvori de studerende i grupper skal tilrettelægge og gennemføre dele af en innovationsproces.

Forelæsningerne og de mindre øvelser vil have som formål at diskutere innovationsteori og praksis samt at lægge op til aktiviteterne i workshopsene.

I workshopsene vil de studerende arbejde i en innovationsproces, der er relateret til udviklingen af et produkt eller en service som de studerende selv skal identificere. Workshopsene kan for eksempel inkludere aktiviteter relateret til idegenereringsmetoder, brugerinvolveringsmetoder, business model innovation, netværksopbygning, innovationspitch, m.m.

På baggrund af kursets litteratur, forelæsningerne og workshopsene skal de studerende i deres eksamensopgave beskrive, analysere og reflektere over deres innovationsproces. Det anses derfor som en forudsætning for at kunne skrive eksamensopgaven, at de studerende deltager aktivt i de forskellige workshops.

Individuel mundtlig prøve med udgangspunkt i bunden opgave udarbejdet af gruppen.

Den studerende starter prøven med en kort præsentation, hvorefter prøven foregår som en samtale.
Der kan ved prøven spørges ind til hele pensum.

Grupperne kan bestå af 3 til 6 studerende.

Det skriftlige produkt skal have et omfang på 16.800-24.000 tegn inkl. mellemrum.
Omfangskravene er inklusive eventuel forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste, figurer og andre illustrationer, men eksklusiv eventuelle bilag.

Eksaminationstid inkl. votering: 15 minutter.

Den enkelte studerende i gruppen må ikke overhøre prøven af andre studerende fra samme gruppe.

Bedømmelsen er en samlet bedømmelse af de(t) skriftlige produkt(er) og den mundtlige prøve..

Tilladte hjælpemidler til prøven: Alle.

Bedømmelse: 7-trinsskala.
Censur: Intern medbedømmer.

Samme som ordinær eksamen / same form as ordinary exam