Semester |
E2021
|
Uddannelse |
Sociale Interventionsstudier *
|
Aktivitetstype |
Kandidatkursus
|
Undervisningssprog |
Dansk
|
Tilmelding |
Tilmelding sker via STADS-Selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside Når du tilmelder dig kurset, skal du være opmærksom på, om der er sammenfald i tidspunktet for kursusafholdelse og eksamen med andre kurser, du har valgt. Uddannelsesplanlægningen tager udgangspunkt i, at det er muligt at gennemføre et anbefalet studieforløb uden overlap. Men omkring valgfrie elementer og studieplaner som går ud over de anbefalede studieforløb, kan der forekomme overlap, alt efter hvilke kurser du vælger. Registration through STADS-Selvbetjeningwithin the announced registration period, as you can see on the Studyadministration homepage. When registering for courses, please be aware of the potential conflicts between courses or exam dates on courses. The planning of course activities at Roskilde University is based on the recommended study programs which do not overlap. However, if you choose optional courses and/or study plans that goes beyond the recommended study programs, an overlap of lectures or exam dates may occur depending on which courses you choose. |
Uddybende beskrivelse |
Kursets formål er at sætte de studerende i stand til at udarbejde tværvidenskabelige undersøgelsesdesigns og analysemodeller med baggrund i psykologiske, læringsteoretiske og sociologiske forskningsparadigmer, samt at anvende kvalitative metoder i studiet af sociale interventionsprojekter og deres kontekster. Kurset og pensumlitteraturen præsenterer forskellige undersøgelsesdesigns og kvalitative metoder bragt i spil i forskellige sociale interventioner og kontekster, herunder tilgange der involverer forskellige bruger- og praksisperspektiver. Kurset lægger med afsæt i pensumlitteraturen og en feltøvelse gennemført i forbindelse med kurset op til refleksioner over og diskussion af, hvilke typer af analyser forskellige designs og metoder muliggør. Kursets elementer er et introduktionsmøde, fem kursusgange og en feltøvelsesdag. |
Forventet arbejdsindsats (ECTS-deklaration) |
Forberedelse i forbindelse med kurset består for hver kursusgang af litteraturlæsning og forberedelse i forbindelse med den feltmetodiske øvelse. Der må påregnes 19 timers aktiv deltagelse i undervisningen (introduktionstime samt 5 kursusgange), 5 timers aktiv deltagelse i feltøvelse samt samlet set 13½ timers forberedelse per kursusgang, fordelt på 12 timers læsning af pensum og 1½ timers forberedelse af øvelser mm. Det må påregnes, at forberedelsen til feltøvelses-arbejdet har en vis volumen og for en stor del skal ske i øvelsesgrupperne. Det er antydet i specificeringen af de enkelte kursusgange, hvad denne del af forberedelsen omfatter, og der vil blive introduceret nærmere til dette ved Introduktionsmødet. Desuden må påregnes 30 timer til skriftlig gruppeopgave. |
Pensum |
Dorothy E. Smith (2002): Institutional ethnography. Pp.17-52 in May, T. (ed) Qualitative Research in Action. London: Sage Publications. (35 sider) Agnete Neidel & Trine Wulf-Andersen (2013): The Ethics of Involvement with the Already Involved: Action Research and Power. Pp. 153-170 in Phillips, L; Kristiansen, M; Vehviläinen, M & Gunnarsson, E (eds) Knowledge and Power in Collaborative Research. A Reflexive Approach. Routledge. (18 sider) Henning Bjerregård Bach & Malene Rode Larsen (2014): Resumé og Sammenfatning. Pp. 9-28 in Dagpengemodtageres situation omkring dagpengeophør. SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. (19 sider) Dorthe Staunæs & Dorte Marie Søndergaard (2010): Interview i en tangotid. Pp. 49-72 i: Järvinen, Margaretha & Mik-Meyer, Nanna (red): Kvalitative Metoder i et interaktionistisk perspektiv. Interview, observationer og dokumenter. Hans Reitzels Forlag. (23 sider) Signe Fjordside, Stine Lindberg, Helle Schjellerup Nielsen & Mona Sommer (2016): Unge som vidensaktører. I Wulf-Andersen, Follesø & Olsen (red.): Unge, udenforskab og social forandring. Frydenlund. (ca 35 sider). Lene Storgaard Brok (2009): ”Skriftlighed i professionsarbejde” og ”Undersøgelsesmetode”. Kapitel 1 hhv. 4, pp. 13-25 hhv. 67-81 in Brok, L. S Skriftsprogbrug og arbejdspraksis – et sprogteoretisk professionsstudium. Phd-afhandling, Forskerskolen i Livslang Læring, RUC. (26 sider) Hanne Warming (2011): “Getting under their skins? Accessing young children’s perspectives through ethnographic fieldwork”. Childhood 18 (1): 39-53 (14 sider) Wang, Caroline C., Cash, Jennifer L. & Powers, Lisa S. (2000): Who Knows the Streets as Well as the Homeless? Promoting Personal and Community Action through Photovoice. Health Promotion Practice 2000, 1(1): 81-89. DOI: 10.1177/152483990000100113 (8 sider) Kim Rasmussen (2013): Forskerens fotografiske feltnoter – et bidrag til ’thick description’? Pp. 261-282 in Rasmussen, K (ed) Visuelle tilgange og metoder i tværfaglige pædagogiske studier. En antologi baseret på erfaringer og indblik fra forskning, udviklingsarbejde og undervisning. Roskilde Universitetsforlag. (22 sider) Søren Kristiansen & Hanne Kathrine Krogstrup (1999): Analyse og fortolkning. Kapitel 6, pp. 170-200 in Kristiansen, S & Krogstrup, H K, Deltagende observation – introduktion til en forskningsmetodik. Hans Reitzels Forlag. (31 sider) Jette Thuesen (2013): Analyseledende begreber – vejen dertil. Kapitel 7, pp. 107-133 in Thuesen, J Gammel og svækket i nye omgivelser. Narrativt arbejde i brugerorienterede rehabiliteringsforløb. Phd-afhandling, Forskerskolen i Livslang Læring, RUC. (26 sider) Wulf-Andersen, Trine (2011): ”En anden slags bog”. Nordiske Udkast 39 (1&2): 56-72. (16 sider) M. Lamont & A. Swindler (2014): Methodological Pluralism and the Possibilities and Limits of Interviewing”. Qualitative Sociology 37: 153-171 (18 sider) Supplerende: Warming, Hanne (2007): ”Deltagende observation”. I: Fuglesang, L. m.fl. (red.): Teknikker i samfundsvidenskaberne. Roskilde: Roskilde Universitetsforlag. Pp. 314-331. (17 sider) Yvonne Jewkes (2012): ”Autoethnography and Emotion as Intellectual Resources. Doing Prison Research Differently”. Qualitative Inquiry 18 (1): 63-75 (12 sider) Tobias Børner Stax (2005): Samtaler i detaljer, detaljer i samtaler: Etnometodologisk konversationsanalyse. Pp. 169-189 in Järvinen, M. & Mik-Meyer, N. (eds) Kvalitative Metoder i et Interaktionistisk Perspektiv. Interview, observationer og dokumenter. Hans Reitzels Forlag. (22 sider) Alison Clark (2004): The Mosaic Approach and research with young children. In: Lewis, Vicky; Kellett, Mary;Robinson, Chris; Fraser, Sandy and Ding, Sharon eds. The Reality of Research with Children and Young People.London, UK: Sage, pp. 142–161. (19 sider) Martyn Hammersley & Paul Atkinson (1995): “Recording and organizing data”, kapitel 7 I Hammersley & Atkinson: Ethnography - principles in practice. Second edition. London. Routledge: 140-157 (18 sider) |
Evaluering- og feedback former |
Evaluering sker løbende mundtligt og ved sidste kursusgang, hvor kurset evalueres mundtligt i en dialog mellem studerende og underviserne. Denne dialog refereres af en studerende og en underviser, og referatet tilgår studieleder, studienævn, fagudvalg og lærergruppe. Desuden evalueres kurset hver tredje år kvantitativt. Feedback foregår løbende i undervisningen samt i forbindelse med de afsluttende præsentationer ved sidste kursusgang. Desuden gives mundtlig feedback fra undervisere og censor i forbindelse med mundtlig eksamen. |
Eksamensadministration |
IMT Studieadministration (imt-studieadministration@ruc.dk)
|
Aktivitetsansvarlig | |
ECTS |
5
|
Læringsudbytte/bedømmelseskriterier |
|
Overordnet indhold |
Kurset sætter de studerende i stand til at udarbejde tværvidenskabelige undersøgelsesdesigns og analysemodeller med baggrund i psykologiske, læringsteoretiske og sociologiske forskningsparadigmer, samt at anvende kvalitative metoder i studiet af sociale interventionsprojekter og deres kontekster. |
Type |
Obligatorisk kursus |
Undervisnings- og arbejdsform |
Kurset består af deltagerbaseret holdundervisning og veksler mellem underviserstyrede kursusaktiviteter og øvelser med kvalitative metoder til empiriproduktion og analyse. |
Prøveform |
Mundtlig gruppeprøve på baggrund af en skriftlig case-opgave udarbejdet af gruppen.
Ved den mundtlige prøve tages der udgangspunkt i de studerendes produkt(er) og prøven foregår som en dialog. Der kan ved prøven spørges ind til hele pensum. Grupperne kan bestå af 2 til 7 studerende. Omfangskravene for det skriftlige produkt er som følger: 2 studerende mindst 24.000 og højst 31.200 tegn inkl. mellemrum. 3 studerende mindst 24.000 og højst 31.200 tegn inkl. mellemrum. 4 studerende mindst 26.400 og højst 33.600 tegn inkl. mellemrum. 5 studerende mindst 26.400 og højst 33.600 tegn inkl. mellemrum. 6 studerende mindst 28.800 og højst 36.000 tegn inkl. mellemrum. 7 studerende mindst 28.800 og højst 36.000 tegn inkl. mellemrum. Omfangskravene er inklusive eventuel forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste, figurer og andre illustrationer, men eksklusiv eventuelle bilag. Eksaminationstiden inkl. votering fastsættes således: Ved 2 eksaminander 35 minutter. Ved 3 eksaminander 40 minutter. Ved 4 eksaminander 45 minutter. Ved 5 eksaminander 50 minutter. Ved 6 eksaminander 55 minutter. Ved 7 eksaminander 60 minutter. Der foretages en individuel bedømmelse af den enkelte studerendes præstation. Der gives en samlet bedømmelse af produkt(er) og den mundtlig prøve. Tilladte hjælpemidler til prøven: Alle. Bedømmelse: Bestået / Ikke bestået. Censur: Ekstern censor. |
Omprøveform |
Individuel skriftlig hjemmeopgave stillet af kursusansvarlig.
Hjemmeopgaven skal have et omfang på minimum 24.000 og maksimum 36.000 antal tegn inkl. mellemrum. Omfangskravene er inklusive eventuel forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste, figurer og andre illustrationer, men eksklusiv eventuelle bilag. Hjemmeopgavens varighed er 7 dage inkl. evt. weekend og helligdage. Bedømmelse: Bestået / Ikke bestået. Censur: Ekstern censor. |
Eksamenskode(r) | |
Sidst ændret | 13/04/2021 |