Semester |
E2021
|
Uddannelse |
Sundhedsfremme og Sundhedsstrategier *
|
Aktivitetstype |
Kandidatkursus
|
Undervisningssprog |
Dansk
|
Tilmelding |
Tilmelding sker via STADS-Selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside Når du tilmelder dig kurset, skal du være opmærksom på, om der er sammenfald i tidspunktet for kursusafholdelse og eksamen med andre kurser, du har valgt. Uddannelsesplanlægningen tager udgangspunkt i, at det er muligt at gennemføre et anbefalet studieforløb uden overlap. Men omkring valgfrie elementer og studieplaner som går ud over de anbefalede studieforløb, kan der forekomme overlap, alt efter hvilke kurser du vælger. Registration through STADS-Selvbetjeningwithin the announced registration period, as you can see on the Studyadministration homepage. When registering for courses, please be aware of the potential conflicts between courses or exam dates on courses. The planning of course activities at Roskilde University is based on the recommended study programs which do not overlap. However, if you choose optional courses and/or study plans that goes beyond the recommended study programs, an overlap of lectures or exam dates may occur depending on which courses you choose. |
Uddybende beskrivelse |
Kursets formål er at bibringe de studerende • Indsigt i projektstyring og vidensgrundlag for planlægning og facilitering af sundhedsfremmetiltag, som kan tage udgangspunkt i en særlig tematik. • Introduktion til faglige indfaldsvinkler og metoder til at evaluere tiltag, samt fremskaffe og vurdere viden om menneskers hverdagsliv, som grundlag for planlægning og intervention/forandringstiltag • Grundlag for at undersøge relevante samfundsaktørers, institutioners og organisationers rolle i planlægning. Kurset er delt op i to. En teoretisk del og et feltkursus, hvor teorierne sættes i spil. I den teoretiske del introduceres til teorier og metoder i relation til planlægning, gennemførelse og evaluering af sundhedsfremmetiltag. Kurset skal give en baggrund for tværfaglige, helhedsorienterede analyser og kritisk vurdering af grundlaget for sundhedstiltag. Feltkurset tager udgangspunkt i en sundhedsfremmearena og har fokus på den måde sundhedsfremmetiltag designes, fremtræder og håndteres lokalt. I efteråret 2021 foregår feltkurset i Holbæk kommune (https://holbaek.dk). Gennem besøg, foredrag, interview og andre former for feltstudier undersøges det, hvordan politik, institution/organisation, viden, mennesker, teknologi og kultur skaber betingelser og muligheder for planlægning på lokalt og/eller organisatorisk niveau. |
Forventet arbejdsindsats (ECTS-deklaration) |
Kursets 10 ects=270 timer fordeler sig på en overordnet arbejdsindsats på følgende vis: forberedelse til forelæsninger: 100 timer, deltagelse i forelæsninger: 20 timer, forberedelse af øvelser og fremlæggelser: 10 timer felttur, forberedelse: 15 timer, felttur og forbesøg: 40 timer, synopsisudarbejdelse: 40 timer, læsning af én anden gruppes synops og forberedelse af review: 10 timer, eksamensforberedelse og eksamen: 10 timer (alle deltager over hele dagen), evaluering: 2 timer andet 23 timer. |
Pensum |
To grundbøger købes: Niels Åkerstrøm Andersen og Justine Pors (2014): Velfærdsledelse, København: Hans Reitzel; og Pernille Tanggaard Andersen, Charlotte Bech Lau og Heidi Myglegård Andersen (red.)(2020): Sundhedsfremme i kommuner og lokalsamfund. Mellem forskning, planlægning og praksis, Hans Reitzels Forlag. Noget af litteraturen lægges på moodle, men noget skal I selv anskaffe jer. Den samlede litteraturliste er her (nogen ændringer kan ske senere): Kursusgang 1: Bacchi, C. (2009) Analysing Policy - What's the Problem Represented to Be? Pearson Education Australia, side 1-25 (26 sider) Esping-Andersen, G (2015) Welfare regimes and social stratification. I: Journal of European Social Policy, vol. 25(1), side 124 –134 (11 sider) Pernille Tanggaard Andersen, Charlotte Bech Lau og Heidi Myglegård Andersen (red.)(2020): Sundhedsfremme i kommuner og lokalsamfund. Mellem forskning, planlægning og praksis, Hans Reitzels Forlag. Kapitel 3 og 5 (43 sider). WHO-Europe (2012) Public health policy and legislation instruments and tools for further research– se http://www.euro.who.int/__data/assets/pdf_file/0020/172730/PH-tools-and-Instruments-rev-ENG.pdf (OBS kun side 1-7) Kursusgang 2: Lawrence Neuma, (2014) Field research and Focus Group research, in: & Social Research Methods: Qualitative and Quantitative Approaches, 2014 p. 431-475 Hammersley, M. (2006) Ethnography: problems and prospects I: Ethnography and Education, 1:1, Side 3-14 (12 sider) Kursusgang 3:
Winther, S. og V. L. Nielsen (2010) Politikdesign og implementering I: Implementering af politik, kap, 3, København: Academia, Gyldendal Akademisk, side 41-71 (31 sider) Kursusgang 4: Kristensen, J. E. (2014) Velfærdsprofessioner i konkurrencestaten: i lyset af velfærdspolitikkens omkalfatring I: Sommer Harrits, G. et al. (red.) Professioner under pres: Status, viden og styring Århus: Via Systime, side 165-188 (24 sider) Kristensen, J.E. (2012) Viljen til inklusion: En samtidsdiagnostisk indkredsning af en ny politisk-pædagogisk dagsorden. I: Dansk Pædagogisk Tidsskrift, Nr. 4, side 50-59 (10 sider) Mik-Meyer, N. og K. Villadsen (2007) Magtens former - sociologiske perspektiver på statens møde med borgeren. Kapitel 1 + 6, København: Hans Reitzels Forlag, side 9-15, 117-145 (36 sider) Åkerstrøm Andersen, N. og J. Pors (2014) Velfærdsledelse. København: Hans Reitzels Forlag, kap 2 + 3, side 49-118 (70 sider) Pernille Tanggaard Andersen, Charlotte Bech Lau og Heidi Myglegård Andersen (red.)(2020): Sundhedsfremme i kommuner og lokalsamfund. Mellem forskning, planlægning og praksis, Hans Reitzels Forlag. Kapitel 7 (21 sider) Christensen, K. og Fluge, S. (2016) Brukermedvirkning i norsk eldreomsorgspolitikk – Om utviklingen av retorikken om individuelt medansvar I: Tidsskrift for velferdsforskning, årg. 19, Nr. 3, side 261–277 (17 sider) Holen, M. og A. Kamp (2018) Brugerinddragelse – ny professionalisme og nye omsorgsrum? I: Nordisk välfärdsforskning | Nordic Welfare Research, nr. 01, vol. 3, side 47- 57 (11 sider) Kursusgang 5: Klaus Majgaard (2013) Offentlig styring København: Hans Reitzel Forlag, side 261 – 284 (24 sider) Pedersen, D. (2007). Ledelsesrummet og managementstaten. I: Pedersen, D. (red.) Offentlig ledelse i managementstaten. Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur, side 104-133. (29 sider) Åkerstrøm Andersen, N. og J. Pors (2014) Velfærdsledelse. Købehavn: Hans Reitzels Forlag, kap 4 + 5, side 119-170 (52 sider) Sørensen, Eva og Jacob Torfing (2018): The democratizing impact of governance networks: From pluralization, via democratic anchorage, to interactive political leadership. Public Administration, 96: 302-317 (15 sider) Kursusgang 6: Potvin, L., Haddad, S.; Frohlich, L. “Beyond process and outcome evaluation: a comprehensive approach for evaluating health promotion programmes” (s. 45-62) i WHO rapporten Evaluation in Health Promotion: principles and perspectives fra 2001. http://www.euro.who.int/__data/assets/pdf_file/0007/108934/E73455.pdf Potvin, L. and Richard, L. “Evaluating community health promotion programmes” (p. 213-240) i WHO rapporten Evaluation in Health Promotion: principles and perspectives fra 2001. http://www.euro.who.int/__data/assets/pdf_file/0007/108934/E73455.pdf Alfred Rûtten and P Gelius (2013): Building policy capacities: an interactive approach for linking knowledge to action in health promotion - in HPI no 3, Vol.29 Jackie Green og Jane South: Evaluation (2006), University Press Peter Elsass: Evidens og evaluering (2006), i P. Elsass og P. Lauritsen: Humanistisk sundhedsforskning, Hans Reitzels forlag Krogstrup, A. K. (2016) Evalueringsmodeller. Kap 2: Introduktion til evaluering som begreb og fænomen og kap 10: Samarbejdsevaluering og participatorisk evaluering. 3. udgave. Købehavn: Hans Reitzels Forlag Side 37-52 + 168-185. Guillemin, M & L. Gillam (2004) Ethics, Reflexivity, and “Ethically Important Moments” in Research I: Qualitative Inquiry, Vol 10, Nr. 2, Side 261-280 (20 sider) |
Evaluering- og feedback former |
Den sidste dag på feltturen i Rødovre inviterer vi vores værter og de kontaktpersoner som I støder på, ind til et mini-seminar, hvor I fremlægger de foreløbige resultater af jeres feltstudier. Her giver I ideer, iagttagelser, kritiske vinkler og undren videre til de værter, som I har samarbejdet med – det vil de rigtig gerne høre, og det er ikke en eksamen. |
Eksamensadministration |
IMT Studieadministration (imt-studieadministration@ruc.dk)
|
Aktivitetsansvarlig | |
ECTS |
10
|
Forudsætninger for at kunne gå til eksamen |
Deltagelse i feltkurset er obligatorisk. Aktiv, og tilfredsstillende deltagelse i de aktiviteter der er forbundet. |
Læringsudbytte/bedømmelseskriterier |
|
Overordnet indhold |
Kurset er delt op i to. En teoretisk del og et feltkursus, hvor teorierne sættes i spil. I den teoretiske del introduceres til teorier og metoder i relation til planlægning, gennemførelse og evaluering af sundhedsfremmetiltag. Kurset skal give en baggrund for tværfaglige, helhedsorienterede analyser og kritisk vurdering af grundlaget for sundhedstiltag. Kurset bibringer den studerende:
Feltkurset tager udgangspunkt i en sundhedsfremmearena og har fokus på den måde sundhedsfremmetiltag designes, fremtræder og håndteres lokalt. Gennem besøg, foredrag, interview og andre former for feltstudier undersøges det, hvordan politik, institution/organisation, viden, mennesker, teknologi og kultur skaber betingelser og muligheder for planlægning på lokalt og/eller organisatorisk niveau. |
Type |
Obligatorisk kursus med feltstudier for studerende med Sundhedsfremme & Sundhedsstrategier som fag 1. Obligatorisk kursus med feltstudier for studerende med Sundhedsfremme & Sundhedsstrategier som fag 2, med mindre at den studerende skriver Projekt i sundhedsfremme i teori og praksis eller Problemorienteret praktikforløb. |
Undervisnings- og arbejdsform |
Forelæsninger, øvelser, feltbesøg (3- 5 dages varighed) og gruppearbejde. |
Prøveform |
Mundtlig gruppeprøve med udgangspunkt i synopsis udarbejdet af gruppen.
Grupperne kan bestå af 3 til 5 studerende. Udgangspunktet for den mundtlige prøve er det skriftlige produkt og en præsentation fra hver af de studerende på 5-10 min. og foregår derefter som en samtale mellem de studerende og bedømmer(ne). Der kan ved prøven spørges ind til hele pensum. Omfangskravene for det skriftlige produkt er som følger: 3 studerende mindst 14.400 og højst 28.800 tegn inkl. mellemrum. 4 studerende mindst 16.800 og højst 28.800 tegn inkl. mellemrum. 5 studerende mindst 19.200 og højst 28.800 tegn inkl. mellemrum. Omfangskravene er inklusive eventuel forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste, figurer og andre illustrationer, men eksklusiv eventuelle bilag. Eksaminationstiden inkl. votering fastsættes således: Ved 3 eksaminander 50 minutter. Ved 4 eksaminander 60 minutter. Ved 5 eksaminander 70 minutter. Der foretages en individuel bedømmelse af den enkelte studerendes præstation. Bedømmelsen er en samlet bedømmelse af de(t) skriftlige produkt(er) og den mundtlige prøve Tilladte hjælpemidler til prøven: Alle. Bedømmelse: Bestået / Ikke bestået. Censur: Intern medbedømmer. |
Omprøveform |
Mundtlig gruppeprøve med udgangspunkt i synopsis udarbejdet af gruppen.
Grupperne kan bestå af 3 til 5 studerende. Udgangspunktet for den mundtlige prøve er det skriftlige produkt og en præsentation fra hver af de studerende på 5-10 min. og foregår derefter som en samtale mellem de studerende og bedømmer(ne). Der kan ved prøven spørges ind til hele pensum. Omfangskravene for det skriftlige produkt er som følger: 3 studerende mindst 14.400 og højst 28.800 tegn inkl. mellemrum. 4 studerende mindst 16.800 og højst 28.800 tegn inkl. mellemrum. 5 studerende mindst 19.200 og højst 28.800 tegn inkl. mellemrum. Omfangskravene er inklusive eventuel forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste, figurer og andre illustrationer, men eksklusiv eventuelle bilag. Eksaminationstiden inkl. votering fastsættes således: Ved 3 eksaminander 50 minutter. Ved 4 eksaminander 60 minutter. Ved 5 eksaminander 70 minutter. Der foretages en individuel bedømmelse af den enkelte studerendes præstation. Bedømmelsen er en samlet bedømmelse af de(t) skriftlige produkt(er) og den mundtlige prøve Tilladte hjælpemidler til prøven: Alle. Bedømmelse: Bestået / Ikke bestået. Censur: Intern medbedømmer. |
Eksamenskode(r) | |
Sidst ændret | 23/06/2021 |