Semester |
F2022
|
Uddannelse |
Politik * / Politik og Forvaltning *
|
Aktivitetstype |
Kandidatkursus
|
Undervisningssprog |
Dansk
|
Tilmelding |
Tilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside. Når du tilmelder dig kurset, skal du være opmærksom på, om der er sammenfald i tidspunktet for kursusafholdelse og eksamen med andre kurser, du har valgt. Uddannelsesplanlægningen tager udgangspunkt i, at det er muligt at gennemføre et anbefalet studieforløb uden overlap. Omkring valgfrie elementer og studieplaner som går ud over de anbefalede studieforløb, kan der forekomme overlap, alt efter hvilke kurser du vælger. Ved for få tilmeldte aflyses kurset. |
Uddybende beskrivelse |
I en tid med pandemier, klimaforandringer og flygtningestrømme og andre komplekse og turbulente samfundsproblemer er der et enormt behov for et stærkt og målrettet politisk lederskab, men et sådant lederskab afhænger af om der er et godt og produktivt samspil mellem politikere, administratorer og borgere. Betingelserne for at etablere et sådant samspil er imidlertid under forandring. Det kan tilskrives fire forhold: 1) fremvæksten af nye styringsparadigmer, der redefinerer rollefordelingen mellem politikere, administration og borgere; 2) borgere der er stadigt mere antiautoritære, kritiske og handlekraftige; 3) en radikal digitalisering af den politiske kommunikation, og 4) en tiltagende globalisering og lokalisering af det politiske system. En sådan virkelighed kalder på nye former for politisk lederskab, der udøves i tæt dialog mellem politikere og administratorer og eksperter, virksomheder, foreninger og borgere såvel som mellem politikere på forskellige niveauer i det politiske system. Med afsæt i de nyeste teorier om demokrati, samfundsstyring og politisk lederskab undersøger kurset de udfordringer der er til det politiske lederskab, og sætter fokus på hvordan disse udfordringer aktuelt viser sig i relationen mellem politikere, administratorer og borgere. Endvidere diskuteres det, hvordan samspillet mellem politikere, administratorer og borgere kan indrettes så det styrker politikernes mulighed for at løse tidens store samfundsudfordringer. Læreroplæg kombineres med studenteroplæg, scenarieøvelser, diskussion af tekster og observation af politikere på arbejde, brætspil og en paneldebat med en borgmester og en kommunaldirektør.
v. Eva Sørensen Der gives en introduktion til kursets problemstilling, indhold, plan og form. Arbejdsopgaver fordeles, og mulige projektemner vendes. Derudover diskuterer vi en række af tidens udfordringer til det politiske lederskab. Mission: Lav en liste over aktuelle politiske problemstillinger, der kalder på politisk henholdsvis lokalt, nationalt og globalt politisk lederskab. Litteratur: Ansell, C. Boin, A. and ’t Hart, P. (2014), ‘Political leadership in times of crisis’, i Rhodes, R.A.W. og ‘t Hart, P. (Eds), The Oxford Handbook of Political Leadership Oxford: Oxford University Press, s. 418-437. Sørensen, E. (2020), ‘Introduction’, Interactive Political Leadership, Oxford: Oxford University Press, chapter 1 and 2, pp. 1-25.
v. Eva Sørensen Forståelsen af hvad politisk lederskab er for noget, og hvordan det udøves har forandret sig over tid. Vi følger teoriudviklingen fra Machiavelli over Burns og Tucker til Nye, med særlig fokus på ændringer i forståelsen af relationen mellem ledere og følgere og mellem magt og lederskab. Mission: Peg på en politiker som du anser for en af vor tids store politiske ledere og forbered en argumentation for, at du peger på netop denne person. Litteratur: Keohane, N.O. (2014), ‘Western political thought’, i Rhodes, R.A.W. and ‘t Hart, P. (Eds) The Oxford Handbook of Political Leadership, Oxford: Oxford University Press, s. 25-40. Sørensen, E. (2020),’Interactive political leadership’, Interactive Political Leadership, Oxford: Oxford University Press, chapter 3, pp. 25-40.
v. Eva Sørensen Demokratisk politisk lederskab er en vanskelig gangart. Det politiske lederskab er distribueret, og delingen af lederskabet forstærkes i en governancetid. Hvilke udfordringer og muligheder giver det distribuerede politiske lederskab og, hvordan kan de indbyggede normative dilemmaer i demokratisk politisk lederskab håndteres? Mission: Se hele tv-serien ‘Show Me a Hero’. Litteratur: Hendriks, F. and Karsten, N. (2014), ’Theory of democratic leadership thought’, i Rhodes, R.A.W. and ‘t Hart, P. (Eds), The Oxford Handbook of Political Leadership, Oxford: Oxford University Press, s. 41- 56. Sørensen, E. (2020), ‘Democratic Perspectives on interactive Political Leadership’, Interactive Political Leadership, Chapter 4, pp. 59-69.
v. Carina S. Bischoff I repræsentative demokratier spiller partier en kernerolle i udøvelsen af politisk lederskab. Rammebetingelserne for dette lederskab sættes ikke kun internt i partierne, men også eksternt ved relationerne til civilsamfundet, medier og andre politiske aktører. I Vesten har de politiske partier gennemgået en udvikling, som har sat sig dybe spor i deres interne organisering og i forvaltningen af deres demokratiske mandat. Vi skal denne kursusgang diskutere betydningen af organisation for det politiske lederskab i forhold til nøgle-temaer så som centralisering/de-centralisering af magt og demokratisk indflydelse. Mission: Interview en politiker om hvordan den politiske linje i partiet fastlægges. Litteratur: Carty, R. K., 2004, Parties as franchise systems - The stratarchical organizational imperative: Party Politics, v. 10, p. 5-24. Katz, R. S., and P. Mair, 1995, Changing Models of Party Organization and Party Democracy - the Emergence of the Cartel Party: Party Politics, v. 1, p. 5-28. Katz, R. S., and P. Mair, 2009, The Cartel Party Thesis: A Restatement: Perspectives on Politics, v. 7, p. 753-766. Webb, P., Poguntke, T., and Kolodny, R., 2012, The Presidentialization of Party Leadership? Evaluating Party Leadership and Party Government in the Democratic World, in L. Helms, ed., Comparative Political Leadership: Basingstoke, Palgrave Macmillan, p. 77-98.
v. Jacob Torfing Grænsedragningen mellem politik og administration har altid været til debat i samfundsforskningen, og det har ikke været muligt at skabe nogen større enighed om, hvor grænsen går og om det overhovedet giver mening at tale om en sådan. I den praktiske verden har man også haft vanskeligt ved at finde et klart princip for hvad politikere skal lave og hvad der er administratorernes bord. Med afsæt i en oversigt over udviklingen i synet på forholdet mellem politik og administration og dets betydning for udviklingen i opfattelsen af forskellen mellem politisk of administrativ ledelse tages der fat i en række aktuelle problemstillinger og konfliktflader vedrørende samspillet mellem politiske og administrative ledere. Mission: Find et eksempel på en nyere sag, hvor der er opstået storm om samspillet mellem ministre og embedsmænd. Litteratur: Svara, J. H. (2001). The myth of the dichotomy: Complementarity of politics and administration in the past and future of public administration. Public administration review, 61(2), 176-183. Blick, A. og Jones, G. (2014) ’Prime Ministers and their advisors in parliamentary democracies’ i Rhodes, R.A.W. and ‘t Hart, P. (Eds) The Oxford Handbook of Political Leadership Oxford: Oxford University Press, s. 517-531.
v. Jacob Torfing En borgmester og en kommunaldirektør fortæller om samspillet mellem dem i ledelsen af kommunen Mission: Forbered et spørgsmål til henholdsvis borgmester og kommunaldirektør med afsæt i sidste kursusgang.
v. Jacob Torfing Om politikere lykkes med at udøve interaktivt politisk lederskab afhænger i høj grad af den opbakning og hjælp de får fra administrationen. En produktiv dialog mellem politikerne og befolkning opstår nemlig ikke af sig selv. Den kræver en grundlig tilrettelæggelse. Hvordan får man samlet de relevante borgere og politikere, og hvordan starter man en god samtale? I og med at administratorer er gode til organisation og styring spiller de en helt central rolle som tilrettelæggere af dialogen, men det er langt fra en let opgave, for der er rigtig mange hensyn der skal tages. Litteratur: Bentzen, T.Ø & Sørensen, E. (2019), “Public Administrators in Interactive Democracy: A Multi-Paradigmatic Approach”, Local Government Studies, Online first.
v. Eva Sørensen En af de helt store forandringer er digitaliseringen af den politiske kommunikation, der har sat tempoet i den politiske samtale op og gjort det muligt for enhver at sætte den politiske dagsorden. Det er på en og samme tid blevet lettere og vanskeligere for politikere og borgere at kommunikere med hinanden om, hvordan man kan bedst håndterer konkrete konflikter og problemstillinger. Mission: Udvælg en eller flere folketingspolitikere hvordan denne/de bruger en eller flere digitale platforme til at kommunikere med borgerne. Litteratur: Sørensen, E. (2020), ’Political leadership performance in a mediatized world’, Interactive Political Leadership, Oxford: Oxford University Press, chapter 9, pp. 111-133. Strömbäck, J., & Van Aelst, P. (2013), ’Why political parties adapt to the media: Exploring the fourth dimension of mediatization’, International Communication Gazette, 75(4), 341-358.
v. Eva Sørensen En række af tidens store problemstillinger, kalder på global politisk ledelse, men hvilke muligheder er der for at udøve en sådan ledelse i en verden baseret på nationalstater? Litteratur: Parker, C.F. og Karlsson, C. (2014), ’Leadership and international cooperation’ i Rhodes, R.A.W. and ‘t Hart, P. (Eds) The Oxford Handbook of Political Leadership Oxford: Oxford University Press, s. 580 – 594. Reinalda, B. og Verbeek, B. (2014), ’Leadership of International Organizations’ i Rhodes, R.A.W. and ‘t Hart, P. (Eds) The Oxford Handbook of Political Leadership Oxford: Oxford University Press, s. 595-611. Sørensen, E. (2020), ’Multi-level political leadership’, Interactive Political Leadership, Oxford: Oxford University Press, chapter 8, pp. 94-110.
v. Flemming Juul Christiansen Koalitionsdannelser, lobbyisme og kommissioner spiller en central rolle i politikdannelsen for regering og folketing. Hvad betyder dette for det national politiske lederskabs form og styrke? Mission: Overvær en debat i folketinget. Litteratur: Helms, L. (2012), ’Introduction: The Importance of Studying Political Leadership Comparatively’, uddrag af ’The importance of comparative leadership research’ i L. Helms (Ed.) Comparative Political Leadership, Basingstoke: Palgrave Macmillan, s. 6-14. (D) Peters, B.G. and Helms, L. (2012), ‘Executive Leadership in Comparative Perspective: Politicians, Bureaucrats and Public Governance’, i L. Helms (Ed.) Comparative Political Leadership, Basingstoke: Palgrave Macmillan, s. 25-55. (D) Norton, P. (2012), ‘Comparing Leadership Patterns and Dynamics in the Legislative Arena’ i L. Helms (Ed.) Comparative Political Leadership, Basingstoke: Palgrave Macmillan, s. 56-76. (D)
v. Jacob Torfing Offentlig innovation er kommet højt på dagsordenen i kommunerne, men der er en beklagelig tendens til at fokusere på organisatorisk innovation og service innovation og negligere politikinnovation. Politikinnovation handler om at identificere problemer og udfordringer, udvikle nye løsninger og skabe støtte og opbakning til deres gennemførelse. Politikinnovation handler således i bund og grund om politiske ledelse. Politisk ledelse gennem politikinnovation kræver imidlertid at politikerne får input fra medarbejdere, eksperter, foreninger og borgere. Politikere skal med andre ord lave politisk ledelse ved at sætte sig i spidsen for samarbejdsdrevet politikinnovation. Mission: Overvær et kommunalbestyrelsesmøde og overvej hvor meget plads der er til politikudvikling Litteratur: Primære tekster: Sørensen, E. og Torfing, J. (2013) ’ Kommunalpolitikere som ledere af politikinnovation’, Økonomi og Politik, 86(4), s. 18-32. (M) Sørensen, E. (2020), Interactive political leadership as driver of policy innovation’, Interactive Political Leadership, chapter 6, pp. 70-81.
v. Jacob Torfing Torfing, J. (2012), ’Ledelse af samarbejdsdrevet innovation i kommunerne’, Ledelse efter kommunalreformen side 165-193. (K) |
Eksamensadministration |
ISE Studieadministration (ise-studieadministration@ruc.dk)
|
Aktivitetsansvarlig |
Eva Sørensen (eva@ruc.dk)
|
ECTS |
10
|
Læringsudbytte/bedømmelseskriterier |
|
Overordnet indhold |
Kurser udbydes under en af følgende fire tematikker:
Forskningsmæssige og teoretiske præmisser for analyser af socialvidenskabelige, politiske og administrative problemstillinger. Fremgangsmåder ved analysen af komplekse videnskabelige problemstillinger på højeste internationale niveau. Løsningsorienterede tilgange til centrale aktuelle problemstillinger. |
Type |
Valgkursus |
Undervisnings- og arbejdsform |
Kursusforløb tager udgangspunkt i forelæsninger, men vil tillige omfatte andre undervisnings- og arbejdsformer som gruppearbejde, øvelser, studenteroplæg, peer feedback og ekskursioner, såvel som andre praktiske aktiviteter. |
Prøveform |
Individuel mundtlig prøve.
Prøven tager sit udgangspunkt i et eller flere tilfældigt udtrukne spørgsmål fra en liste over spørgsmål, som de studerende kender på forhånd. Den studerende starter prøven med en kort præsentation, hvorefter prøven foregår som en samtale. Der kan ved prøven spørges ind til hele pensum. Forberedelsestid inkl. udtrækning: 30 minutter. Eksaminationstid inkl. votering: 30 minutter. Tilladte hjælpemidler: Kursusmateriale og egne noter. Bedømmelse: 7-trinsskala. Censur: Intern medbedømmer. |
Omprøveform |
Samme som ordinær eksamen / same form as ordinary exam
|
Eksamenskode(r) | |
Sidst ændret | 24/11/2021 |