KLADDE

PDF til print Find kalender

AFLYST i E22 - Valgkurser: Tendenser og perspektiver i journalistforskning 1 - Journalistikken i det datadrevne mediesystem

Titel
AFLYST i E22 - Valgkurser: Tendenser og perspektiver i journalistforskning 1 - Journalistikken i det datadrevne mediesystem
Oversat titel

Development and Perspectives in Journalism Research

Semester
E2022
Kandidatuddannelse i
Journalistik
Aktivitetstype

Valgfrit

Undervisningssprog
Dansk
Studieordning

Læs mere om uddannelsen og find din studieordning på ruc.dk

TILMELDING OG STUDIEADMINISTRATIV DATA
Tilmelding

Tilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside

Når du tilmelder dig studieaktiviteter, skal du være opmærksom på, om der er sammenfald i tidspunkterne for studieaktiviteter og eksamen. Uddannelsesplanlægningen tager udgangspunkt i, at det er muligt at gennemføre et anbefalet studieforløb uden overlap. Men omkring valgfrie elementer og studieplaner som går ud over de anbefalede studieforløb, kan der forekomme overlap, alt efter hvilke kurser du vælger.

Deltagerantal

Min 15 max 45 studerende

ECTS
10
Aktivitetsansvarlig
Jannie Møller Hartley (jath@ruc.dk)
Studieleder
Hanne Jørndrup (hajoe@ruc.dk)
Undervisere

Titel: Journalistikken i det datadrevne mediesystem

Kurset giver den studerende en viden og de tendenser, som påvirker den digitaliserede medieproduktion og medieforbrug. Medielandskabet er forandret, og særligt platformene spiller en afgørende rolle for etablerede mediers handlerum. Samtidig udvikler medierne selv avancerede systemer og teknikker til automatisering, AI og distribution af indhold og må forholde sig til mange andre eksterne aktører. Reguleringen efterspørges, men kan man overhovedet regulere internettet? Og hvad betyder alt det for medierne og journalistikken? På kurset diskuterer vi tekster og får besøg af relevante aktører fra journalistiske medier, samt big og small tech aktører.

Temaer på kurset:

• Platforme, big tech og journalistikken

• Polarisering og ekkokamre

• AI og automatisering

• Regulering og data infrastrukturer

• Borgerne og nyhedsforbruget i den dataficerede hverdag

Kurset giver introduktion til centrale tekster i forelæsninger, og skifter mellem dybdegående diskussion af teksternes centrale pointer og oplæg og diskussion med en repræsentant fra branchen. Kurset afsluttes med en skriftlig opgave, hvor et af kursets temaer diskuteres ud fra kursets litteratur.

Studieadministration
IKH Studieadministration (ikh-studieadministration@ruc.dk)
Aktivitetsnummer
U60345
FAGLIGT INDHOLD
Overordnet formål

Kurserne har til formål at give de studerende mulighed for fordybelse i et afgrænset emne, problemkompleks eller forskningsfelt inden for journalistikforskningen. Kursernes specifikke fokus fastlægges løbende.

Uddybende beskrivelse
Pensum

Se moodle

Tilrettelæggelse og indsats

10 ECTS = 270 timer fordelt på forelæsninger, øvelser, forberedelse, oplæg og arbejde med afsluttende hjemmeopgave.

Udbudsformat 

Undervisningen foregår i udgangspunkter på campus. Eksamen er en skriftlig hjemmeopgave

Undervisningsevaluering

Kurset evalueres i henhold til studienævnets evalueringspraksis.

Program

Se moodle

BEDØMMELSE
Læringsmål 

  • Dygtiggøre og specialisere sig inden for et journalistik-fagligt emne, problemkompleks eller forskningsfelt på højt akademisk niveau

  • Forstå og reflektere over forskningsbaseret viden, herunder sammenfatte og sammenligne teoretiske bidrag inden for kursets genstandsfelt og diskutere disses kendetegn, styrker og svagheder

  • Selvstændigt identificere og diskutere journalistikfaglige problemstillinger inden for kursets genstandsfelt

  • Anvende videnskabelige metoder og redskaber, der knytter sig til kursets genstandsfelt.

Prøveform
Individuel skriftlig hjemmeopgave

Hjemmeopgaven skal have et omfang på 24.000-36.000 tegn inkl. mellemrum.
Omfangskravene er inklusive eventuel forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste, figurer og andre illustrationer, men eksklusive eventuelle bilag.

Hjemmeopgaven påbegyndes under kurset og har en varighed på 14 dage inkl. evt. helligdage. Afleveringstidspunktet vil fremgå af study.ruc.dk.

Opgaven skal dokumentere, at den studerende besidder en sikker beherskelse af det danske skriftsprog, herunder grammatik og sproglig korrekthed.

Bedømmelse: 7-trinsskala
Censur: intern medbedømmer
Omprøveform
Samme som ordinær eksamen / same form as ordinary exam
Prøveform ved særlige tilfælde
Prøveform og bedømmelses-kriterier (udmøntet)

I bedømmelsen af opgaven bliver der lagt vægt på i hvilken grad den studerende evner at:

  • identificere en selvstændig og relevant problemstilling inden for kursets tematik
  • udvælge og anvende relevante teorier, begreber og metoder.
  • reflektere over fordele og begrænsninger ved den selvvalgte analytiske tilgang
  • diskutere hvordan arbejdet med projektet kan ses i forhold til kursets overordnede tematik.

Desuden skal alle formelle krav overholdes ligesom opgaven skal dokumentere, at den studerende besidder en sikker beherskelse af det danske skriftsprog, herunder grammatik og sproglig korrekthed. Sproget tæller med i bedømmelsen med 15 %

Eksamenskode(r)
Eksamenskode(r) : U60345
Sidst ændret 01/09/2022

Undervisningsgange: