PDF til print Find kalender

Arbejdspsykologi, organisation og læring

Titel
Arbejdspsykologi, organisation og læring
Oversat titel

Work psychology, organisation and learning

Semester
E2022
Kandidatuddannelse i
Arbejdsliv / Socialpsykologi og Læring
Aktivitetstype

Obligatorisk

Kurset udbydes for studerende fra både Arbejdsliv og Socialpsykologi og læring. Kurset udbydes af Arbejdsliv.

Undervisningssprog
Dansk
Studieordning

Læs mere om uddannelsen og find din studieordning på ruc.dk

TILMELDING OG STUDIEADMINISTRATIV DATA
Tilmelding

Du skal tilmelde dig på stads i tilmeldingsperioden, som du kan se på intra

Når du tilmelder dig studieaktiviteter, skal du være opmærksom på, om undervisning og eksamen i de forskellige studieaktiviteter er på samme tidspunkt. RUC planlægger studieaktiviteter sådan at der ikke er overlap, hvis du følger dit anbefalede studieforløb. I forhold til valgfrie elementer og studieplaner, som afviger fra det anbefalede studieforløb, kan der dog forekomme overlap, alt efter hvilke kurser du vælger.

Deltagerantal
ECTS
10
Aktivitetsansvarlig
Klaus Tranetoft Nielsen (ktn@ruc.dk)
Annette Kamp (kamp@ruc.dk)
Agnete Meldgaard Hansen (agmeha@ruc.dk)
Studieleder
Peter Hagedorn-Rasmussen (peterhag@ruc.dk)
Undervisere
Studieadministration
IMT Studieadministration (imt-studieadministration@ruc.dk)
Aktivitetsnummer
U60005
FAGLIGT INDHOLD
Overordnet formål

Formålet med kursusforløbet er at give den studerende dybtgående eksemplarisk indsigt i aktuelle psykologiske og læringsmæssige problemstillinger i arbejdslivet. Herunder forskningens samspil med praksis og problemstillingers tværfaglige karakter. Kurset kan endvidere fungere specialeforberedende ved at give studerende mulighed for indledende fordybelse i og arbejde med et eller flere elementer i kommende speciale.

Uddybende beskrivelse

Undervisningen er i store dele organiseret omkring casearbejde med afsæt i igangværende forskningsprojekter eller aktuelle forskningsfelter i tæt dialog med de allokerede undervisere.

En karakteristisk case kan omhandle en konkret organisationsforandring som giver anledning til række spørgsmål der kan belyses gennem områdets faglige dimensioner, f.eks.:

  • Hvad driver den organisatoriske forandring?

  • Hvad er de underliggende strukturelle og teknologiske trends i typiske organisationsændringer?

  • Hvordan agerer medarbejdere i en forandringsproces?

  • Hvordan tages der vare på det psykiske arbejdsmiljø i processen?

  • Hvordan forvaltes den enkelte medarbejders karriere i organisationen?

  • Til hvad og og hvilken måde oplever medarbejderen at føle tilhørsforhold?

  • Hvordan og i hvilket omfang opleves ændringer som forstyrrelse af hverdagens sociale relationer?

  • Hvilke roller kan en professionel RUC-kandidat i Arbejdsliv/Socialpsykologi og Læring komme til at varetage?

Kurset veksler mellem fælles forelæsninger og tematiske workshops.

Der vil være forelæsninger, som hver gennemgår temaer, der er centrale i forståelsen af arbejdspsykologi, organisation og læring. Det kunne fx være:

  • Den historiske udvikling af organisationsformer fra Taylor til demokratiske organiseringsformer

  • New public management og styringsteknologier

  • Fleksibilisering og prekariseringstendenser

  • Stress og psykisk arbejdsmiljø

  • Køn i arbejdslivet

  • Individuelle karrierebaner i et læringsperspektiv

  • Automatisering og teknologisk udvikling og efteruddannelse

  • På kanten af arbejdet og værdighedsspørgsmål

  • Følelsesarbejde

Pensum

Omtrent 800 siders pensum, herunder 600 siders fast fælles pensum og 200 siders selvvalgt.

Kriterierne for den valgte litteratur er, at den er overvejende forskningsbaseret (som minimum 150 siders).

De allokerede undervisere tager stilling til, om den foreslåede litteratur kan godkendes.

Tilrettelæggelse og indsats

Studieindsats

10 ECTS, svarende til 270 timers arbejdsindsats for hver studerende. De 270 timer er fordelt omtrentligt som følger:

  • Undervisning på campus: 50 timer

  • Forberedelse og egenaktivitet: 180 timer, fordelt på læsning, praktiske og skriftlige øvelser og opgaver, deltagelse i møder, samt forberedelse af oplæg.

  • Eksamen: 40 timer

  • Evaluering: 1 time

Læringsaktiviteter

I løbet af kurset vil følgende læringsaktiviteter indgå:

  • Forelæsninger der introducerer til de overordnede tematikker og diskussioner

  • Holdundervisning - baseret på forskernes eget arbejde eller med deltagelse fra personer udefra

  • Evt. data-indsamlingsarbejde - gerne i relation til igangværende forskningsprojekter

  • Analysearbejde af enten eksisterende eller egen empiri

  • Peer feedback

  • Fremlæggelser

Forløbet bredes ud over semesteret for at skabe bedst mulige rammer for at kombinere med projektarbejdet. Kurset tilbyder gode vilkår for integration af undervisning og projektskrivning.

Udbudsformat 
Undervisningsevaluering

Kurset evalueres løbende dialogisk. Der foretages også en afslutningsvis mundtlig evaluering på kurset, hvorfra der sendes en skriftlig opsamling til studieleder. Hertil kommer en skriftlig evaluering som gennemføres mindst hver 6. semester.

Den skriftlige evaluering går til underviser(e), studieleder og studienævn med henblik på kvalitetsudvikling af uddannelsen. Se mere om evalueringerne på studienævnets side på intranettet.

Program
BEDØMMELSE
Læringsmål 

Efter gennemførelse af kurset kan de studerende:

  • Skarpt tegne samfundsrelevante subjektive problematikker, der er forbundet med tidstypiske normer for og tilrettelæggelser af arbejdsliv

  • Analysere arbejdets betydning i livslang læring og facilitere subjektivt motiveret kompetenceudvikling

  • Identificere modsatrettede tendenser i eksisterende viden inden for givne forskningsområder i arbejds- og organisationspsykologi

  • Identificere relevante huller i eksisterende viden inden for givne temaer i arbejds- og organisationspsykologi

  • Selvstændigt analysere empiriske data indhentet af enten den studerende selv eller forskere i miljøet inden for givne forskningsområder i arbejds- og organisationspsykologi

  • Sammenholde videnskabelig relevans og praksisrelevans i udvalgte temaer i arbejds- og organisationspsykologi

  • Indgå i kollektiv videnproduktion, opøvet gennem fælles analyse- og refleksionsprocesser omkring empiri og forskningslitteratur

  • Med afsæt i forskningsbaseret viden, på højeste nationale og internationale niveau, reflektere over aktuelle psykologiske og pædagogiske problemstillinger, dilemmaer og tendenser, på tværs af hverdagslivet i en arbejdsmæssig kontekst, og set i et historisk perspektiv.

Prøveform
Portfolio udarbejdet i gruppe afsluttet med mundtlig prøve.

Grupperne kan bestå af 2-6 studerende. Produkterne kan f.eks. være øvelsesbesvarelser, talepapirer til præsentation, skriftligt feedback, skriftlige refleksioner og skriftlige opgaver. Udfærdigelsen af produkterne kan være underlagt tidsbegrænsninger.

Portfolioen skal for:
- 2 studerende have et omfang på 24.000-40.800 tegn inkl. mellemrum.
- 3 studerende have et omfang på 24.000-40.800 tegn inkl. mellemrum.
- 4 studerende have et omfang på 26.400-43.200 tegn inkl. mellemrum.
- 5 studerende have et omfang på 28.800-45.600 tegn inkl. mellemrum.
- 6 studerende have et omfang på 31.200-48.000 tegn inkl. mellemrum.
Omfangskravene er inklusive eventuel forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste, figurer og andre illustrationer, men eksklusive eventuelle bilag.

Eksaminationstiden inkl. votering fastsættes således:
Ved 2 studerende 30 minutter.
Ved 3 studerende 45 minutter.
Ved 4 studerende 60 minutter.
Ved 5 studerende 75 minutter.
Ved 6 studerende 90 minutter.

Der foretages en individuel bedømmelse af den enkelte studerendes præstation.
Bedømmelsen er en samlet bedømmelse af de(t) skriftlige produkt(er) og den mundtlige prøve.

Tilladte hjælpemidler til prøven: alle

Bedømmelse: 7-trinsskala
Censur: intern medbedømmer
Omprøveform
Samme som ordinær eksamen / same form as ordinary exam
Prøveform ved særlige tilfælde
Prøveform og bedømmelses-kriterier (udmøntet)

Eksamen er en mundtlig prøve, der tager udgangspunkt i den skriftlige portfolio.

Porteføjleopgaver

Porteføljeopgaverne vil bestå af et udvalg af følgende typer produkter, alle sammen relateret til den givne tematiske specialisering i workshopklyngen:

  1. Oversigt over indledende litteratursøgning samt formulering af relevant undersøgelsesproblematik og problemformulering (der skal findes mellem 10-20 relevante tekster, og problemformulering samt undersøgelsesproblematik skal fylde cirka 2 normalsider i alt)

  2. Oversigt over indsamlet empiri til afsøgning af problematikken, eksempelvis i form af primærdokumenter, observationer eller informantbaseret empiri såsom interviews, dagbøger i skriftlig eller videoform (selve oversigten skal fylde cirka 2-3 normalsider – rådata vedhæftes som bilag).

  3. Udkast til analyse af empirisk materiale med vægt på samspil med den udvalgte litteratur og problemformuleringen (3-4 normalsider)

  4. Formulering af kritiske diskussionspunkter formuleret i respons til undervisers forskningsmæssige produkt (dette produkt, som enten kan være rådata eller videnskabelig tekst, udvælges og lægges på Moodle, når de studerendes og forskerens fælles interesse står klarere undervejs i kurset, jf. intentionen om aktivt samspil). (3-4 normalsider)

Porteføljen vil i alt bestå fire opgaver, som altså i alt udgør 10-13 normalsider eksklusive litteraturliste, bilag og slutnoter.

Mundtlig prøve

Eksamen indledes af max 5 min. oplæg fra hver af de studerende i gruppen (2-6 studerende) ud fra et selvvalgt tema. Den resterende del af prøven gennemføres som mundtlig dialog mellem de studerende og medbedømmere.

Bedømmelseskriterier:

I bedømmelsen vil der blive lagt vægt på, hvorvidt det skriftlige produkt opfylder alle formelle krav, samt i hvor stor udstrækning den studerende demonstrerer viden, kompetencer og færdigheder i forhold til at:

Skriftlig del:

  • Identificere samfundsrelevante problematikker, der er forbundet med det subjektive arbejdsliv.

  • Analysere arbejdets betydning i livslang læring og facilitere subjektivt motiveret kompetenceudvikling.

  • Identificere tendenser, diskussioner og mangler i eksisterende viden inden for arbejds- og organisationspsykologi.

  • Selvstændigt analysere empiriske data inden for givne forskningsområder i arbejds- og organisationspsykologi.

  • Sammenholde videnskabelig relevans og praksisrelevans i udvalgte temaer i arbejds- og organisationspsykologi.

  • Reflektere over aktuelle psykologiske og pædagogiske problemstillinger, dilemmaer og tendenser, på tværs af hverdagslivet i en arbejdsmæssig kontekst set i et historisk og teoretisk perspektiv.

Mundtlig del:

Samme som de skriftlige bedømmelseskriterier samt:

  • Præsentation, dialog og diskussion.

På baggrund af det skriftlige produkt og den mundtlige prøve fastsættes en samlet, individuel karakter efter 7-trinsskalaen.

Eksamenskode(r)
Eksamenskode(r) : U60005
Sidst ændret 24/05/2022

Undervisningsgange:

Vis kursusgange for Hold: 1 Find kalender (1) PDF til print (1)

Mandag 12-09-2022 08:15 - 12-09-2022 12:00 i uge 37
Arbejdspsykologi, organisation og læring (ALIV)

Onsdag 14-09-2022 08:15 - 14-09-2022 12:00 i uge 37
Arbejdspsykologi, organisation og læring (ALIV)

Mandag 19-09-2022 08:15 - 19-09-2022 12:00 i uge 38
Arbejdspsykologi, organisation og læring (ALIV)

Onsdag 21-09-2022 08:15 - 21-09-2022 12:00 i uge 38
Arbejdspsykologi, organisation og læring (ALIV)

Mandag 26-09-2022 08:15 - 26-09-2022 12:00 i uge 39
Arbejdspsykologi, organisation og læring (ALIV)

Onsdag 28-09-2022 08:15 - 28-09-2022 12:00 i uge 39
Arbejdspsykologi, organisation og læring (ALIV)

Mandag 31-10-2022 10:00 - 31-10-2022 10:00 i uge 44
Arbejdspsykologi, organisation og læring - Aflevering af portfolio (ALIV)

Fredag 11-11-2022 09:30 - 11-11-2022 11:00 i uge 45
Arbejdspsykologi, organisation og læring - Mundtlig prøve (ALIV)

Torsdag 09-02-2023 10:00 - 09-02-2023 10:00 i uge 06
Arbejdspsykologi, organisation og læring - Omprøve - Aflevering af portfolio (ALIV)

Torsdag 16-02-2023 08:15 - 16-02-2023 18:00 i uge 07
Arbejdspsykologi, organisation og læring - Mundtlig omprøve (ALIV)