PDF til print    Find kalender

Projektorienteret forskningspraktikforløb (Kommunikation)

Semester
E2022
Uddannelse
Strategisk kommunikation og digitale medier *
Aktivitetstype
Praktik
Undervisningssprog
Dansk
Tilmelding

Praktik: Du kan læse mere om, hvordan du melder dig til projektorienteret praktikforløb på intra

Forventet arbejdsindsats (ECTS-deklaration)

Den studerendes arbejdsindsats fordelt på praktikprojektarbejdet til 15 ECTS svarer til 405 arbejdstimer.

Ca. 300 timer lægges på praktikstedet og de sidste ca. 100 timer på udarbejdelse af rapport, inkl. litteratursøgning, læsning og review af litteratur, vejledermøder, evaluering, eksamen mv.

Evaluering- og feedback former

I forbindelse praktikprojektvejledningen modtager de(n) studerende peer-feedback og vejlederfeedback (både mundtligt og skriftligt) i relation til udarbejdelsen af projektet.

I forbindelse med praktikprojekteksamen modtager de(n) studerende feedback i forlængelse af karaktergivningen.

Hvert år gennemføres en evaluering af praktikprojektforløbet. Evalueringen bygger på en digital-spørgeskemaundersøgelse. Studielederne og studienævnet modtager evalueringsrapporterne fra administrationen, med henblik på at diskutere evalueringernes resultater.

Eksamensadministration
IKH Studieadministration (ikh-studieadministration@ruc.dk)
Aktivitetsansvarlig
Sander Andreas Schwartz (saansc@ruc.dk)
ECTS
15
Læringsudbytte/bedømmelseskriterier
  • Viden om og forståelse af typiske arbejdsopgaver og arbejdsformer på en forskningsinstitution, herunder arbejdsopgaver der knytter sig til konkrete forskningsprojekter og/eller forskningsgrupper.

  • Viden om hvordan valg af forskellige analyse- og/eller forskningsstrategier kan få betydning for den konkrete opgaveløsning på arbejdspladsen.

  • Færdigheder i at kunne løse konkrete forskningsrelaterede opgaver, samt beskrive, analysere og diskutere kon­krete forskningsrelaterede problemstillinger ved hjælp af uddannelsens teorier, begreber og metoder.

  • Færdigheder i at kunne vurdere, deltage i og gennemføre forskningsrelaterede opgaver på baggrund af teoretisk og analytisk viden.

  • Færdigheder i at kunne omsætte teoretisk og metodisk viden om kommunikation og kommunikative processer til konkret opgaveløsning i en forskningsorganisation.

  • Færdigheder i at kunne reflektere over egen læreproces og læringsudbytte i forhold til læringsmålene for semesteret, herunder hvordan egne handlinger i praktikforløbet i samspil med de organisatoriske vilkår på praktikstedet fik betydning for faglig og social involvering.

  • Kompetencer i selvstændigt at kunne tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering, herunder tilegne sig særlige forudsætninger for at kunne påbegynde en specialiseret forskeruddannelse.

Overordnet indhold

Formålet med forskningspraktikforløbet er at den studerende tilegner sig viden om konkret forskningspraksis, inkl. empiriindsamling, analyse og forskningsplanlægning, inden for et afgrænset forskningsfelt.

Det projektorienterede forskningspraktikforløb omfatter gennemførelse af praktik i et forskningsprojekt og/eller forskningsgruppe, med henblik på førstehåndskendskab til typiske arbejdsopgaver, og nærmere erfaringer om sammenhængen mellem forskningspraksis og det akademiske indhold i uddannelsen

Type

Projekt

Undervisnings- og arbejdsform

Det projektorienterede forskningspraktikforløb tilrettelægges i samarbejde med praktikværten, og skal svare til 300-400 timers forskningsrelateret arbejde i et forskningsprojekt eller i en forskningsgruppe.

Den studerende er selv ansvarlig for at skaffe et praktiksted og den praktiske afvikling af praktikforløbet, herunder sikre at arbejdsopgaver hos såvel praktikstedet samt forpligtigelser overfor universitetet gennemføres. Praktikopholdet skal forhåndsgodkendes af studienævnet inden det påbegyndes. Praktikantens hovedaktiviteter skal beskrives og ligge inden for fagets genstandsfelt.

Praktikrapporten skal tage afsæt i relevant, akademisk litteratur med et omfang på minimum 500 sider.

Prøveform
Der foretages en bedømmelse af praktikprojektet som skriftligt produkt inden for praktikprojektets fagområde(r).
Stave- og formuleringsevnen i praktikprojektrapporten indgår i bedømmelsen.

Det samlede omfangskravene for praktikprojektet er minimum 60.000 og maksimum 81.600 antal tegn inkl. mellemrum.
Omfangskravene er inklusive eventuel forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste, figurer og andre illustrationer, men eksklusive eventuelle bilag.

Bedømmelse: 7-trinsskala
Censur: intern medbedømmer
Omprøveform
Samme som ordinær eksamen / same form as ordinary exam
Eksamenskode(r)
Eksamenskode(r) : U41050
Sidst ændret 12/05/2022

Undervisningsgange:

Vis kursusgange for Hold: 1 Find kalender (1) PDF til print (1)

Onsdag 04-01-2023 10:00 - 04-01-2023 10:00 i uge 01
Projektorienteret forskningspraktikforløb - Aflevering (Kommunikation)