PDF til print Find kalender

Projekt: Analysestrategier og vidensformer i sundhedsstudier

Titel
Projekt: Analysestrategier og vidensformer i sundhedsstudier
Oversat titel

Analytical strategies and knowledge in critical health studies

Semester
E2022
Kandidatuddannelse i
Tværvidenskabelige Sundhedsstudier
Aktivitetstype

Valgfrit

Obligatorisk at vælge ml. projektet om videnskabelse i sundhedsfeltet eller projektorienteret praktikforløb.

Undervisningssprog
Dansk
Studieordning

Læs mere om uddannelsen og find din studieordning på ruc.dk

TILMELDING OG STUDIEADMINISTRATIV DATA
Tilmelding

Du skal tilmelde dig på stads i tilmeldingsperioden, som du kan se på intra

Tilmelding til projekteksamen: Du skal huske at bekræfte din tilmelding til projektet, ved at tilmelde dig eksamen med din projektgruppe, når projektdannelsen er slut. Du skal tilmelde dig via stads

Når du tilmelder dig studieaktiviteter, skal du være opmærksom på, om undervisning og eksamen i de forskellige studieaktiviteter er på samme tidspunkt. RUC planlægger studieaktiviteter sådan, at der ikke er overlap, hvis du følger dit anbefalede studieforløb. I forhold til valgfrie elementer og studieplaner, som afviger fra det anbefalede studieforløb, kan der dog forekomme overlap, alt efter hvilke kurser du vælger.

Deltagerantal
ECTS
10
Aktivitetsansvarlig
Nicole Thualagant (nicole@ruc.dk)
Studieleder
Nicole Thualagant (nicole@ruc.dk)
Undervisere
Studieadministration
IMT Studieadministration (imt-studieadministration@ruc.dk)
Aktivitetsnummer
U60262
FAGLIGT INDHOLD
Overordnet formål

Formålet med projektarbejdet er at give de studerende eksemplarisk indsigt og færdigheder i at undersøge, hvordan en given problemstilling kan forfølges gennem forskellige tilgange til analysen baseret på refleksion vedrørende analysegenstand, teoretiske overvejelser og analyseperspektiv. Gennem arbejde med en selvvalgt problemstilling undersøges, hvordan der kan udvikles relevante analysestrategier. De studerende skal kunne redegøre for og reflektere over den anvendte viden og dens grundlag.

Uddybende beskrivelse
Pensum

Projektgruppen søger, fremskaffer og behandler tematisk, teoretisk og metodisk litteratur, der er relevant for projektets problemstilling. Dette sker i samråd med vejleder og eventuelt med assistance fra bibliotekar mv.

Tilrettelæggelse og indsats

Studieindsats

Projektet er på 10 ECTS svarende til 270 timer, som fordeler sig således:

  • Generelt forventes det, at de studerende i gennemsnit lægger ca. 14 timer i projektarbejdet hver uge. Indsatsen varierer hen gennem semesteret. Heraf skal der mere specifikt afsættes tid til følgende aktiviteter:

  • 3-4 timer, afhængig af gruppestørrelse, til deltagelse i vejledningsmøder, eksklusive forberedelse.

  • 2½ timer til deltagelse i intern evaluering, eksklusive forberedelse og udarbejdelse af skriftligt og mundtligt oplæg.

  • 1-1½ timer, afhængig af gruppestørrelse, til projekteksamen, eksklusive forberedelse af mundtligt oplæg.

Læringsaktiviteter

  • Projekt- og gruppedannelse
  • Projektarbejde i grupper
  • Udarbejdelse af gruppeportfolio
  • Vejledning
  • Intern evaluering

Projekt- og gruppedannelse: Projekt- og gruppedannelse består af en række aktiviteter såsom læsning af tekster, oplæg og plenumdiskussioner, sparring med vejledere og diskussion i grupper. Formålet er, at de studerende identificerer og formulerer relevante og realiserbare problemstillinger.

Projektarbejde i grupper: Projektarbejdet foregår i grupper på 2-4 studerende. I projektarbejdet forventes det, at hver studerende bidrager produktivt til læringsfællesskabet, blandt andet ved at bidrage til facilitering af gruppemøder, udføre aftalte opgaver, give konstruktiv feedback til andre gruppemedlemmers arbejde mv.

Vejledning: Efter projekt- og gruppedannelsen tildeles gruppen en vejleder. Formålet med vejledningen er at understøtte projektarbejdet gennem faglig sparring og kritik i form af konstruktiv feedback på projektgruppens arbejde. Projektvejledningen foregår med udgangspunkt i de studerendes problemformulering og under hensyn til de studerendes frihed til at vælge teori og metode inden for rammerne af læringsmålene for projektet.

Det forventes, at gruppen selv tager initiativ til at aftale møder med vejleder samt forud for mødet sender en dagsorden for mødet samt læsevejledning for skriftlige oplæg. Ved starten af vejledningsforløbet foretager gruppe og vejleder en forventningsafstemning omkring vejledningen.

Intern evaluering: Projektforløbet understøttes af en intern evaluering. Her får projektgruppen gennem konstruktiv og kritisk diskussion med en opponentgruppe og en anden vejleder mulighed for at kvalificere projektets design, problemformulering og besvarelsen af denne. Til intern evaluering fremsender gruppen en projektbeskrivelse på 10-20 sider. Gruppen forbereder endvidere mundtlig feedback til opponentgruppen.

Udbudsformat 
Undervisningsevaluering

Det anbefales, at projektgruppen løbende evaluerer læringsfællesskabet og samarbejdet. Projekt- og vejledningsforløbet evalueres desuden løbende i dialog med projektgruppens vejleder.

Hertil kommer en skriftlig evaluering af projektforløbet, som gennemføres mindst hvert 3. år. Den skriftlige evaluering går til vejleder, studieleder og studienævn med henblik på kvalitetsudvikling af uddannelsen. Se mere om evalueringerne på studienævnets side på intranettet.

Program
BEDØMMELSE
Læringsmål 

  • Udvikle teoriinformerede analysestrategier set i samspil med undersøgelsens problemstilling og genstand

  • Begrunde valget af analysestrategi i forhold til teoretiske overvejelser i relation til analysegenstanden

  • Reflektere over og diskutere hvilke vidensformer, der inddrages i analysen af den valgte problemstilling

  • Vurdere sundhedsforsknings udsagnskraft, herunder hvilke parametre der kan påvirke undersøgelsers resultat

  • Kompetence til at kunne evaluere procesforløbet i projektarbejdet og reflektere over egen rolle heri

  • Kan selvstændigt give og modtage feedback om faglige tekster af egen og fagfællers produktion

Prøveform
Projekteksamen i gruppe med individuel bedømmelse

Grupperne kan bestå af 2-4 studerende.

Projektrapporten skal for:
- 2 studerende have et omfang på 24.000-36.000 tegn inkl. mellemrum.
- 3 studerende have et omfang på 28.800-45.600 tegn inkl. mellemrum.
- 4 studerende have et omfang på 33.600-48.000 tegn inkl. mellemrum.
Omfangskravene er inklusive eventuel forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste, figurer og andre illustrationer, men eksklusive eventuelle bilag.



Eksaminationstiden inkl. votering fastsættes således:
Ved 2 studerende 60 minutter.
Ved 3 studerende 75 minutter.
Ved 4 studerende 90 minutter.

Stave- og formuleringsevnen i projektrapporten indgår i bedømmelsen.

Tilladte hjælpemidler ved prøven: alle

Bedømmelse: bestået/ikke-bestået

Censur: intern medbedømmer
Omprøveform
Samme som ordinær eksamen / same form as ordinary exam
Prøveform ved særlige tilfælde
Prøveform og bedømmelses-kriterier (udmøntet)

Ved prøven tages der udgangspunkt i de studerendes projektrapport samt eventuelt supplerende materiale. I prøven indgår individuelle oplæg af højst 5 minutters varighed med relevans for de problemstillinger, der belyses i projektrapporten. Projektgruppen vælger selv emner for oplæggene og aftaler fordelingen af disse mellem gruppemedlemmerne.

Efter de individuelle oplæg følger en dialog mellem de studerende og bedømmerne med udgangspunkt i projektet.

Det foretages en individuel bedømmelse af hver studerende på baggrund af projektrapporten og den enkelte studerendes mundtlige præstation.

Bedømmelseskriterier

I bedømmelsen vil der blive lagt vægt på i hvor høj grad den studerende kan:

  • Begrunde og diskutere de anvendte analysestrategier og de hermed forbundne teoretiske overvejelser set i forhold til projektets problemstilling og genstand.
  • Reflektere og diskutere de vidensformer, der har været inddraget i analysen.
  • Demonstrere evne til kritisk at vurdere udsagnskraften og rækkevidden af den sundhedsforskning, der har haft betydning for den gennemførte analyse.
  • redegøre for og kritisk reflektere over projektets problemstilling, undersøgelsesdesign og resultater.
  • indgå i en diskussion af alle elementer i projektrapporten, inklusive diskussion ad den anvendte faglitteratur.
Eksamenskode(r)
Eksamenskode(r) : U60262
Sidst ændret 30/08/2022

Undervisningsgange:

Vis kursusgange for Hold: 1 Find kalender (1) PDF til print (1)

Torsdag 01-09-2022 08:15 - 01-09-2022 16:00 i uge 35
Projekt: Analysestrategier og vidensformer i sundhedsstudier - Semesterstart (TVSU)

Fredag 02-09-2022 08:15 - 02-09-2022 16:00 i uge 35
Projekt: Analysestrategier og vidensformer i sundhedsstudier - Semesterstart (TVSU)

Torsdag 08-09-2022 10:15 - 08-09-2022 18:00 i uge 36
Projekt: Analysestrategier og vidensformer i sundhedsstudier - Projektdannelse (SUND)

Fredag 09-09-2022 08:15 - 09-09-2022 16:00 i uge 36
Projekt: Analysestrategier og vidensformer i sundhedsstudier - Projektdannelse (SUND)

Torsdag 10-11-2022 10:00 - 10-11-2022 10:00 i uge 45
Projekt: Analysestrategier og vidensformer i sundhedsstudier - Aflevering til intern evaluering (TVSU)

Torsdag 17-11-2022 08:15 - Fredag 18-11-2022 16:00 i uge 46
Projekt: Analysestrategier og vidensformer i sundhedsstudier - Intern evaluering (TVSU)

Tirsdag 20-12-2022 10:00 - 20-12-2022 10:00 i uge 51
Projekt: Analysestrategier og vidensformer i sundhedsstudier - Projektaflevering (TVSU)

Mandag 16-01-2023 08:15 - Tirsdag 31-01-2023 18:00 i uge 03 til uge 05
Projekt: Analysestrategier og vidensformer i sundhedsstudier - Mundtlig eksamensperiode (TVSU)

Onsdag 01-02-2023 08:15 - Tirsdag 28-02-2023 18:00 i uge 05 til uge 09
Projekt: Analysestrategier og vidensformer i sundhedsstudier - Mundtlig reeksamensperiode (TVSU)