PDF til print Find kalender

By & plan i virkeligheden

Titel
By & plan i virkeligheden
Oversat titel

Urban Planning in Reality

Semester
E2022
Kandidatuddannelse i
By og Plan
Aktivitetstype

Obligatorisk

Undervisningssprog
Dansk
Studieordning

Læs mere om uddannelsen og find din studieordning på ruc.dk

TILMELDING OG STUDIEADMINISTRATIV DATA
Tilmelding

Du skal tilmelde dig på stads i tilmeldingsperioden, som du kan se på intra

Når du tilmelder dig studieaktiviteter, skal du være opmærksom på, om undervisning og eksamen i de forskellige studieaktiviteter er på samme tidspunkt. RUC planlægger studieaktiviteter sådan at der ikke er overlap, hvis du følger dit anbefalede studieforløb. I forhold til valgfrie elementer og studieplaner, som afviger fra det anbefalede studieforløb, kan der dog forekomme overlap, alt efter hvilke kurser du vælger.

Deltagerantal
ECTS
10
Aktivitetsansvarlig
Katrine Hartmann-Petersen (katrineh@ruc.dk)
Kristian Nagel Delica (kdelica@ruc.dk)
Studieleder
Kristian Nagel Delica (kdelica@ruc.dk)
Undervisere
Studieadministration
IMT Studieadministration (imt-studieadministration@ruc.dk)
Aktivitetsnummer
U60287
FAGLIGT INDHOLD
Overordnet formål

Med afsæt i konkrete cases i udvalgte kommuner, lærer de studerende at analysere og reflektere over sammenhængene mellem planteori og eksempler på metoder til planlægning, planpraksis og planlæggerens rolle. Kurset bygger bro mellem forskellige aktuelle planspørgsmål i praksis og fokuserer på den tværdisciplinære faglighed, som den studerende er ved at udvikle. De studerende bliver fortrolige med, hvordan praktiske planlægningsprojekter kan styres. Kurset skærper den studerendes udvikling af sin faglige kandidatprofil og forbereder den studerendes specialearbejde via indkredsning af tematisk fokus og opbygning af faglige netværk.

Uddybende beskrivelse

Grundideen er at arbejde med virkelige planforløb og planinstitutionernes virke ud fra konkrete cases i forskellige bymæssige og kommunale kontekster som metropoler, forstæder eller mindre bysamfund. Kurset sigter på at kvalificere forståelsen af den planfaglige og politiske kontekst i en kommune eller omkring det enkelte planprojekt og en forståelse af hvilke rationaler og planlægningsmål (fx bæredygtighed, økonomisk udvikling eller velfærd), der er på spil i forskellige cases. Kurset har særligt fokus på at udvikle forståelse af hvilke konflikter og mulighedsrum, der udvikler sig undervejs i planprocessens forskellige faser, og hvordan disse udnyttes af de parter (herunder private aktører og civilsamfundet), der er involveret i planprocessen.

Pensum

Kursuslitteraturen består dels af teoretisk og metodisk forskningslitteratur, dels af praksisorienterede håndbøger og vejledninger samt plandokumenter fra de udvalgte cases og fra nationalpolitisk niveau. Relevante plandokumenter udvælges i samarbejde med de involverede planaktører.

Pensum vil være tilgængelig på Moodle senest to uger før undervisningen afvikles.

Kursuslitteratur kan eksempelvis være:

Myers, D. & Banerjee, T. (2005). “Toward Greater Heights for Planning. Reconciling the Differences between Profession, Practice, and Academic Field“, Journal of the American Planning Association, 71 (2), 121-129.

Sandercock, L. (1997), The Planner Tamed. Australian Planner, 34 (2), 90-95.

Ernest R. Alexander (2016): There is no planning – only planning practices: Notes for Spatial Planning Theories,

Flyvbjergs, B. 5 misforståelser om casestudiet,

Glenn A. Bowen (2009): Document Analysis as Qualitative Research Method,

Duedahl og Jacobsen (2010): Elementær dokumentanalyse

Forester, John (1982) Planning in the Face of Power, Journal of the American Planning Association, 48:1, 67-8

Forester, John (1987) Planning In the Face of Conflict: Negotiation and Mediation Strategies in local Land Use Regulation, Journal of the American Planning Association, 53:3, 303-314,

Flyvbjerg Rationalitet og magt II

Vejledning til lokalplaner

Vejl.hjk for lokalplaner til boligområder

Lokalplanundersøgelse

Byplanhåndbogen

Tilrettelæggelse og indsats

Samlet studieindsats: 280 timer:

Feltbesøg (cirka 3 à 4 timer): 12 timer

Øvrige kursusgange (8 à 3,5 timer): 28 timer

Forberedelse/læsning: 100 timer

Forberedelse af fremlæggelse: 10 timer

4 portfolio-opgaver (à 32 timer): 128 timer

Evaluering: 2 timer

Læringsaktiviteter:

Kursusgangene kan veksle mellem hjemmeundervisning på campus med oplæg og øvelser (fx vurdering af høringssvar og plandokumenter) og feltbesøg (dage, hvor der gives primær, praksisnært indblik i, hvordan planprocesser udvikler sig fra forberedelsesfasen til høringsfase og politisk beslutningsproces).

Gennem øvelserne arbejdes der løbende og gruppevis med udarbejdning af kursets portfolioopgaver. På den afsluttende kursusgang fremlægges de foreløbige opgaver og analyser, og der gives feedback fra undervisere og medstuderende.

Program for kurset i overskrifter:

  • Introduktion – et aktuelt blik på planpraksis, planlæggerroller og planlægning som profession + intro til prøveform og portfolioopgaver
  • Caseundersøgelser i politik og planlægning
  • Første feltbesøg
  • Plandokumenter og dokumentanalyse
  • Andet feltbesøg
  • Kommunal planlægning – praktiske greb og strategiske perspektiver
  • Økonomi og investorplanlægning
  • Tredje feltbesøg
  • Planlægning i et magtfelt
  • Aktuelle planpolitiske udspil på nationalt niveau
  • Afslutning og fremlæggelse – præsentationer af foreløbige analyser og planlægningsprofiler
Udbudsformat 
Undervisningsevaluering

Evaluering sker løbende mundtligt samt ved kursusafslutning, hvor kurset evalueres i en dialog mellem studerende og underviser, (evt. suppleret af skriftlig opsummering, der fremsendes til studieleder/ undervisningsansvarlig). Hertil kommer en skriftlig evaluering som gennemføres mindst hver 6. semester.

Skriftlige evalueringer går til underviser(e), studieleder og studienævn med henblik på kvalitetsudvikling af uddannelsen.

Se mere om evalueringerne på studienævnets side på intranettet

Program
BEDØMMELSE
Læringsmål 

  • omsætte forskningsbaseret viden til analyser eller design af planprocesser og planer inden for et eller flere af fagets planlægnings- og genstandsfelter, herunder indgå i dialog mellem ofte konfliktuelle parter for at finde frem til fælles handlingsforslag til planindsatser i byer og byområder

  • igangsætte, planlægge og gennemføre fagligt og tværfagligt planarbejde med henblik på at udvikle konkrete forslag, løsninger, strategier og processer

  • fremstille problemstillingers vidensgrundlag og handlingsrammer systematisk med særligt blik for planprocesser og planlæggernes roller heri

  • reflektere over planlægningens praksis ud fra forskellige planlæggerfagligheder og planlæggerroller

  • tilrettelægge og styre praktiske planlægningsprojekter.

Prøveform
Individuel portfolio afsluttet med mundtlig prøve.

Portfolioen skal have et omfang på 19.200-28.800 tegn inkl. mellemrum. Produkterne kan f.eks. være øvelsesbesvarelser, talepapirer til præsentation, skriftligt feedback, skriftlige refleksioner og skriftlige opgaver. Udfærdigelsen af produkterne kan være underlagt tidsbegrænsninger.
Omfangskravene er inklusive eventuel forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste, figurer og andre illustrationer, men eksklusive eventuelle bilag.

Eksaminationstid inkl. votering: 25 minutter.

Bedømmelsen er en samlet bedømmelse af de(t) skriftlige produkt(er) og den mundtlige prøve.


Tilladte hjælpemidler til prøven: alle

Bedømmelse: 7-trinsskala
Censur: intern medbedømmer
Omprøveform
Samme som ordinær eksamen / same form as ordinary exam
Prøveform ved særlige tilfælde
Prøveform og bedømmelses-kriterier (udmøntet)

Der udarbejdes 4 skriftlige portfolioopgaver undervejs i kurset. De kan eksempelvis udarbejdes med følgende temaer:

1) Projektbiografi:

Med inddragelse af kursuslitteraturen udarbejdes en ”projektbiografi”, der opridser nøgleproblemer, rød tråd, faglig sammenhæng og kompetencer, som den studerende har arbejdet med og tilegnet sig gennem sit uddannelsesforløb.

Vejledende omfangskrav: 2400-3600 anslag inkl. mellemrum

2) Caserapport:

Case-rapporten skal udgøre en case-baseret analyse af planforløbet i ét af de eksempler, som præsenteres på anden kursusgang.

Vejledende omfangskrav: 19200 anslag inkl. mellemrum

3) Speciale-forecast:

Der udarbejdes et "speciale-forecast" gennem refleksion over mulige emner og problemstillinger, der kunne være genstand for et speciale. Overvejelser om hvordan specialet kan planlægges bør indgå.

Vejledende omfangskrav: Speciale forecast: 2400-3600 anslag inkl. mellemrum

4) Framing og læringsudbytte:

Der udarbejdes en "kappe" til portfolioens delelementer. Kappen udgør en indledning og en afrunding, så portfolioen fremstår som et samlet produkt.

Vejledende omfangskrav: 2400-3600 anslag inkl. mellemrum

Bedømmelse: 7-trinsskala.

Bedømmelseskriterier

I bedømmelsen af den skriftlige portfolio vil der blive lagt vægt på hvorvidt portfolioopgaven opfylder alle formelle krav samt i hvor høj udstrækning den studerende demonstrerer:

Evne til at diskutere og anvende videnskabelige og planfaglige teorier i analysen af konkrete planer og planprocesser og de interessekonflikter og magtrelationer, der indgår heri

Evne til kritisk analyse og vurdering af plandokumenter og det vidensgrundlag og de rationaler, de bygger på

Evne til at formidle og begrunde konkrete planforslag og løsningstiltag, og det vidensgrundlag og de politiske vurderinger, det bygger på

Evne til at italesætte og reflektere over egen planfaglig profil med inddragelse af videnskabelige og planfaglige teorier og begreber

Eksamenskode(r)
Eksamenskode(r) : U60287
Sidst ændret 24/05/2022

Undervisningsgange:

Vis kursusgange for Hold: 1 Find kalender (1) PDF til print (1)

Tirsdag 13-09-2022 08:15 - 13-09-2022 12:00 i uge 37
By & plan i virkeligheden (B&P)

Tirsdag 20-09-2022 08:15 - 20-09-2022 12:00 i uge 38
By & plan i virkeligheden (B&P)

Tirsdag 27-09-2022 08:15 - 27-09-2022 12:00 i uge 39
By & plan i virkeligheden (B&P)

Tirsdag 04-10-2022 08:15 - 04-10-2022 12:00 i uge 40
By & plan i virkeligheden (B&P)

Tirsdag 11-10-2022 08:15 - 11-10-2022 12:00 i uge 41
By & plan i virkeligheden (B&P)

Onsdag 26-10-2022 14:15 - 26-10-2022 18:00 i uge 43
By & plan i virkeligheden (B&P)

Tirsdag 08-11-2022 08:15 - 08-11-2022 12:00 i uge 45
By & plan i virkeligheden (B&P)

Onsdag 16-11-2022 08:15 - 16-11-2022 12:00 i uge 46
By & plan i virkeligheden (B&P)

Onsdag 23-11-2022 10:00 - 23-11-2022 10:00 i uge 47
By & plan i virkeligheden - Aflevering af portfolio (B&P)

Tirsdag 29-11-2022 08:15 - 29-11-2022 12:00 i uge 48
By & plan i virkeligheden - Fremlæggelsesseminar (B&P)

Mandag 20-02-2023 10:00 - 20-02-2023 10:00 i uge 08
By & plan i virkeligheden - Omprøve - Aflevering af portfolio (B&P)

Mandag 27-02-2023 08:15 - 27-02-2023 18:00 i uge 09
By & plan i virkeligheden - Mundtlig omprøve (B&P)