PDF til print Find kalender

Projektorienteret praktikforløb (30 ECTS)

Titel
Projektorienteret praktikforløb (30 ECTS)
Oversat titel

Project-oriented internship

Semester
E2022
Kandidatuddannelse i
By og Plan
Aktivitetstype

Valgfrit

Undervisningssprog
Dansk
Studieordning

Læs mere om uddannelsen og find din studieordning på ruc.dk

TILMELDING OG STUDIEADMINISTRATIV DATA
Tilmelding

Du kan læse mere om, hvordan du melder dig til projektorienteret praktikforløb på intra

Deltagerantal
ECTS
30
Aktivitetsansvarlig
Keld Buciek (buciek@ruc.dk)
Studieleder
Kristian Nagel Delica (kdelica@ruc.dk)
Undervisere
Studieadministration
IMT Studieadministration (imt-studieadministration@ruc.dk)
Aktivitetsnummer
U60291
FAGLIGT INDHOLD
Overordnet formål

Gennem praktikforløbet tilegner de studerende sig begreber og metoder til at beskrive, forstå, analysere, vurdere relevante problemstillinger inden for byudvikling og planlægning i praksis. Det er tillige målet, at den studerende opnår evne til at beskrive og reflektere over et selvstændigt udført arbejde. Den studerende reflekterer samtidig over erfarede praksisser i feltet, egen faglig læring og relationen mellem praksis og forskning.

Uddybende beskrivelse

Formålet med et projektorienteret praktikforløb er, at den studerende opnår praksiskendskab inden for fagligt relevante områder, som beriger og udfordrer den teoretiske og metodiske viden, færdigheder og kompetence opbygget af den studerende under uddannelsen. Projektorienteret praktik understøtter faglig specialisering, styrker de studerendes kompetencer i at indgå og engagere sig i forskellige typer af akademisk praksis, og til kritisk at reflektere over og videreudvikle denne praksis. Praktikstedet og de opgaver som skal løses, skal afspejle det arbejdsmarked og de arbejdsfunktioner, som der uddannelses til.

Den studerende er selv ansvarlig for at skaffe et praktiksted og den praktiske afvikling af praktikforløbet, herunder sikre at arbejdsopgaver hos såvel praktikstedet samt forpligtigelser over for universitetet gennemføres.

Ved praktikperiodens start indgås med en kontrakt mellem praktikstedet og praktikanten om hvordan praktikopholdet skal forløbe, hvilke arbejdsopgaver praktikanten skal varetage og hvordan praktikværten understøtter praktikantens arbejde. Kontrakten udearbejdes via skabelonen fra den centrale praktikordning og relevansen af praktikken for uddannelsen godkendes af studienævnet. Praktikopholdet skal derfor forhåndsgodkendes af studienævnet; ansøgning foregår via RUC's centrale praktikordning.

I praktikprojektet udbygger og specialiserer de studerende deres viden og færdigheder relateret til strategisk planlægning og stedsanalyse. Derved bygges videre på indsigter fra første og andet semester. De studerende fordyber sig i en selvvalgt problemstilling inden for rammerne af praktikstedets faglige felt. Det kan være planlægning i relation til klimaprojekter, bolig, social integration, byudviklingsprocesser, landdistriktsudvikling, kulturmiljøer, byrum, mobilitet eller hverdagspraksis. Der udføres en undersøgelse, som indeholder en proces, hvor den studerende deler viden med borgere, virksomheder, myndigheder eller andre samarbejdspartnere knyttet til praktikstedet.

Pensum

Projektets problemformulering er styrende for valg af relevant litteratur. Projektrapporten forventes at indeholde et review af den relevante litteratur inden for det specifikke faglige felt problemformuleringen adresserer.

Tilrettelæggelse og indsats

Studieindsats:

810 timer

Overslag over fordelingen af timer på aktiviteter: Selvstændigt arbejde inkl. projektarbejde (720 timer), deltagelse i kurser (50 timer), vejledning inkl. forberedelse (30 timer), eksamen inkl. forberedelse (10 timer).

Læringsaktiviteter:

Projektarbejde

Vejledning

Arbejde på praktikstedet

Deltagelse i kurser og seminarer

Den studerende deltager i dele af kurset "Planlægning i virkeligheden" (men ikke i eksamen), med henblik på at erhverve den viden og de færdigheder, der er nødvendige for at praktikforløbets overordnede formål kan opfyldes: Gennem praktikforløbet tilegner de studerende sig begreber og metoder til at beskrive, forstå, analysere, vurdere relevante problemstillinger inden for byudvikling og planlægning i praksis.

Udbudsformat 
Undervisningsevaluering

Evaluering sker løbende mundtligt samt ved forløbets afslutning, hvor forløbet evalueres i en dialog mellem studerende og underviser

Skriftlige evalueringer går til underviser(e), studieleder og studienævn med henblik på kvalitetsudvikling af uddannelsen.

Program
BEDØMMELSE
Læringsmål 

  • reflektere over mødet mellem fagområdets teorier og praksis og vurdere hvordan relevante teorier og metoder kan anvendes til at analysere og forandre praksis

  • tilrettelægge og gennemføre analyser af konkrete praktiske problemstillinger ved hjælp af fagets teorier, begreber og metoder

  • vurdere og anvende relevante kilder og litteratur til løsning af konkrete problemstillinger

  • formidle viden, planlægge og indgå i dialog med såvel eksperter som samfundsaktører omkring udførelse af konkrete opgaver med inddragelse af fagområdets teorier, begreber og metoder

  • udarbejde løsningsstrategier med udgangspunkt i kritisk anvendelse af byudviklings- og planlægningsfunderede teorier og metoder

  • selvstændigt give og modtage feedback om faglige tekster af egen og fagfællers produktion.

Prøveform
Projektorienteret praktikforløb med mundtlig prøve

Det skriftlige produkt skal være på 72.000-91.200 tegn inkl. mellemrum.
Omfangskravene er inklusive eventuel forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste, figurer og andre illustrationer, men eksklusive eventuelle bilag.

Eksaminationstid inkl. votering: 30 minutter.

Bedømmelsen er en samlet bedømmelse af det skriftlige produkt og den mundtlige præstation.

Stave- og formuleringsevnen i det skriftlige produkt indgår i bedømmelsen.

Tilladte hjælpemidler ved prøven: alle

Bedømmelse: 7-trinsskala
Censur: intern medbedømmer
Omprøveform
Samme som ordinær eksamen / same form as ordinary exam
Prøveform ved særlige tilfælde
Prøveform og bedømmelses-kriterier (udmøntet)

Der vil i bedømmelsen af projektet blive lagt vægt på i hvor høj grad den relevante forskning inden for problemfeltets rammer er identificeret og diskuteret i rapporten, ligesom der vil blive lagt vægt på den studerendes evne til at reflektere over, på hvilke måder praktikforløbet bidrager til indsigt i hvordan planprocesser kan designes og styres.

Der vil i bedømmelsen af den studerendes præstation blive lagt vægt på hvorvidt den studerende i undersøgelsen af den til praktikstedets hørende problemstilling har formidlet resultater på en klar måde og i hvor høj grad dialogen med relevante parter er reflekteret.

Der vil i bedømmelsen blive lagt vægt på den studerendes evne til at udvælge, identificere og anvende relevante faglige termer og begreber inden for det fagområde praktikforløbet ligger, ligesom evnen til at anvende teori og metode inden for feltet indgår i bedømmelsen.

Bedømmelsen vil lægge vægt på hvorvidt der er udarbejdet løsningsstrategier, funderet i fagfeltets teorier og med anvendelse af feltets metoder.

Der vil i bedømmelsen blive lagt vægt på hvorvidt projekt/praktik-rapporten opfylder studieordningens formelle krav.

Eksamenskode(r)
Eksamenskode(r) : U60291
Sidst ændret 24/05/2022

Undervisningsgange:

Vis kursusgange for Hold: 1 Find kalender (1) PDF til print (1)

Tirsdag 13-09-2022 08:15 - 13-09-2022 12:00 i uge 37
Projektorienteret praktikforløb - Profilkursus (B&P)

Tirsdag 27-09-2022 08:15 - 27-09-2022 12:00 i uge 39
Projektorienteret praktikforløb - Profilkursus (B&P)

Onsdag 26-10-2022 14:15 - 26-10-2022 18:00 i uge 43
Projektorienteret praktikforløb - Profilkursus (B&P)

Tirsdag 08-11-2022 08:15 - 08-11-2022 12:00 i uge 45
Projektorienteret praktikforløb - Profilkursus (B&P)

Tirsdag 29-11-2022 08:15 - 29-11-2022 12:00 i uge 48
Projektorienteret praktikforløb - Profilkursus (B&P)

Onsdag 11-01-2023 10:00 - 11-01-2023 10:00 i uge 02
Projektorienteret praktikforløb - Projektaflevering (B&P)

Mandag 16-01-2023 08:15 - Tirsdag 31-01-2023 18:00 i uge 03 til uge 05
Projektorienteret praktikforløb - Mundtlig eksamensperiode (B&P)

Onsdag 01-02-2023 08:15 - Tirsdag 28-02-2023 18:00 i uge 05 til uge 09
Projektorienteret praktikforløb - Mundtlig reeksamensperiode (B&P)