Semester |
E2022
|
Uddannelse |
Teksam - miljøplanlægning *
|
Aktivitetstype |
Kandidatkursus
|
Undervisningssprog |
Dansk
|
Tilmelding |
Tilmelding sker via STADS-Selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside Når du tilmelder dig kurset, skal du være opmærksom på, om der er sammenfald i tidspunktet for kursusafholdelse og eksamen med andre kurser, du har valgt. Uddannelsesplanlægningen tager udgangspunkt i, at det er muligt at gennemføre et anbefalet studieforløb uden overlap. Men omkring valgfrie elementer og studieplaner som går ud over de anbefalede studieforløb, kan der forekomme overlap, alt efter hvilke kurser du vælger. Registration through STADS-Selvbetjeningwithin the announced registration period, as you can see on the Studyadministration homepage. When registering for courses, please be aware of the potential conflicts between courses or exam dates on courses. The planning of course activities at Roskilde University is based on the recommended study programs which do not overlap. However, if you choose optional courses and/or study plans that goes beyond the recommended study programs, an overlap of lectures or exam dates may occur depending on which courses you choose. |
Uddybende beskrivelse |
Eksperimentelt speciale er normeret til 45 ECTS. Det er en valgmulighed for studerende som ønsker at gennemføre et specialearbejde som i særlig grad er designet til systematisk indsamling, analyse, fremstilling og brug af miljø-relaterede data. Specialet sigter på selvstændigt at indsamle, analysere og kritisk vurdere eget datagrundlag og reflektere herover i relation til andre eksperimentelle analyser inden for miljø- og udviklingsorienterede forandringsindsatser. Specialeforløbet påbegyndes på uddannelsens 3. semester. Det eksperimentelle speciale integrerer projektet på 15 ECTS på 3. semester og specialet på 30 ECTS på 4. semester. Opgaveformuleringen for det eksperimentelle speciale skal godkendes af studieleder før specialet kan påbegyndes. |
Projektforløbet |
Eksperimentelt speciale forløber over 2 semestre. Specialeopstarten foregår før den egentlige påbegyndelse af specialeforløbet. For eksperimentelt speciale foregår specialeopstart på 2. semester. I forbindelse med specialeopstart organiseres et projektdannelsesforløb. Formålet er at kommende specialestuderende kan sparre med hinanden, og potentielle specialevejledere kan give input til formulering af projektideer. Forløbet sigter på at kvalificere projektdannelsen og understøtte dannelsen af specialegrupper. I den indledende fase af specialeforløbet anbefales det at den studerende udarbejder studieforløbsbeskrivelse som adresserer hvordan specialet bidrager til at udvikle viden og kompetencer i forhold til en mulig erhvervsfunktion. I specialeforløbet er der to obligatoriske evalueringer: problemformuleringsseminar og intern evaluering, og et workshopforløb, som sigter på at fremme sparring og peer feedback mellem specialegrupper. Problemformulerings-seminaret anbefales afholdt i ugerne: 40/41 (efterår 2022). Intern evaluering anbefales afholdt i ugerne: 16/17/18 (forår 2023). Vejledning i specialeprojekter inkluderer dialog om studieforløbsbeskrivelse, kompetenceprofil og hvordan specialets vidensopbygning kan bidrage til udvikling af kompetencer og ny viden relateret til udvikling af strategier og indsatser for bæredygtig omstilling inden for et eller flere regulerings- og planfelter. Vejledning af et eksperimentelt speciale har desuden et væsentligt fokus på at planlægge og gennemføre indsamling af empiri samt udvikling af et passende projektdesign omkring det eksperimentelle fokus. Projektvejledningen foregår i respekt for at projektarbejdet er problemorienteret, tværfagligt og selvstyret. Specialestuderende har frihed til vælge problemformulering inden for de regulerings- og planfelter som knytter an til bæredygtig omstilling. Videre bygger projektarbejdet på at studerende selv vælger begreber, teorier og metoder som kan bidrage til at besvare problemformuleringen og selvstændigt indsamler og analyserer empirisk viden på et eller på tværs af regulerings- og planfelter. I arbejdet med det eksperimentelle speciale vælger den studerende selv hvordan empiriindsamling skal planlægges, designes og gennemføres. Desuden vælges metoder til databearbejdning og –anvendelse i lyset af projektets centrale problemstilling. Projektvejledning kan inkludere feedback på mundtlige såvel som skriftlige oplæg. Fokus kan være på f.eks.: i) hvordan specialet bidrager til bæredygtig omstilling inden for et givet regulerings- og planfelt, ii) hvordan den valgte problemformulering knytter an til valg af begreber, teorier og metoder og kan omsættes i analytisk ramme for indsamling og analyse af viden og empiri, iii) hvordan begreber, teorier og metoder inden for det teknisk-naturvidenskabelige og det samfundsvidenskabelige kan bidrage til ny viden og et helhedsorienteret perspektiv, iv) hvordan dialog med fagfæller og aktører på et givet felt kan bidrage til at formulere nye visioner, strategier og indsatser samt v) hvordan bl.a. metode, planlægning, kvalifikationer og omstændigheder spiller ind på indsamlingen af empiri og data og hvordan dette påvirker besvarelsen af problemformuleringen.
Det skriftlige oplæg præsenterer argumenter for specialets problemfelt, problemformuleringens relevans, afgrænsning og refleksioner over hvordan evt. arbejdsspørgsmål bidrager til at analysere og besvare problemformuleringen. Oplægget forventes at indeholde refleksioner over valg af begreber, teorier og metoder og hvordan evt. valg og fravalg rammesætter empiriindsamling og analyse. Projektets design og tidsplan kan beskrives i form af en kommenteret indholdsfortegnelse, referenceliste og en plan for arbejdet frem til intern evaluering. I oplægget til problemformuleringsseminaret er et væsentligt fokus hvordan problemformuleringen knytter an til behov for ny data og hvordan data kan indsamles, bearbejdes og analyseres for at kunne bidrage til bæredygtig omstilling. Oplægget bør have et omfang der tillader feedback på problemfeltet, problemformuleringens relevans, specialets afgrænsning og design, herunder refleksioner over hvordan der kan tilvejebringes nye, væsentlige data og et samlet vidensgrundlag som muliggør undersøgelse af den valgte problemformulering og evt. arbejdsspørgsmål samt forventninger til at analysen vil give grundlag for at identificere eller udvikle visioner, strategier og indsatser for bæredygtig omstilling. Aktiviteten koordineres af de involverede specialegrupper som står for at indkalde projektvejledere og aftale aflevering af skriftlige oplæg samt tidspunkt og sted for problemformuleringsseminaret. Problemformuleringsseminaret afholdes i de anbefalede uger, evt. i ugen før eller næstkommende uge. For 2 specialegrupper afsættes der to timer til problemformuleringsseminar. Opponentgruppe og opponentvejleder fremgår af oversigten over tildeling af vejledere til specialer.
Eksempler på temaer: - Hvordan undersøges problemer inden for det valgte regulerings- og planfelt typisk? - Hvordan sikres en stærk sammenhæng mellem problemformulering, valg af begreber, teori og metode, opstilling af analysestrategi, indsamling og analyse af empiri? - Hvordan vælger man metoder til dataindsamling og hvilke potentialer og begrænsninger ligger i henholdsvis de kvalitative og kvantitative metoder – og kan de kombineres? - Hvordan håndteres og fremstilles konflikter, etiske såvel som andre, i initiativer og projekter som sigter på udvikling af visioner, strategier og indsatser for bæredygtig omstilling? - Hvordan kommer man fra forskningsprocessens analyse af empiri til formidling af resultater?
Oplægget til intern evaluering bør have et omfang der tillader feedback på specialets røde tråd og hvordan specialet bidrager med ny viden til håndtering af udfordringer for regulering og planlægning og hvordan resultaterne af dataindsamling og den empiriske analyse kan omsættes i visioner, strategier og indsatser for bæredygtig omstilling samt kritisk refleksion over dataindsamlingens resultater og rækkevidde. Aktiviteten koordineres af de involverede specialegrupper som står for at indkalde projektvejledere og aftale aflevering af skriftlige oplæg samt tidspunkt og sted for intern evaluering. Intern evaluering afholdes i de anbefalede uger, evt. i ugen før eller næstkommende uge. For 2 specialegrupper afsættes der to timer til intern evaluering. Opponentgruppe og opponentvejleder fremgår af oversigten over tildeling af vejledere til specialer.
Studieforløbsbeskrivelsen afleveres sammen med oplæg til intern evaluering. Link til skabelon https://intra.ruc.dk/nc/for-studerende/alle-studier/teksam-miljoeplanlaegning/kandidat-i-teksam-miljoeplanlaegning/saerligt-for-teksam-miljoeplanlaegning/skabeloner-til-studieforloebsbeskrivelser/. |
Forventet arbejdsindsats (ECTS-deklaration) |
Et eksperimentelt speciale på 45 ECTS svarer til 1215 timers forventet arbejdsindsats, fordelt med 405 timer i det semester hvor specialet påbegyndes og 810 timer i det semester hvor specialet færdiggøres. Heraf:
20 timer til deltagelse i specialeopstart, ideudvikling, sparring og evt. projektdannelse med andre specialestuderende samt udarbejdelse af specialekontrakt, understøttet af potentielle specialevejledere
5 timer til udarbejdelse af studieforløbsbeskrivelse, inklusiv dialog med vejleder om specialets bidrag til individuel kompetenceprofil. |
Pensum |
Der opgives ikke pensum for eksperimentelt speciale baseret på selvvalgt problemformulering. Vidensgrundlaget for specialer bestemmes af den valgte problemformulering og hvad der er fokus på at analysere for at udvikle visioner, strategier og indsatser for bæredygtig omstilling. Specialer bygger på en selvvalgt problemstilling som knytter an til et eller flere regulerings- og planfelter. Den studerende vælger ud fra den valgte problemstilling begreber, teorier og metoder som vurderes at udgøre et relevant grundlag for at besvare problemformuleringen og evt. arbejdsspørgsmål. Vidensgrundlaget for specialet er betinget af problemets afgrænsning og de valg og fravalg som rammesætter problemformulering, teori og metode, analyse og løsningsforslag. Specialer forudsættes at indeholde eksplicitte refleksioner over relevans og rækkevidde af aktuelt vidensgrundlag og behov for at indsamle ny viden for at analyse effekter af omstillingsinitiativer. Det kan være spørgsmål relateret til behov for at kombinere begreber, teorier og metoder på nye måder eller behov for at tilvejebringe ny empirisk viden for at udvikle visioner, strategier og indsatser for bæredygtig omstilling. Vidensgrundlaget for specialer og relevansen heraf drøftes med projektvejleder, opponentgruppe og opponentgruppens vejleder til problemformuleringsseminar og intern evaluering. |
Evaluering- og feedback former |
Det anbefales, at specialegruppen løbende evaluerer læringsfællesskabet og samarbejdet. Hvis gruppen oplever problemer med samarbejdet kan den anmode vejlederen om hjælp. Vejleder efterspørger mundtlig feedback på vejledningen fra gruppen minimum to gange i projektforløbet, men gruppen kan give feedback på vejledningen gennem hele forløbet, hvis der er behov for en fornyet forventningsafstemning. Den skriftlige evaluering går til vejleder, studieleder og studienævn med henblik på kvalitetsudvikling af uddannelsen. Se mere om evalueringerne på studienævnets side på intranettet.
|
Studieleder/faglig koordinator |
Bente Kjærgård (bkj@ruc.dk)
|
Eksamensadministration |
IMT Studieadministration (imt-studieadministration@ruc.dk)
|
Aktivitetsansvarlig |
Bente Kjærgård (bkj@ruc.dk)
|
ECTS |
45
|
Forudsætninger for at kunne gå til eksamen |
Aktiv og tilfredsstillende deltagelse i problemformuleringsseminaret og den interne evaluering. Gennem studieforløbsbeskrivelser, problemformuleringsseminar og intern evaluering skal der vises refleksioner over egen faglige udvikling samt evne til at indgå i faglige dialoger. Studieforløbsbeskrivelserne skal vedlægges som bilag til projektrapporten. Deltager den studerende ikke i problemformuleringsseminaret og den interne evaluering udarbejdes refleksionsdokument på min. 7.200 og max. 14.400 tegn inkl. mellemrum, som skal godkendes af egen vejleder. Refleksionsdokumentet skal adressere opponentgruppens oplæg og komme med konstruktive ideer til eksempelvis sammenhæng mellem problemfelt, problemformulering og metodeovervejelser og/eller sammenhæng mellem problemformulering, analyse og konklusion. |
Læringsudbytte/bedømmelseskriterier |
|
Type |
Speciale |
Prøveform |
Specialet bedømmes gennem specialeafhandlingen og en mundtlig prøve, der tager udgangspunkt i specialeafhandlingen.
Den mundtlige prøve er en individuel prøve for studerende, der har udarbejdet specialeafhandlingen alene eller har anmodet om individuel prøve. Øvrige mundtlige specialeprøver afholdes som gruppeprøver. Ved prøven tages der udgangspunkt i hele specialeafhandlingen. Prøven foregår som en samtale mellem den studerende, eksaminator og censor. Der kan under prøven stilles spørgsmål inden for de(t) faglige område(r), der relaterer sig til specialet. Der foretages en individuel bedømmelse af den enkelte studerendes præstation. Bedømmelsen er en samlet bedømmelse af specialeafhandlingen og den mundtlige præstation. Hvis man vælger at arbejde i gruppe, må gruppen bestå af 2-4 studerende. Specialet skal for: - 1 studerende have et omfang på 120.000-223,200 tegn inkl. mellemrum. - 2 studerende have et omfang på 120.000-223,200 tegn inkl. mellemrum. - 3 studerende have et omfang på 132.000-244,800 tegn inkl. mellemrum. - 4 studerende have et omfang på 132.000-244,800 tegn inkl. mellemrum. Omfangskravene er inklusive eventuel forside, indholdsfortegnelse, resumé, litteraturliste, figurer og andre illustrationer, men eksklusive eventuelle bilag. Specialet skal forsynes med et resumé. Specialer skrevet på dansk, norsk eller svensk skal forsynes med et resumé på engelsk. Specialer skrevet på et fremmedsprog (bortset fra svensk og norsk) kan forsynes med et resumé på dansk. Resuméet indgår i den samlede bedømmelse. Eksaminationstiden inkl. votering fastsættes således: Ved 1 studerende 30 minutter. Ved 2 studerende 60 minutter. Ved 3 studerende 75 minutter. Ved 4 studerende 90 minutter. Stave- og formuleringsevnen i specialet indgår i bedømmelsen. Tilladte hjælpemidler ved prøven: alle Bedømmelse: 7-trinsskala Censur: ekstern |
Omprøveform |
Samme som ordinær eksamen / same form as ordinary exam
|
Eksamenskode(r) | |
Sidst ændret | 01/04/2022 |