PDF til print    Find kalender

Eksperimentelt speciale

Semester
E2022
Uddannelse
Teksam - miljøplanlægning *
Aktivitetstype
Kandidatkursus
Undervisningssprog
Dansk
Tilmelding

Tilmelding sker via STADS-Selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside

Når du tilmelder dig kurset, skal du være opmærksom på, om der er sammenfald i tidspunktet for kursusafholdelse og eksamen med andre kurser, du har valgt. Uddannelsesplanlægningen tager udgangspunkt i, at det er muligt at gennemføre et anbefalet studieforløb uden overlap. Men omkring valgfrie elementer og studieplaner som går ud over de anbefalede studieforløb, kan der forekomme overlap, alt efter hvilke kurser du vælger.

Registration through STADS-Selvbetjeningwithin the announced registration period, as you can see on the Studyadministration homepage.

When registering for courses, please be aware of the potential conflicts between courses or exam dates on courses. The planning of course activities at Roskilde University is based on the recommended study programs which do not overlap. However, if you choose optional courses and/or study plans that goes beyond the recommended study programs, an overlap of lectures or exam dates may occur depending on which courses you choose.

Uddybende beskrivelse

Eksperimentelt speciale er normeret til 45 ECTS.

Det er en valgmulighed for studerende som ønsker at gennemføre et specialearbejde som i særlig grad er designet til systematisk indsamling, analyse, fremstilling og brug af miljø-relaterede data. Specialet sigter på selvstændigt at indsamle, analysere og kritisk vurdere eget datagrundlag og reflektere herover i relation til andre eksperimentelle analyser inden for miljø- og udviklingsorienterede forandringsindsatser.

Specialeforløbet påbegyndes på uddannelsens 3. semester. Det eksperimentelle speciale integrerer projektet på 15 ECTS på 3. semester og specialet på 30 ECTS på 4. semester.

Opgaveformuleringen for det eksperimentelle speciale skal godkendes af studieleder før specialet kan påbegyndes.

Projektforløbet

Eksperimentelt speciale forløber over 2 semestre.

Specialeopstarten foregår før den egentlige påbegyndelse af specialeforløbet. For eksperimentelt speciale foregår specialeopstart på 2. semester. I forbindelse med specialeopstart organiseres et projektdannelsesforløb. Formålet er at kommende specialestuderende kan sparre med hinanden, og potentielle specialevejledere kan give input til formulering af projektideer. Forløbet sigter på at kvalificere projektdannelsen og understøtte dannelsen af specialegrupper.

I den indledende fase af specialeforløbet anbefales det at den studerende udarbejder studieforløbsbeskrivelse som adresserer hvordan specialet bidrager til at udvikle viden og kompetencer i forhold til en mulig erhvervsfunktion.

I specialeforløbet er der to obligatoriske evalueringer: problemformuleringsseminar og intern evaluering, og et workshopforløb, som sigter på at fremme sparring og peer feedback mellem specialegrupper.

Problemformulerings-seminaret anbefales afholdt i ugerne: 40/41 (efterår 2022). Intern evaluering anbefales afholdt i ugerne: 16/17/18 (forår 2023).

Vejledning i specialeprojekter inkluderer dialog om studieforløbsbeskrivelse, kompetenceprofil og hvordan specialets vidensopbygning kan bidrage til udvikling af kompetencer og ny viden relateret til udvikling af strategier og indsatser for bæredygtig omstilling inden for et eller flere regulerings- og planfelter. Vejledning af et eksperimentelt speciale har desuden et væsentligt fokus på at planlægge og gennemføre indsamling af empiri samt udvikling af et passende projektdesign omkring det eksperimentelle fokus.

Projektvejledningen foregår i respekt for at projektarbejdet er problemorienteret, tværfagligt og selvstyret. Specialestuderende har frihed til vælge problemformulering inden for de regulerings- og planfelter som knytter an til bæredygtig omstilling. Videre bygger projektarbejdet på at studerende selv vælger begreber, teorier og metoder som kan bidrage til at besvare problemformuleringen og selvstændigt indsamler og analyserer empirisk viden på et eller på tværs af regulerings- og planfelter. I arbejdet med det eksperimentelle speciale vælger den studerende selv hvordan empiriindsamling skal planlægges, designes og gennemføres. Desuden vælges metoder til databearbejdning og –anvendelse i lyset af projektets centrale problemstilling.

Projektvejledning kan inkludere feedback på mundtlige såvel som skriftlige oplæg. Fokus kan være på f.eks.: i) hvordan specialet bidrager til bæredygtig omstilling inden for et givet regulerings- og planfelt, ii) hvordan den valgte problemformulering knytter an til valg af begreber, teorier og metoder og kan omsættes i analytisk ramme for indsamling og analyse af viden og empiri, iii) hvordan begreber, teorier og metoder inden for det teknisk-naturvidenskabelige og det samfundsvidenskabelige kan bidrage til ny viden og et helhedsorienteret perspektiv, iv) hvordan dialog med fagfæller og aktører på et givet felt kan bidrage til at formulere nye visioner, strategier og indsatser samt v) hvordan bl.a. metode, planlægning, kvalifikationer og omstændigheder spiller ind på indsamlingen af empiri og data og hvordan dette påvirker besvarelsen af problemformuleringen.

  • Link til projektvejledningspraksis: https://intra.ruc.dk/fileadmin/assets/imt/Raad__naevn__udvalg_og_moeder/Studienaevn_for_geograf__plan__by___proces__spatiel_/Projektvejledningspraksis_for_TEKSAM.pdf.

  • Problemformuleringsseminar med peer feedback Problemformuleringsseminaret har fokus på specialets problemfelt, relevansen af den valgte problemformulering, undersøgelsens design og tidsplan, planlægning af data- og empiriindsamling samt hvordan problemformulering og arbejdsspørgsmål knytter an til problemer og udfordringer såvel som strategier og indsatser på de relevante regulerings- og planlægningsfelter.

Det skriftlige oplæg præsenterer argumenter for specialets problemfelt, problemformuleringens relevans, afgrænsning og refleksioner over hvordan evt. arbejdsspørgsmål bidrager til at analysere og besvare problemformuleringen. Oplægget forventes at indeholde refleksioner over valg af begreber, teorier og metoder og hvordan evt. valg og fravalg rammesætter empiriindsamling og analyse. Projektets design og tidsplan kan beskrives i form af en kommenteret indholdsfortegnelse, referenceliste og en plan for arbejdet frem til intern evaluering. I oplægget til problemformuleringsseminaret er et væsentligt fokus hvordan problemformuleringen knytter an til behov for ny data og hvordan data kan indsamles, bearbejdes og analyseres for at kunne bidrage til bæredygtig omstilling.

Oplægget bør have et omfang der tillader feedback på problemfeltet, problemformuleringens relevans, specialets afgrænsning og design, herunder refleksioner over hvordan der kan tilvejebringes nye, væsentlige data og et samlet vidensgrundlag som muliggør undersøgelse af den valgte problemformulering og evt. arbejdsspørgsmål samt forventninger til at analysen vil give grundlag for at identificere eller udvikle visioner, strategier og indsatser for bæredygtig omstilling.

Aktiviteten koordineres af de involverede specialegrupper som står for at indkalde projektvejledere og aftale aflevering af skriftlige oplæg samt tidspunkt og sted for problemformuleringsseminaret. Problemformuleringsseminaret afholdes i de anbefalede uger, evt. i ugen før eller næstkommende uge. For 2 specialegrupper afsættes der to timer til problemformuleringsseminar. Opponentgruppe og opponentvejleder fremgår af oversigten over tildeling af vejledere til specialer.

  • Tværgående fagligt seminar Som opfølgning på problemformuleringsseminaret afholdes et tværgående fagligt seminar for alle igangværende specialestuderende hvor centrale projektudfordringer og –temaer drøftes i relation til de igangværende specialeforløb. Specialegrupperne sætter dagsordenen ved at foreslå og vælge tværgående temaer som tages op på seminaret. Mulige temaer kan drøftes som afslutning på problemformuleringsseminaret. Specialeseminaret kan inkludere faglige oplæg fra inviterede gæster såvel som workshop aktiviteter.

Eksempler på temaer: - Hvordan undersøges problemer inden for det valgte regulerings- og planfelt typisk? - Hvordan sikres en stærk sammenhæng mellem problemformulering, valg af begreber, teori og metode, opstilling af analysestrategi, indsamling og analyse af empiri? - Hvordan vælger man metoder til dataindsamling og hvilke potentialer og begrænsninger ligger i henholdsvis de kvalitative og kvantitative metoder – og kan de kombineres? - Hvordan håndteres og fremstilles konflikter, etiske såvel som andre, i initiativer og projekter som sigter på udvikling af visioner, strategier og indsatser for bæredygtig omstilling? - Hvordan kommer man fra forskningsprocessens analyse af empiri til formidling af resultater?

  • Intern evaluering med peer feedback Den interne evaluering har fokus på sammenhænge mellem problemfelt, problemformulering, teori og metode, databehov, opstilling af analyseramme, indsamling af data og empiri, analyse og resultater samt vurdering af etiske eller andre effekter og udvikling af strategier og indsatser for bæredygtig omstilling. Fokus kan være på f.eks.: i) hvordan problemformulering og den empiriske undersøgelse knytter an til udvalgte regulerings- og planfelter, ii) hvordan vidensgrundlag, herunder teknisk-naturvidenskabelig såvel som samfundsvidenskabelig viden, er integreret i den empiriske analyse, iii) hvordan planlægning, design og gennemførelse af dataindsamling samt en kritisk vurdering af datakvaliteten forventes at påvirke studiets resultater og konklusioner, samt iv) hvordan dialog og samarbejde mellem eller med aktører på feltet kan bidrage til udvikling af visioner, strategier og indsatser for bæredygtig omstilling.

Oplægget til intern evaluering bør have et omfang der tillader feedback på specialets røde tråd og hvordan specialet bidrager med ny viden til håndtering af udfordringer for regulering og planlægning og hvordan resultaterne af dataindsamling og den empiriske analyse kan omsættes i visioner, strategier og indsatser for bæredygtig omstilling samt kritisk refleksion over dataindsamlingens resultater og rækkevidde.

Aktiviteten koordineres af de involverede specialegrupper som står for at indkalde projektvejledere og aftale aflevering af skriftlige oplæg samt tidspunkt og sted for intern evaluering. Intern evaluering afholdes i de anbefalede uger, evt. i ugen før eller næstkommende uge. For 2 specialegrupper afsættes der to timer til intern evaluering.

Opponentgruppe og opponentvejleder fremgår af oversigten over tildeling af vejledere til specialer.

  • Studieforløbsbeskrivelse Studieforløbsbeskrivelsen er et refleksionsdokument som bygger på selvstændigt formulerede mål for ønsket tværfaglig kompetenceprofil og refleksioner over hvordan specialearbejdet bidrager til opbygning af viden og kompetencer relateret til aktuelle eller fremtidige behov inden for et eller på tværs af flere regulerings- og planfelter. Fokus er på opbygning af viden og kompetencer til at koordinere og styre initiativer, aktiviteter og projekter i bæredygtig omstilling, og indgå i tværfagligt samarbejde og dialog med eksterne aktører og/eller eksperter samt udvikle visioner, strategier og indsatser for bæredygtig omstilling. Det bør fremgå tydeligt af studieforløbsbeskrivelsen hvordan arbejdet med specialets eksperimentelle del bidrager til opbygning af viden og kompetencer. Studieforløbsbeskrivelsen afleveres til første møde med vejleder som grundlag for at drøfte ønsker til viden- og kompetenceopbygning og hvordan specialeforløbet som solist eller gruppe bidrager til ønsket individuel tværfaglig kompetenceprofil. Studieforløbsbeskrivelsen fungerer fremadrettet i forhold til at studerende reflekterer over hvordan arbejdet med specialet bidrager til opbygning af viden og kompetencer. Viden og kompetencer som er aktuelt relevante eller forventes at blive relevante grundet igangværende omstilling af produktion og forbrug. Studieforløbsbeskrivelsen anvendes afsluttende til at gøre status over hvordan det samlede kandidatforløb bidrager til ønsket tværfaglig kompetenceprofil.

Studieforløbsbeskrivelsen afleveres sammen med oplæg til intern evaluering. Link til skabelon https://intra.ruc.dk/nc/for-studerende/alle-studier/teksam-miljoeplanlaegning/kandidat-i-teksam-miljoeplanlaegning/saerligt-for-teksam-miljoeplanlaegning/skabeloner-til-studieforloebsbeskrivelser/.

Forventet arbejdsindsats (ECTS-deklaration)

Et eksperimentelt speciale på 45 ECTS svarer til 1215 timers forventet arbejdsindsats, fordelt med 405 timer i det semester hvor specialet påbegyndes og 810 timer i det semester hvor specialet færdiggøres. Heraf: 20 timer til deltagelse i specialeopstart, ideudvikling, sparring og evt. projektdannelse med andre specialestuderende samt udarbejdelse af specialekontrakt, understøttet af potentielle specialevejledere 5 timer til udarbejdelse af studieforløbsbeskrivelse, inklusiv dialog med vejleder om specialets bidrag til individuel kompetenceprofil.
20 timer til projektvejledningsmøder med projektvejleder 30 timer til problemformuleringsseminar inklusiv tid til forberedelse og udarbejdelse af skriftligt oplæg og mundtligt/skriftlig peer feedback. Som en del af problemformuleringsseminaret indgår også en fælles faglig drøftelse af centrale udfordringer og temaer relateret til planlægning og gennemførelse af et problemorienteret speciale på Bæredygtig omstilling (TekSam). Resultaterne af denne drøftelse munder ud i planlægning af et eller flere tværgående faglige seminarer for alle specialestuderende. 10 timer til tværgående fagligt seminar som opfølgning på problemformuleringsseminar, inklusiv forberedelse. Seminarets program aftales og koordineres med specialegrupperne. 50 timer til intern evaluering inklusiv tid til koordinering og udarbejdelse af skriftligt oplæg og mundtligt/skriftlig peer feedback 1060 timer til projektarbejde inklusiv indsamling af empiri, analyser og udarbejdelse af specialerapport 20 timer til at forberede og afholde eksamen inklusiv forberedelse og koordinering af mundtligt oplæg.

Pensum

Der opgives ikke pensum for eksperimentelt speciale baseret på selvvalgt problemformulering.

Vidensgrundlaget for specialer bestemmes af den valgte problemformulering og hvad der er fokus på at analysere for at udvikle visioner, strategier og indsatser for bæredygtig omstilling. Specialer bygger på en selvvalgt problemstilling som knytter an til et eller flere regulerings- og planfelter. Den studerende vælger ud fra den valgte problemstilling begreber, teorier og metoder som vurderes at udgøre et relevant grundlag for at besvare problemformuleringen og evt. arbejdsspørgsmål.

Vidensgrundlaget for specialet er betinget af problemets afgrænsning og de valg og fravalg som rammesætter problemformulering, teori og metode, analyse og løsningsforslag. Specialer forudsættes at indeholde eksplicitte refleksioner over relevans og rækkevidde af aktuelt vidensgrundlag og behov for at indsamle ny viden for at analyse effekter af omstillingsinitiativer. Det kan være spørgsmål relateret til behov for at kombinere begreber, teorier og metoder på nye måder eller behov for at tilvejebringe ny empirisk viden for at udvikle visioner, strategier og indsatser for bæredygtig omstilling.

Vidensgrundlaget for specialer og relevansen heraf drøftes med projektvejleder, opponentgruppe og opponentgruppens vejleder til problemformuleringsseminar og intern evaluering.

Evaluering- og feedback former

Det anbefales, at specialegruppen løbende evaluerer læringsfællesskabet og samarbejdet. Hvis gruppen oplever problemer med samarbejdet kan den anmode vejlederen om hjælp.

Vejleder efterspørger mundtlig feedback på vejledningen fra gruppen minimum to gange i projektforløbet, men gruppen kan give feedback på vejledningen gennem hele forløbet, hvis der er behov for en fornyet forventningsafstemning.

Den skriftlige evaluering går til vejleder, studieleder og studienævn med henblik på kvalitetsudvikling af uddannelsen. Se mere om evalueringerne på studienævnets side på intranettet.

  • Feedback Mundtlig feedback fra vejleder på studieforløbsbeskrivelse, mundtlige og skriftlige oplæg og dialog om specialeforløb og plan for eksperimentalt arbejde, analyse og fremstilling af empiriske resultater. Kollektiv feedback på oplæg til problemformulerings-seminar og intern evaluering fra egen og anden projektgruppes vejleder samt peer feedback fra opponentgruppe. Peer feedback i forbindelse med deltagelse i ekstra kurrikulær specialeworkshop med andre specialegrupper. Mundtlig feedback i forbindelse med eksamen af projektet fra egen vejleder og censor.
Studieleder/faglig koordinator
Bente Kjærgård (bkj@ruc.dk)
Eksamensadministration
IMT Studieadministration (imt-studieadministration@ruc.dk)
Aktivitetsansvarlig
Bente Kjærgård (bkj@ruc.dk)
ECTS
45
Forudsætninger for at kunne gå til eksamen

Aktiv og tilfredsstillende deltagelse i problemformuleringsseminaret og den interne evaluering.

Gennem studieforløbsbeskrivelser, problemformuleringsseminar og intern evaluering skal der vises refleksioner over egen faglige udvikling samt evne til at indgå i faglige dialoger.

Studieforløbsbeskrivelserne skal vedlægges som bilag til projektrapporten.

Deltager den studerende ikke i problemformuleringsseminaret og den interne evaluering udarbejdes refleksionsdokument på min. 7.200 og max. 14.400 tegn inkl. mellemrum, som skal godkendes af egen vejleder. Refleksionsdokumentet skal adressere opponentgruppens oplæg og komme med konstruktive ideer til eksempelvis sammenhæng mellem problemfelt, problemformulering og metodeovervejelser og/eller sammenhæng mellem problemformulering, analyse og konklusion.

Læringsudbytte/bedømmelseskriterier
  • Viden:

  • forskningsbaseret viden inden for udvalgte områder relateret til miljø-, klima-, energi- eller ressourceproblemer

  • viden om international, national og lokal planlægning og regulering i forhold til bæredygtig omstilling

  • viden om specialets bidrag til forskningsbaseret viden og analyser inden for det valgte planlægningsfelt

  • Færdigheder:

  • i at identificere, afgrænse og definere en relevant problemstilling i relation til miljø-, klima-, energi- eller ressourceproblemer

  • i at anvende relevante teorier og/eller begreber ved analyser af problemstillinger indenfor miljø-, klima-, energi- eller ressourceområdet

  • i at designe, analysere, diskutere og kritisk vurdere egne og andres data i relation til specialets problemstilling

  • i at analysere, vurdere og foreslå planlægnings- og reguleringsindsats rettet mod bæredygtig omstilling i forhold til den undersøgte problemstilling.

  • færdigheder i at udvælge og tilpasse videnskabeligt begrundede designs, modeller, metoder til dataindsamling, dokumentanalyse og interviews som grundlag for det eksperimentelle arbejde

  • Kompetencer:

  • i selvstændigt at igangsætte, planlægge og gennemføre empirisk baseret undersøgelse af et afgrænset felt med henblik på at analysere muligheder og barrierer for at realisere miljø- og udviklingsinitiativer

  • i at vurdere betingelser for miljø- og udviklingsorienterede forandringsindsatser samt diskutere og perspektivere specialets resultater i en større videnskabelig og samfundsmæssig sammenhæng

  • kompetencer i at indsamle, analysere og kritisk vurdere eget datagrundlag og reflektere herover i relation til andre eksperimentelle analyser inden for feltet.

Type

Speciale

Prøveform
Specialet bedømmes gennem specialeafhandlingen og en mundtlig prøve, der tager udgangspunkt i specialeafhandlingen.

Den mundtlige prøve er en individuel prøve for studerende, der har udarbejdet specialeafhandlingen alene eller har anmodet om individuel prøve. Øvrige mundtlige specialeprøver afholdes som gruppeprøver.

Ved prøven tages der udgangspunkt i hele specialeafhandlingen. Prøven foregår som en samtale mellem den studerende, eksaminator og censor. Der kan under prøven stilles spørgsmål inden for de(t) faglige område(r), der relaterer sig til specialet.

Der foretages en individuel bedømmelse af den enkelte studerendes præstation.
Bedømmelsen er en samlet bedømmelse af specialeafhandlingen og den mundtlige præstation.

Hvis man vælger at arbejde i gruppe, må gruppen bestå af 2-4 studerende.

Specialet skal for:
- 1 studerende have et omfang på 120.000-223,200 tegn inkl. mellemrum.
- 2 studerende have et omfang på 120.000-223,200 tegn inkl. mellemrum.
- 3 studerende have et omfang på 132.000-244,800 tegn inkl. mellemrum.
- 4 studerende have et omfang på 132.000-244,800 tegn inkl. mellemrum.

Omfangskravene er inklusive eventuel forside, indholdsfortegnelse, resumé, litteraturliste, figurer og andre illustrationer, men eksklusive eventuelle bilag.

Specialet skal forsynes med et resumé.
Specialer skrevet på dansk, norsk eller svensk skal forsynes med et resumé på engelsk. Specialer skrevet på et fremmedsprog (bortset fra svensk og norsk) kan forsynes med et resumé på dansk.
Resuméet indgår i den samlede bedømmelse.

Eksaminationstiden inkl. votering fastsættes således:
Ved 1 studerende 30 minutter.
Ved 2 studerende 60 minutter.
Ved 3 studerende 75 minutter.
Ved 4 studerende 90 minutter.

Stave- og formuleringsevnen i specialet indgår i bedømmelsen.

Tilladte hjælpemidler ved prøven: alle

Bedømmelse: 7-trinsskala
Censur: ekstern
Omprøveform
Samme som ordinær eksamen
Eksamenskode(r)
Eksamenskode(r) : U25686
Sidst ændret 01/04/2022

Undervisningsgange:

Vis kursusgange for Hold: 1 Find kalender (1) PDF til print (1)

Mandag 13-06-2022 08:15 - Torsdag 30-06-2022 18:00 i uge 24 til uge 26
Eksperimentelt speciale - Vejledertildeling (TEKSAM)

Mandag 03-10-2022 08:15 - Fredag 14-10-2022 18:00 i uge 40 og uge 41
Eksperimentelt speciale - Problemformuleringsseminar (TEKSAM)

Mandag 24-10-2022 08:15 - Fredag 04-11-2022 18:00 i uge 43 og uge 44
Eksperimentelt speciale - Tværgående fagligt seminar (TEKSAM)

Mandag 17-04-2023 08:15 - Torsdag 04-05-2023 18:00 i uge 16 til uge 18
Eksperimentelt speciale - Intern evaluering (TEKSAM)

Torsdag 01-06-2023 10:00 - 01-06-2023 10:00 i uge 22
Eksperimentelt speciale - Aflevering (TEKSAM)

Mandag 12-06-2023 08:15 - Fredag 30-06-2023 18:00 i uge 24 til uge 26
Eksperimentelt speciale - Eksamensperiode (TEKSAM)