Semester |
E2022
|
Uddannelse |
Teksam - miljøplanlægning *
|
Aktivitetstype |
Kandidatprojekt
|
Undervisningssprog |
Dansk
|
Tilmelding |
Du skal tilmelde dig på stads i tilmeldingsperioden, som du kan se på intra Tilmelding til projekteksamen: Du skal huske at bekræfte din tilmelding til projektet, ved at tilmelde dig eksamen med din projektgruppe, når projektdannelsen er slut. Du skal tilmelde dig via stads Når du tilmelder dig studieaktiviteter, skal du være opmærksom på, om undervisning og eksamen i de forskellige studieaktiviteter er på samme tidspunkt. RUC planlægger studieaktiviteter sådan, at der ikke er overlap, hvis du følger dit anbefalede studieforløb. I forhold til valgfrie elementer og studieplaner, som afviger fra det anbefalede studieforløb, kan der dog forekomme overlap, alt efter hvilke kurser du vælger. |
Uddybende beskrivelse |
Projekt i bæredygtig omstilling knytter an til løsning af komplekse miljøproblemer i praksis eller bidrager til viden relateret til forskning og udvikling, herunder studier af effekter, potentialer og realiserbarhed af strategier og indsatser for bæredygtig omstilling. Problemer som oftest er komplekse og ikke har simple løsninger og ofte fordrer at der opbygges ny viden og kompetencer. Fokus er på vilkår, effekter, potentialer og realiserbarhed af strategier og indsatser for bæredygtig omstilling. Projektet kan udføres som et samarbejdsprojekt i dialog og/eller samarbejde med ekstern partner og kan indebære identifikation af problemets karakter og omfang, rammer for indsamling af viden om effekter eller potentialer for at udvikle strategier og indsatser, herunder inddragelse af aktører og netværk. Problemstillingen kan også fokusere på aktuel forskning og viden om miljøproblemet, herunder analyse og vurdering af eksisterende viden som grundlag for at formulere strategier og indsatser eller behov for at tilvejebringe ny viden. Udgangspunkt kan være en miljørelateret problemstilling knyttet til et produkt, en værdikæde, en sektor og/eller et lokalområde. |
Projektforløbet |
Semesterstarten begynder med et fælles arrangement for alle studerende på 3. semester af kandidatuddannelsen og inkluderer studerende på 1. semester. Semesterstartens fællesdel giver et overblik over aktuelle perspektiver på planlægning. Der vil være gæsteoplæg såvel som oplæg fra forskere som kan inspirere udvikling af projektideer, samling om projektideer og føre til projektdannelse relateret til planlægning for bæredygtig omstilling. Semesterstarten afsluttes med gruppedannelse og tilmelding til projekt i planlægning (9. februar). Semesterstart og projektdannelse understøttes af potentielle projektvejledere. Der er 2 obligatoriske evalueringer i løbet af projektforløbet: • Problemformuleringsseminar • Intern evaluering. Problemformuleringsseminaret anbefales afholdt i ugerne: 40/41. Intern evaluering anbefales afholdt i ugerne:46/47/48.
Semesterstartens fællesdel giver et overblik over aktuelle perspektiver på bæredygtig omstilling. Der vil være gæsteoplæg såvel som oplæg fra forskere som kan inspirere udvikling af projektideer, samling om projektideer og føre til projektdannelse relateret til bæredygtig omstilling. Semesterstarten afsluttes med gruppedannelse og tilmelding til projekt i strategier og indsatser for bæredygtig omstilling Semesterstart og projektdannelse understøttes af potentielle projektvejledere. Semesterstarten for 3. semester introducerer til aktivitetsbeskrivelsen for projektarbejdet og sætter fokus på hvordan selvstyrede projektforløb, som er rettet mod samarbejde med eksterne parter eller bidrager til opbygning af videnskabelig viden inden for et afgrænset område, indfrier studieordningens krav og bestemmelser til projekt i strategier og indsatser for bæredygtig omstilling. Der vil være indføring i hvordan studieforløbsbeskrivelser fortsat udgør grundlaget for at tage ansvar for egen læring og faglig specialisering, og hvordan studieforløbsbeskrivelser kan bidrage til progression i opbygning af ny viden og kompetencer.
Som udgangspunkt for projektvejledningen skal hvert medlem af projektgruppen udforme en studieforløbsbeskrivelse for projektarbejdet på3. semester. Den individuelle studieforløbsbeskrivelse skal indeholde refleksioner over ønsker til egen læring og specialisering, herunder opbygning af viden og kompetencer til samarbejde og koordinere processer i projektarbejdet samt indgå i dialog med fagfæller, evt. eksterne. Studieforløbsbeskrivelsen er et redskab til at reflektere over valg og fravalg og skabe grundlag for at reflektere kritisk over hvordan et aktuelt projekt bidrager til ønsket kompetenceprofil og til progression i det samlede uddannelsesforløb. Projektgrupper forventes at tage initiativ til indkaldelse af vejleder til dialog om studieforløbsbeskrivelser og drøftelse af mål og perspektiver for det kommende projektarbejde. Videre forventes projektgruppen at tage initiativ til at indkalde og give et input til strukturering af møder med vejleder f.eks. gennem udarbejdelse af dagsorden eller læsevejledning for skriftlige oplæg. Projektvejledningen foregår i respekt for at projektarbejdet er problemorienteret, tværfagligt og selvstyret. Studerende har frihed til vælge problemformulering inden for et afgrænset felt som knytter an til bæredygtig omstilling. Videre bygger projektarbejdet på at studerende selv vælger begreber, teorier og metoder og begrunder disse valg i forhold til at besvare problemformuleringen og selvstændigt indsamler og analyserer empirisk viden og data relateret til aktuelle såvel som fremtidige strategier og indsatser for bæredygtig omstilling. Projektvejledning kan inkludere feedback på mundtlige såvel som skriftlige oplæg. Fokus kan være på: hvordan projektet bidrager til at analysere, vurdere og foreslå strategier og indsatser for bæredygtig omstilling. Hvordan den valgte problemformulering knytter an til samfundsvidenskabelige begreber, teorier og metoder og det teknisk-naturvidenskabelige grundlag for regulering, planlægning og bæredygtig omstilling. Hvordan den valgte problemstilling og den empiriske analyse bidrager til ny viden om effekter, potentialer og realiserbarhed af strategier og indsatser for bæredygtig omstilling. Link til projektvejledningspraksis: https://intra.ruc.dk/fileadmin/assets/imt/Raad__naevn__udvalg_og_moeder/Studienaevn_for_geograf__plan__by___proces__spatiel_/Projektvejledningspraksis_for_TEKSAM.pdf.
Det skriftlige oplæg præsenterer argumenter for projektets problemfelt, problemformuleringens relevans, afgrænsning og refleksioner over hvordan evt. arbejdsspørgsmål relateret til at undersøge, vurdere og formulere strategier og indsatser for bæredygtig omstilling og bidrager til at besvare problemformuleringen. Oplægget forventes at indeholde refleksioner over valg af begreber, teorier og metoder, samfundsvidenskabelige såvel som teknisk-naturvidenskabelige, og hvordan evt. valg og fravalg rammesætter empiriindsamling og analyse af planlægningsindsatser. Projektets design og tidsplan kan beskrives i form af en kommenteret indholdsfortegnelse, referenceliste og en plan for arbejdet frem til intern evaluering. Oplægget bør have et omfang der tillader feedback på problemfeltet, problemformuleringens relevans, undersøgelsens afgrænsning og design, herunder refleksioner over hvordan der kan tilvejebringes et vidensgrundlag som muliggør undersøgelse af den valgte problemformulering og evt. arbejdsspørgsmål samt forventninger til analysens resultater, og hvordan analysen vil kunne bidrage til ny viden om effekter og realiserbarhed af strategier og indsatser for bæredygtig omstilling. Aktiviteten koordineres af de involverede projektgrupper som står for at indkalde projektvejledere og aftale aflevering af skriftlige oplæg samt tidspunkt og sted for problemformuleringsseminaret. Problemformuleringsseminaret afholdes i de anbefalede uger, evt. i ugen før eller næstkommende uge. For 2 projektgrupper afsættes der to timer til problemformuleringsseminar. Opponentgruppe og opponentvejleder fremgår af oversigten over tildeling af vejledere til projekter.
Intern evaluering kan sætte fokus på: Giver den empiriske undersøgelse grundlag for at undersøge, vurdere og foreslå strategier og indsatser for bæredygtig omstilling? Er der mangler eller huller i den eksisterende viden og dermed behov for at indsamle ny viden for at vurdere potentielle effekter af aktuelle eller nye strategier og indsatser for bæredygtig omstilling? Hvordan rammesætter begreber, teorier og metoder fra det samfundsvidenskabelige såvel som det teknisk-naturvidenskabelige felt den empiriske analyse af omstillingsinitiativer, og den viden der indsamles? Hvordan vurdere den empiriske analyses resultater, rækkevidde og begrænsninger? Mangler der viden for at vurdere effekter og realiserbarhed af strategier og indsatser for bæredygtig omstilling? Oplægget til intern evaluering bør have et omfang der tillader feedback på projektets røde tråd og hvordan projektet bidrager med ny viden som vil kunne bidrage til bæredygtig omstilling på et afgrænset område. Kan den empiriske analyses resultater omsættes i anbefalinger og forslag til at udvikle strategier og indsatser for bæredygtig omstilling? Aktiviteten koordineres af de involverede projektgrupper som står for at indkalde projektvejledere og aftale aflevering af skriftlige oplæg samt tidspunkt og sted for intern evaluering. Intern evaluering afholdes i de anbefalede uger, evt. i ugen før eller næstkommende uge. For 2 projektgrupper afsættes der to timer til intern evaluering. Opponentgruppe og opponentvejleder fremgår af oversigten over tildeling af vejledere til specialer.
Studieforløbsbeskrivelsen bygger på at den studerende selvstændigt formulerer mål for ønsket tværfaglig kompetenceprofil og reflekterer over hvordan et givet projektforløb bidrager til opbygning af viden og kompetencer samt danner grundlag for specialiseret individuel kompetenceprofil. Studieforløbsbeskrivelsen giver videre et overblik over progression i kandidatstudieforløbet og hvordan successive projektforløb bidrager til at kunne varetage opgaver i regulering, planlægning og bæredygtig omstilling. Studieforløbsbeskrivelsen for 3. semester har fokus på hvordan projektarbejdet bidrager til opbygning af viden og kompetencer relateret til aktuelle eller fremtidige behov for udvikling af strategier og indsatser for bæredygtig omstilling i praksis eller forskning og udvikling på et afgrænset område. Fokus er på opbygning af viden og kompetencer til at analysere og vurdere effekter, potentialer og realiserbarhed af aktuelle eller fremtidige strategier og indsatser for bæredygtig omstilling. Studieforløbsbeskrivelsen afleveres til første møde med vejleder som grundlag for at drøfte ønsker til viden- og kompetenceopbygning, herunder ændringer i forhold til projektforløbet på 1. og 2. semester. Fokus er på hvordan projektarbejdet på 3. semester kan bidrage til ønsket individuel kompetenceprofil. Det kan være kompetencer i forhold til samarbejde med eksterne parter, udarbejde review af den videnskabelige litteratur på et givet område, udvikle metoder til at identificere og udvikle strategier og indsatser eller andre nøglekompetencer relateret til bæredygtig omstilling f.eks. etiske såvel som andre effekter, herunder utilsigtede effekter. Studieforløbsbeskrivelsen fungerer fremadrettet i forhold til at studerende reflekterer over hvordan arbejdet med projektet bidrager til opbygning af viden og kompetencer relateret til strategier og indsatser for bæredygtig omstilling. Viden og kompetencer som er aktuelt relevante eller forventes at blive relevante grundet igangværende omstilling af produktion og forbrug. Studieforløbsbeskrivelsen anvendes afsluttende til at gøre status over hvordan 3. semesterprojektet bidrager til ønsket kompetenceprofil. Link til skabelon for studieforløbsbeskrivelse: https://intra.ruc.dk/nc/for-studerende/alle-studier/teksam-miljoeplanlaegning/kandidat-i-teksam-miljoeplanlaegning/saerligt-for-teksam-miljoeplanlaegning/skabeloner-til-studieforloebsbeskrivelser/. Studieforløbsbeskrivelsen afleveres sammen med projektet. |
Forventet arbejdsindsats (ECTS-deklaration) |
Projekt i bæredygtig omstilling på 15 ECTS svarer til en forventet arbejdsindsats på 405 timer.
Heraf anvendes:
40 timer til semesterstart, herunder deltagelse i inspirationsoplæg, sessioner med ideudvikling, projektdannelse og sparring med medstuderende og potentielle projektvejleder. Afsluttes med gruppedannelse og formulering af projektbeskrivelse.
270 timer til udarbejdelse af projektrapport eksklusiv koordinering og udarbejdelse afskriftlige og mundtlige oplæg til problemformuleringsseminar og intern evaluering.
5 timer til udarbejdelse af studieforløbsbeskrivelse, inklusiv dialog med vejleder om progression i studieforløbet og ønsker til kompetenceprofil.
10 timer til møder med projektvejleder om projektets problemformulering, afgrænsning, teori og metode, analyseramme, indsamling og analyse af empiri, resultater og perspektiver samt drøftelse af studieforløbsbeskrivelse og progression i studieforløbet. Timer til projektvejledning er eksklusive timer anvendt til problemformuleringsseminar og intern evaluering.
20 timer til problemformuleringsseminar inklusiv koordinering og udarbejdelse af skriftligt oplæg til seminaret, og forberedelse af skriftlig og mundtlig peer feedback. |
Pensum |
Der opgives ikke pensum for projektarbejde baseret på selvvalgt problemformulering. Projektarbejdet bygger på problemorientering, anvender teknisk-naturvidenskabelig og samfundsvidenskabelig viden og anlægger et omstillingsperspektiv. Projektet sigter på at undersøge, vurdere og foreslå strategier og indsatser for bæredygtig omstilling, herunder vurdere behov for ny viden og kompetenceopbygning inden for et afgrænset område. Vidensgrundlaget for projekt i strategier og indsatser for bæredygtig omstilling bestemmes af den valgte problemformulering og hvad der er fokus på at analysere for at analysere og vurdere effekter, potentialer og realiserbarhed af strategier og indsatser for bæredygtig omstilling. Projektet bygger på en selvvalgt problemstilling som knytter an til et aktuelt miljøproblem som kan være knyttet til et produkt, en værdikæde, en sektor og/eller lokalområde. Den studerende vælger ud fra den valgte problemstilling begreber, teorier og metoder, fra såvel det teknisk-naturvidenskabelige som det samfundsvidenskabelig felt, som vurderes at udgøre et relevant grundlag for at besvare problemformuleringen og evt. arbejdsspørgsmål. Problemstillingen kan knytte an til et eller flere regulerings- og planfelter. Vidensgrundlaget for projektarbejdet er betinget af miljøproblemets afgrænsning og de valg og fravalg som rammesætter problemformulering, teori og metode, analyse og løsningsforslag. Projektet forudsætter eksplicitte refleksioner over relevans og rækkevidde af eksisterende viden samt behov for at indsamle ny viden for at analysere, vurdere og formulere strategier og indsatser for bæredygtig omstilling. Det kan være spørgsmål relateret til behov for at kombinere begreber, teorier og metoder på nye måder eller behov for at tilvejebringe ny empirisk viden for at analysere og vurdere effekter, potentialer og realiserbarhed af omstillingstiltag. Vidensgrundlaget for at udvikle visioner, strategier og indsatser for bæredygtig omstilling kan udgøre viden om miljømål, love og regler, planer, planprocesser, aktører såvel planindsatser som implementering og håndhævelse. Vidensgrundlaget for projektet og relevansen af at integrere teknisk-naturvidenskabelig såvel som samfundsvidenskabelig viden drøftes med projektvejleder, opponentgruppe og opponentgruppens vejleder til problemformuleringsseminar og intern evaluering. |
Evaluering- og feedback former |
Det anbefales, at projektgruppen løbende evaluerer læringsfællesskabet og samarbejdet. Hvis gruppen oplever problemer med samarbejdet kan den anmode vejlederen om hjælp. Vejleder efterspørger mundtlig feedback på vejledningen fra gruppen minimum to gange i projektforløbet, men gruppen kan give feedback på vejledningen gennem hele forløbet, hvis der er behov for en fornyet forventningsafstemning. Den skriftlige evaluering går til vejleder, studieleder og studienævn med henblik på kvalitetsudvikling af uddannelsen. Se mere om evalueringerne på studienævnets side på intranettet.
|
Studieleder/faglig koordinator |
Bente Kjærgård (bkj@ruc.dk)
|
Eksamensadministration |
IMT Studieadministration (imt-studieadministration@ruc.dk)
|
Aktivitetsansvarlig |
Bente Kjærgård (bkj@ruc.dk)
|
ECTS |
15
|
Forudsætninger for at kunne gå til eksamen |
Aktiv og tilfredsstillende deltagelse i problemformuleringsseminaret og den interne evaluering. Gennem studieforløbsbeskrivelser, problemformuleringsseminar, midtvejsmøde og intern evaluering skal der vises refleksioner over egen faglige udvikling, samarbejde og procesforløb i projektarbejdet, samt evne til at indgå i faglige dialoger. Deltager den studerende ikke i problemformuleringsseminaret og den interne evaluering udarbejdes refleksionsdokument på min. 7.200 og max. 14.400 tegn inkl. mellemrum, som skal godkendes af egen vejleder. Refleksionsdokumentet skal adressere opponentgruppens oplæg og komme med konstruktive ideer til eksempelvis sammenhæng mellem problemfelt, problemformulering og metodeovervejelser og/eller sammenhæng mellem problemformulering, analyse og konklusion. |
Læringsudbytte/bedømmelseskriterier |
|
Overordnet indhold |
Projektarbejde med udgangspunkt i en problemstilling, der relaterer sig til omstillingsprocesser i praksis og indeholde en analyse heraf på grundlag af selvstændig indsamling, bearbejdning og analyse af et relevant vidensgrundlag. Projektarbejdet kan udføres i samarbejde med en ekstern part, f.eks. en myndighed, organisation, virksomhed eller lignende, eller i samarbejde med et forsknings- eller udredningsprojekt med relation til uddannelsen. Projektet skal inddrage diskussioner af regulering, planlægningsvilkår og planlægningstiltag på grundlag af såvel videnskabelig viden som praktiske erfaringer. Projektet skal indeholde refleksioner over muligheder for at inddrage involverede parter i planlægning og gennemførelse af omstillingsprocesser. Projektrapporten skal dokumentere erfaring med dialog og samarbejde med og formidling af viden til eksterne parter. |
Type |
Projekt |
Undervisnings- og arbejdsform |
Projektgruppen modtager individuel vejledning i forhold til det skriftlige og koordinering samt planlægning af gruppearbejdet, samt kollektiv vejledning i forbindelse med problemformuleringsseminar og intern evaluering af projektarbejdet. |
Prøveform |
Mundtlig gruppeprøve for deltagerne i projektarbejdet.
Ved den mundtlige prøve tages der udgangspunkt i de studerendes projektrapport samt supplerende materiale. I prøven indgår individuelle oplæg inden for et af eksaminator udvalgt emne, der meddeles de studerende senest 3 hverdage inden prøven. Hvert individuelt oplæg har en varighed på op til 7 min. De individuelle oplæg efterfølges af en samtale mellem de studerende og bedømmerne med udgangspunkt i projektet. Der kan under prøven stilles spørgsmål inden for det faglige område, der relaterer til projektrapportens faglige område. Der foretages en individuel bedømmelse på baggrund af projektrapport samt supplerende materiale og den enkelte studerendes mundtlige præstation. Grupperne kan bestå af 2 til 6 studerende. Rapporten kan udformes på 3 forskellige måder: 1. en almindelig projektrapport 2. et review over videnskabelig litteratur i tilknytning til et afgrænset emne og et refleksionsdokument, der skal indeholde en beskrivelse af en formidlingsindsats overfor en målgruppe af samfundsaktører med tilknytning til emnet samt refleksioner over såvel reviewet som formidlingsindsatsen i relation til projektarbejdets læringsmål 3. en kombination af a) et partnerskabsprodukt og b) et refleksionsdokument. Ved partnerskabsdokument forstås et dokument, som er udarbejdet i dialog med en ekstern partner i form af et for partneren relevant produkt, som f.eks. en energiplan, en miljøkommunikation, et design eller beskrivelse af et produkt eller projekt eller lignende. Ved refleksionsdokument forstås et dokument, der er henvendt til studiestedet, og som skal reflektere over partnerskabsdokumentet og dets relevans for partneren og reflektere over sammenhæng mellem partnerskabsdokumentet og den miljø- og planlægningsfaglige viden på området i relation til projektarbejdets læringsmål. Studieforløbsbeskrivelserne skal vedlægges som bilag til projektrapporten. Omfangskravene for projektrapporten (inkl. evt. refleksionsdokument, der må have et maksimalt omfang på 48.000 tegn inkl. mellemrum) er: For 2 studerende minimum 86.400 og maksimum 142.800 antal tegn inkl. mellemrum. For 3 studerende minimum 96.000 og maksimum 163.200 antal tegn inkl. mellemrum. For 4 studerende minimum 96.000 og maksimum 163.200 antal tegn inkl. mellemrum. For 5 studerende minimum 96.000 og maksimum 173.400 antal tegn inkl. mellemrum. For 6 studerende minimum 96.000 og maksimum 173.400 antal tegn inkl. mellemrum. Omfangskravene er inklusive eventuel forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste, resumé, figurer og andre illustrationer, men eksklusive eventuelle bilag. Eksaminationstid inkl. votering er: For grupper af 2 studerende 60 minutter. For grupper af 3 studerende 75 minutter. For grupper af 4 studerende 90 minutter. For grupper af 5 studerende 105 minutter. For grupper af 6 studerende 120 minutter. Stave- og formuleringsevnen i projektrapporten indgår i bedømmelsen. Tilladte hjælpemidler ved prøven: Alle Bedømmelse: bestået/ikke bestået Censur: intern medbedømmer |
Omprøveform |
Samme som ordinær eksamen / same form as ordinary exam
|
Eksamenskode(r) | |
Sidst ændret | 03/05/2022 |