PDF til print Find kalender

Hverdagslivssociologiens metoder - fænomenologi og hermeneutik (Videregående metodekursus - indsamling, behandling og analyse af data)

Titel
Hverdagslivssociologiens metoder - fænomenologi og hermeneutik (Videregående metodekursus - indsamling, behandling og analyse af data)
Oversat titel

Advanced methodology course - collection, treatment and analysis of data

Semester
E2022
Kandidatuddannelse i
Socialvidenskab * / Virksomhedsstudier * / Politik * / Politik og Forvaltning * / Virksomhedsledelse * / Politik og Forvaltning / Socialvidenskab / Virksomhedsledelse
Aktivitetstype

Valgfrit

Undervisningssprog
Dansk
Studieordning
TILMELDING OG STUDIEADMINISTRATIV DATA
Tilmelding

Du skal tilmelde dig på stads i tilmeldingsperioden, som du kan se på intra

Når du tilmelder dig studieaktiviteter, skal du være opmærksom på, om undervisning og eksamen i de forskellige studieaktiviteter er på samme tidspunkt. RUC planlægger studieaktiviteter sådan at der ikke er overlap, hvis du følger dit anbefalede studieforløb. I forhold til valgfrie elementer og studieplaner, som afviger fra det anbefalede studieforløb, kan der dog forekomme overlap, alt efter hvilke kurser du vælger.

Deltagerantal
ECTS
5
Aktivitetsansvarlig
Catharina Juul Kristensen (cjk@ruc.dk)
Studieleder
Kenneth Reinicke (kennethr@ruc.dk)
Undervisere
Studieadministration
ISE Studieadministration (ise-studieadministration@ruc.dk)
Aktivitetsnummer
U60410
FAGLIGT INDHOLD
Overordnet formål

Et videregående kursus i samfundsvidenskabelige metoder har til formål at dygtiggøre de studerende til kompetent at kunne vælge og anvende en given metode til indsamling, behandling og analyse af data til belysning af en faglig problemstilling.

Kurset gør de studerende i stand til at argumentere for metodens anvendelighed og relevans i forhold til problemstillingen og sætte dem i stand til at mestre metodens teknikker på et professionelt niveau.

Uddybende beskrivelse

På dette videregående metodekursus får du mulighed for at videreudvikle din viden og kompetencer til at udføre grundige kvalitative undersøgelser med afsæt i nyere fænomenologisk og hermeneutisk metodologi, samt at gøre det etisk forsvarligt.

Afsættet er hverdagslivssociologien. Den danner bagtæppe for kurset. Perspektivet er derfor mikrosociologisk, og analyserne oftest induktive eller kvalitativ abduktive.

Hverdagssociologien beskæftiger sig teoretisk og empirisk med det liv vi lever, opretholder og fornyer, genskaber og omskaber hver dag – og det ofte uden at tænke særlig meget over det. Den fokuserer på menneskers meningsstrukturer, selvfølgelige viden og upåagtede aktiviteter – og det i alle tænkelige sammenhænge.

Tilgangen kan anvendes inden for mange forskellige områder, f.eks. undersøgelser af bestemte befolkningsgruppers erfaringer, italesættelser og hverdagslige håndteringer af bestemte fænomener, heriblandt det at gøre nye familieformer, leve et økologisk bæredygtigt liv, unges hverdagsliv i nutidige accelerationssamfund, og medarbejdere og brugeres praksis i forskellige typer af organisationer.

På kurset skal I både læse metodologiske tekster, uddrag af hverdagslivssociologisk forskning og enkelte originaltekster af centrale hverdagslivssociologer som f.eks. Alfred Schütz.

Der bliver rig lejlighed til at arbejde med og diskutere disse.

Pensum

Pensum består primært af metodologiske tekster af relevans for hverdagslivssociologiske undersøgelser, udvalgte eksempler på hverdagslivssociologiske undersøgelser, samt enkelte originaltekster af centrale hverdagslivssociologer.

Tilrettelæggelse og indsats

Øvelser:

I forbindelse med undervisningen vil der være øvelser undervejs, øvelserne kan være individuelle, i par eller grupper. Øvelsernes primære formål er at de studerende får mulighed for at sætte deres egen viden i spil og kollaborere med medstuderende om faglige tematikker/begreber/underviseroplæg. Øvelserne kan have et produkt, i form af skriftlighed, fremlæggelse eller andre former. 

Fremlæggelser:

I undervisningen forekommer (gruppe)fremlæggelser hvor studerende på baggrund af et oplæg fra underviserne skal fremlægge deres arbejde. De studerende får øvelse i at planlægge og holde oplæg samt formidle deres viden. 

Peer feedback:

Integreret i undervisningen er peer feedback øvelser hvor de studerende giver feedback til deres medstuderende på deres fremlæggelser.  

Kurset giver 5 ECTS-point. Du forventes derfor at bruge ca. 135 timer på kurset i løbet af semesteret. Disse forventes at blive fordelt på følgende måde:

Undervisning: 20 timer (5 x 4 timer).

Forberedelse til undervisning og eksamen: 75 timer (10-12 timer pr. kursusgang; resten til forberedelse af eksamen).

Eksamen: 40 timer (fem dages arbejde, ekskl. forberedelse).

Udbudsformat 

Campus

Undervisningsevaluering

Aktiviteten evalueres regelmæssigt ud fra studienævnets evalueringsprocedure. Den aktivitetsansvarlige vil blive orienteret om en eventuel evaluering af aktiviteten ved semesterstart se link til studienævnets evalueringspraksis her https://intra.ruc.dk/nc/for-ansatte/organisering/raad-naevn-og-udvalg/oversigt-over-studienaevn/studienaevn-for-samfundsstudier/arbejdet-med-kvalitet-i-uddannelserne.

Program

Programmet vil fremgå på Moodle.

BEDØMMELSE
Læringsmål 

Efter endt kursus vil de studerende:

  • med faglig relevant terminologi kunne redegøre for og vurdere fordele og ulemper ved at indsamle og analysere data ved hjælp af den givne metode

  • være i stand til sikkert og selvstændigt at anvende en given metode i forhold til en specifik faglig problemstilling

  • kunne reflektere over forskningsetiske spørgsmål relateret til metoden

  • kunne formidle resultater opnået gennem anvendelse af metoden på en faglig præcis måde.

Prøveform
Individuel skriftlig hjemmeopgave.

Hjemmeopgaven skal have et omfang på 14.400-19.200 tegn inkl. mellemrum.
Omfangskravene er inklusive eventuel forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste, figurer og andre illustrationer, men eksklusive eventuelle bilag.

Hjemmeopgavens varighed er 7 dage inkl. evt. weekend og helligdage.



Bedømmelse: 7-trinsskala
Omprøveform
Samme som ordinær eksamen / same form as ordinary exam
Prøveform ved særlige tilfælde
Prøveform og bedømmelses-kriterier (udmøntet)

Den studerende skal efter endt kursus kunne:

Demonstrere dybdegående viden om hverdagslivssociologiske metoder og deres anvendelse, og derved selvstændigt kunne:

  • præsentere disse med afsæt i en relevant problemstilling,

  • anvende korrekte metodologiske termer og definitioner af disse,

  • identificere, anvende og definere relevante forskningsetiske tilgange og principper

  • kritisk vurdere konkrete hverdagslivssociologiske undersøgelsers videnskabelige kvalitet

  • kritisk diskutere eventuelle forskningsetiske udfordringer

  • formidle viden på et fagligt og sprogligt højt niveau.

Eksamenskode(r)
Eksamenskode(r) : U60410
Sidst ændret 27/05/2022

Undervisningsgange:

Vis kursusgange for Hold: 1 Find kalender (1) PDF til print (1)

Tirsdag 04-10-2022 08:15 - 04-10-2022 10:00 i uge 40
Hverdagslivssociologiens metoder - fænomenologi og hermeneutik (PF, SV, VL)

Tirsdag 04-10-2022 10:15 - 04-10-2022 12:00 i uge 40
Hverdagslivssociologiens metoder - fænomenologi og hermeneutik (PF, SV, VL)

Tirsdag 11-10-2022 08:15 - 11-10-2022 12:00 i uge 41
Hverdagslivssociologiens metoder - fænomenologi og hermeneutik (PF, SV, VL)

Tirsdag 25-10-2022 08:15 - 25-10-2022 10:00 i uge 43
Hverdagslivssociologiens metoder - fænomenologi og hermeneutik (PF, SV, VL)

Tirsdag 25-10-2022 10:15 - 25-10-2022 12:00 i uge 43
Hverdagslivssociologiens metoder - fænomenologi og hermeneutik (PF, SV, VL)

Tirsdag 01-11-2022 08:15 - 01-11-2022 12:00 i uge 44
Hverdagslivssociologiens metoder - fænomenologi og hermeneutik (PF, SV, VL)

Torsdag 10-11-2022 08:15 - 10-11-2022 10:00 i uge 45
Hverdagslivssociologiens metoder - fænomenologi og hermeneutik (PF, SV, VL)

Torsdag 10-11-2022 10:15 - 10-11-2022 12:00 i uge 45
Hverdagslivssociologiens metoder - fænomenologi og hermeneutik (PF, SV, VL)

Mandag 21-11-2022 10:00 - Mandag 28-11-2022 10:00 i uge 47 og uge 48
Hverdagslivssociologiens metoder - fænomenologi og hermeneutik - Eksamen

Mandag 06-02-2023 10:00 - Mandag 13-02-2023 10:00 i uge 06 og uge 07
Hverdagslivssociologiens metoder - fænomenologi og hermeneutik - Reeksamen