PDF til print Find kalender

Innovationsledelse

Titel
Innovationsledelse
Oversat titel

Innovation Management

Semester
E2022
Kandidatuddannelse i
Virksomhedsstudier * / Virksomhedsledelse * / Virksomhedsledelse
Aktivitetstype

Obligatorisk/Valgfrit

Obligatorisk: Virksomhedsledelse Valgkursus: Virksomhedsstudier

Undervisningssprog
Dansk
Studieordning
TILMELDING OG STUDIEADMINISTRATIV DATA
Tilmelding

Du skal tilmelde dig på stads i tilmeldingsperioden, som du kan se på intra

Tilmelding til projekteksamen: Du skal huske at bekræfte din tilmelding til projektet, ved at tilmelde dig eksamen med din projektgruppe, når projektdannelsen er slut. Du skal tilmelde dig via stads

Når du tilmelder dig studieaktiviteter, skal du være opmærksom på, om undervisning og eksamen i de forskellige studieaktiviteter er på samme tidspunkt. RUC planlægger studieaktiviteter sådan, at der ikke er overlap, hvis du følger dit anbefalede studieforløb. I forhold til valgfrie elementer og studieplaner, som afviger fra det anbefalede studieforløb, kan der dog forekomme overlap, alt efter hvilke kurser du vælger.

Deltagerantal
ECTS
10
Aktivitetsansvarlig
Flemming Sørensen (flemmiso@ruc.dk)
Studieleder
Margit Neisig (neisig@ruc.dk)
Undervisere
Studieadministration
ISE Studieadministration (ise-studieadministration@ruc.dk)
Aktivitetsnummer
U60023
FAGLIGT INDHOLD
Overordnet formål

Kurset præsenterer de studerende for nyere viden om innovationsprocesser og deres kompleksitet. Der gives indsigt i, hvordan innovation foregår internt i virksomheder, blandt medarbejdere, mellem virksomheder og organisationer i netværk, i interaktion med andre aktører, herunder brugere, og i en bredere kompleks samfundsmæssig kontekst. Det diskuteres endvidere, hvordan virksomhedens innovation fører til værdiskabelse i samspillet mellem virksomheden og dens omgivelser. Der sættes ligeledes fokus på, hvilken rolle ledelse spiller for at fremme og organisere innovation og innovationsprocesser i virksomheder. Kurset introducerer ledelses- og medarbejder-orienterede redskaber, der kan fremme innovation og understøtte innovationsprocesser. Kurset er tilrettelagt som et procesorienteret forløb, hvorigennem den tilegnede viden løbende omsættes i en praktisk innovationsproces gennemført af de studerende.

Uddybende beskrivelse

Kurset præsenterer, diskuterer og anvender moderne teorier om innovation og innovationsprocesser. Der vil være fokus på interne processer samt processer mellem virksomheder og organisationer, interaktioner med brugere og andre aktører og på betydningen af den bredere samfundsmæssige kontekst. Der vil ligeledes blive lagt vægt på, hvordan ledelse kan understøtte og lede innovationsprocesser.

Kursusgangene vil bestå af forelæsninger med oplæg og diskussioner om teori og af gruppearbejde, hvor teorierne vil blive anvendt i en innovationsproces. De studerende skal I gruppearbejdet planlægge og gennemføre en innovationsproces fra idégenerering til innovationspitch. Innovationsideen vil blive pitchet foran et feedback-panel under den sidste forelæsning på kurset.

Undervisningen planlægges således som et sammenhængende procesorienteret forløb, hvor en innovationsproces planlægges og gennemføres af de studerende. På kursusgangene vil de studerende for eksempel udvikle og anvende forskellige typer idégenererings- og brugerinddragelsesmetoder, de vil udvikle forretningsmodeller, skitsere innovationsnetværk, forberede en innovationspitch med mere.

I grupperne udarbejdes endvidere en analyse, som dækker alle de forskellige dele af de studerendes innovationsproces. Analysen afleveres som en portefølje-opgave. På baggrund af kursets litteratur, forelæsningerne og gruppearbejdet skal de studerende i porteføljen analysere og reflektere over den konkrete innovationsproces og dens individuelle/karakteristiske elementer. Derfor er det vigtigt at deltage aktivt under forelæsningerne. Porteføljen indgår som en del af eksamen.

Temaer der behandles i løbet af kurset inkluderer:

Kreativitet, herunder ”the fuzzy front end of innovation”, om hvordan innovationsideer opstår, hvordan der vælges blandt forskellige ideer og om hvordan den kreative organisation skabes.

Karakteren og betydningen af forskellige former for innovationsprocesser, inkluderende stage gate modeller, åben innovation, bricolage m.m. og processernes forskellige faser.

Forretningsmodeller, forretningsmodel-udvikling og -innovation samt organisatoriske muligheder og barrierer herfor.

Introduktion til forskellige former for prototyper, service blueprints, scripting m.m., deres betydning og anvendelse i en bredere kontekst.

Forskellige former for brugerinvolveringsprocesser og metoder og deres fordele og ulemper.

Betydningen af, og muligheder for, integration af bæredygtighed og CSR i forbindelse med innovation.

Organiseringen af den innovative organisation, dens innovations-netværk og omgivelsernes betydning for innovation.

Betydningen af den gode pitch og karakteren af en sådan.

Muligheder og barrierer for funding og for at tilegne sig profit af innovationer.

Pensum

Udvalgte kapitler fra bogen: Bessant, J. and J. Tidd (2015). Innovation and Entrepreneurship, 3rd edition, Chichester: Wiley.

Udvalgte tidsskriftartikler og bogkapitler, der vil fremgå af Moodle.

Tilrettelæggelse og indsats

Undervisning, herunder oplæg, dialog, små øvelser og gruppearbejde (40 timer)

Undervisningsforberedelse bestående af læsning af litteratur og forberedelse til aktiviteter i forbindelse med innovationsprocessen (140 timer)

Aktiviteter i forbindelse med innovationsprocessen, herunder f.eks. brugerinddragelse og forberedelse af pitch (30 timer)

Eksamen, herunder færdiggørelse af portefølje og forberedelse til den mundtlige eksamen (60 timer)

I alt: 270 timer

Udbudsformat 

Campus

Undervisningsevaluering

Aktiviteten evalueres regelmæssigt ud fra studienævnets evalueringsprocedure. Den aktivitetsansvarlige vil blive orienteret om en eventuel evaluering af aktiviteten ved semesterstart se link til studienævnets evalueringspraksis her https://intra.ruc.dk/nc/for-ansatte/organisering/raad-naevn-og-udvalg/oversigt-over-studienaevn/studienaevn-for-erhvervsoekonomi-og-virksomhedsstudier/arbejdet-med-kvalitet-i-uddannelserne/.

Program

Kursusgang 1: Introduktion til innovationskonceptet, innovationsprocesser og ledelse af innovationsprocesser

Kursusgang 2: Kreativitet og idégenerering

Kursusgang 3: Innovationsprocesser og organisering af innovationsprocesser

Kursusgang 4: Forretningsmodel-innovation

Kursusgang 5: Prototyper, service blueprints, scripting m.m.

Kursusgang 6: Brugerinddragelse

Kursusgang 7: Perspektiver på CSR og innovation

Kursusgang 8: Den innovative organisation og dens omgivelser

Kursusgang 9: Muligheder og barrierer for funding og for at skabe profit af innovationer

Kursusgang 10: Pitch

BEDØMMELSE
Læringsmål 

  • Gennem kurset opnår de studerende viden om og indsigt i nyere teorier og empirisk akademisk viden om innovation og komplekse innovationsprocesser. De studerende opnår indsigt i, hvordan innovationsprocesser organiseres og ledes samt involverer forskellige interne og eksterne aktører, herunder medarbejdere, brugere og andre virksomheder. Herudover opnår de studerende viden om, hvordan innovation indgår i en bredere samfundsmæssig og systemisk kontekst. De studerende opnår færdigheder i at lede, organisere og arbejde med samt analysere og reflektere over innovationsprocesser. De studerende opnår hermed indsigter, der gør dem i stand til at kunne lede komplekse innovationsprocesser i og mellem virksomheder og organisationer.

Prøveform
Individuel mundtlig prøve med udgangspunkt i produkt udarbejdet af gruppen.

Grupperne kan bestå af 2 til 6 studerende.

Det skriftlige produkt skal have et omfang på maksimalt 24.000 tegn inkl. mellemrum.
Omfangskravene er inklusive eventuel forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste, figurer og andre illustrationer, men eksklusive eventuelle bilag.

Eksaminationstid inkl. votering: 20 minutter.

Den enkelte studerende i gruppen må ikke overhøre prøven af andre studerende fra samme gruppe.

Bedømmelsen er en samlet bedømmelse af de(t) skriftlige produkt(er) og den mundtlige prøve.

Tilladte hjælpemidler til prøven: alle

Bedømmelse: 7-trinsskala
Censur: intern medbedømmer
Omprøveform
Samme som ordinær eksamen / same form as ordinary exam
Prøveform ved særlige tilfælde
Prøveform og bedømmelses-kriterier (udmøntet)

Demonstrere viden og indsigt om de præsenterede teorier og den præsenterede empiriske viden omhandlende innovation og innovationsprocesser.

Forklare og reflektere over, hvordan innovationsprocesser organiseres og ledes, og hvordan de inddrager forskellige interne og eksterne aktører, herunder medarbejdere, brugere og andre virksomheder.

Forklare og reflektere over, hvordan innovation er en del af en bredere samfundsmæssig og systemisk kontekst.

Teoretisere, analysere og reflektere over en innovationsproces udført af de studerende selv under kurset, dens struktur og individuelle aktiviteter.

Eksamenskode(r)
Eksamenskode(r) : U60023
Sidst ændret 27/05/2022

Undervisningsgange:

Vis kursusgange for Hold: 1 Find kalender (1) PDF til print (1)

Mandag 12-09-2022 08:15 - 12-09-2022 12:00 i uge 37
Innovationsledelse (VL)

Mandag 19-09-2022 08:15 - 19-09-2022 12:00 i uge 38
Innovationsledelse (VL)

Mandag 26-09-2022 08:15 - 26-09-2022 12:00 i uge 39
Innovationsledelse (VL)

Mandag 03-10-2022 08:15 - 03-10-2022 12:00 i uge 40
Innovationsledelse (VL)

Mandag 10-10-2022 08:15 - 10-10-2022 12:00 i uge 41
Innovationsledelse (VL)

Mandag 24-10-2022 08:15 - 24-10-2022 12:00 i uge 43
Innovationsledelse (VL)

Mandag 31-10-2022 08:15 - 31-10-2022 12:00 i uge 44
Innovationsledelse (VL)

Mandag 07-11-2022 08:15 - 07-11-2022 12:00 i uge 45
Innovationsledelse (VL)

Mandag 14-11-2022 08:15 - 14-11-2022 12:00 i uge 46
Innovationsledelse (VL)

Mandag 28-11-2022 08:15 - 28-11-2022 12:00 i uge 48
Innovationsledelse (VL)

Mandag 12-12-2022 10:00 - 12-12-2022 10:00 i uge 50
Innovationsledelse - Aflevering af skriftligt produkt

Mandag 02-01-2023 08:00 - Fredag 13-01-2023 18:00 i uge 01 og uge 02
Innovationsledelse - Eksamen

Mandag 13-02-2023 10:00 - 13-02-2023 10:00 i uge 07
Innovationsledelse - Genaflevering af skriftligt produkt

Mandag 20-02-2023 08:00 - Onsdag 22-02-2023 18:00 i uge 08
Innovationsledelse - Reeksamen