Titel |
Nyere nordiske velfærdspolitiske udfordringer, reformer og outcomes (Specialiseringskursus)
|
Oversat titel |
Advanced study seminar |
Semester |
F2023
|
Kandidatuddannelse i |
Socialvidenskab * / Politik * / Politik og Forvaltning * / Politik og Forvaltning / Socialvidenskab
|
Aktivitetstype |
Valgfrit |
Undervisningssprog |
Dansk
|
Studieordning |
|
TILMELDING OG STUDIEADMINISTRATIV DATA | |
Tilmelding |
|
Deltagerantal |
|
ECTS |
10
|
Aktivitetsansvarlig | |
Studieleder |
Carina Saxlund Bischoff (carinasb@ruc.dk)
|
Undervisere |
|
Studieadministration |
ISE Tilmelding & Eksamen (ise-eksamen@ruc.dk)
|
Aktivitetsnummer |
U60394
|
FAGLIGT INDHOLD | |
Overordnet formål |
Et specialiseringskursus har til formål at give de studerende mulighed for at fordybe sig i et emnefelts teorier/teoriretninger og empiriske anliggender. Kurset sætter de studerende i stand til kompetent at kunne vælge og argumentere for en teori/teoriretnings anvendelighed og relevans i forhold til givne problemstillinger. De udbudte kurser er baseret på instituttets forskning på feltet og viden på højeste internationale niveau. Kursernes specifikke emnefelt vil være beskrevet i aktivitetsbeskrivelsen. Specialiseringskurser på Politik og Forvaltning udbydes under et af tre profilområder:
|
Uddybende beskrivelse |
Kurset har følgende omdrejningspunkter, som justeres tættere på kursets start. Hvad er velfærdsstaten og hvordan kan den analyseres? Forskellige tilgange til at forstå forskelle i velfærdsstater og –politikker med udgangspunkt i vestlige industrialisererede lande og i offentlige politikker omkring uddannelse, sundhed, bolig, arbejde (herunder integration), og sociale forhold for børn og ældre. Disse tematiske emner vil være centrale omdrejningspunkter i kurset, og belyses ud fra eksempelvis ideer, politikker og valg af tilgange. • Hvilke konsekvenser har velfærdspolitikker for forskellige typer af velfærd (økonomiske forhold, sundhed, deltagelse, subjektive mål) og deres fordeling, nærmere bestemt for levekårs og deres fordeling • Nyere demografiske, økonomiske og sociale udfordringer for velfærdsstaten (fx aldring, faldende fertilitet, migration, globalisering, familieforandringer, nye kønsroller i familier og på arbejdsmarkedet, forandringer på arbejdsmarkedet, stigende social segregering, populisme, velfærdschauvinisme) og hvordan forskellige typer af velfærdstatsreformer søger at imødekomme disse udfordringer. |
Pensum |
Fastlægges senere, med følgende udgangspunkt: Klassiske tekster koblet med nyere litteratur og studier, der dækker teorier og den empiriske udvikling. Der vil være vægt på analyser af nyere reformer af velfærdspolitik og deres konsekvenser I en række af velfærdsstatens områder. Total antal sider: ca. 1000. |
Tilrettelæggelse og indsats |
12 kursusgange: 24 timer. Forberedelse: 74 timer. Hjemmeopgave: 37 timer. |
Udbudsformat |
|
Undervisningsevaluering |
Aktiviteten evalueres regelmæssigt ud fra studienævnets evalueringsprocedure. Den aktivitetsansvarlige vil blive orienteret om en eventuel evaluering af aktiviteten ved semesterstart se link til studienævnets evalueringspraksis her https://intra.ruc.dk/nc/for-ansatte/organisering/raad-naevn-og-udvalg/oversigt-over-studienaevn/studienaevn-for-samfundsstudier/arbejdet-med-kvalitet-i-uddannelserne |
Program |
Oploades på Moodle. |
BEDØMMELSE | |
Læringsmål |
|
Prøveform |
Individuel skriftlig hjemmeopgave.
Hjemmeopgaven skal have et omfang på 16.800-24.000 tegn inkl. mellemrum. Omfangskravene er inklusive eventuel forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste, figurer og andre illustrationer, men eksklusive eventuelle bilag. Hjemmeopgavens varighed er 7 dage inkl. evt. weekend og helligdage. Bedømmelse: 7-trinsskala |
Omprøveform |
Samme som ordinær eksamen / same form as ordinary exam
|
Prøveform ved særlige tilfælde |
|
Prøveform og bedømmelses-kriterier (udmøntet) |
Der bedømmes ud fra i hvilket omfang de studerende har nået de forventede mål: Faget søger at give viden, færdigheder og kompetencer omkring at kunne: • Begrebsliggøre velfærdsstater • Måle og vurdere velfærdsstatens resultater • Klassificere velfærdsstater med brug af nationale eksempler, samt relation til supranational udvikling og påvirkning • Empirisk forstå udviklingen i velfærdsstaten og dens konsekvenser. • Kritisk at bruge og forstå indikatorer til at analysere velfærdsstatens forandring og konsekvenser indenfor udvalgte politikområder • Empirisk forstå velfærdsstatens udfordringer og muligheder • Sikre metodisk viden om hvordan velfærdsstater kan analyseres |
Eksamenskode(r) | |
Sidst ændret | 06/03/2023 |