PDF til print Find kalender

Speciale i bæredygtig omstilling

Titel
Speciale i bæredygtig omstilling
Oversat titel

Thesis in sustainable transition

Semester
E2022
Kandidatuddannelse i
Bæredygtig Omstilling (TekSam)
Aktivitetstype

Obligatorisk

Undervisningssprog
Dansk
Studieordning

Læs mere om uddannelsen og find din studieordning på ruc.dk

TILMELDING OG STUDIEADMINISTRATIV DATA
Tilmelding

Tilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside

Deltagerantal
ECTS
30
Aktivitetsansvarlig
Tyge Kjær (tk@ruc.dk)
Jesper Holm (jh@ruc.dk)
Thomas Budde Christensen (tbc@ruc.dk)
Henrik Hauggaard-Nielsen (hnie@ruc.dk)
Jens Dorland (jensd@ruc.dk)
Studieleder
Bente Kjærgård (bkj@ruc.dk)
Undervisere

Ane Kirstine Aare, akaare@ruc.dk Bente Kjærgård, bkj@ruc.dk Bo Elling, be@ruc.dk Cristina C. Landt, cclj@ruc.dk Henrik Hauggaard-Nielsen, hnie@ruc.dk Jens Dorland, jens@ruc.dk Jeppe Nothlev Nørtoft, nothlev@ruc.dk Jesper Holm, jh@ruc.dk Niels Heine Kristensen, nheinek@ruc.dk Rikke Lybæk, rbl@ruc.dk Simon Bolwig, bolwig@ruc.dk Stine Rosenlund Hansen, stroha@ruc.dk Søren Lund, slund@ruc.dk Thomas Budde Christensen, tbc@ruc.dk Tobias Pape Thomsen, tpapet@ruc.dk Tyge Kjær, tk@ruc.dk Øystein Leonardsen, oel@ruc.dk

Studieadministration
IMT Studieadministration (imt-studieadministration@ruc.dk)
Aktivitetsnummer
60021U
FAGLIGT INDHOLD
Overordnet formål

Specialet har til formål at give kompetencer til at styre miljø- og ressourcerelaterede projekter og skabe løsninger på miljø- og ressourceproblemer gennem udvikling af strategier og indsatser for bæredygtig omstilling i dialog med berørte parter og/eller bidrage til videnskabelig viden på feltet.

Uddybende beskrivelse

Specialet sigter på at analysere, evaluere, udvikle eller realisere visioner, strategier og indsatser for bæredygtig omstilling. Specialet bygger på en selvvalgt problemformulering som knytter an til et eller flere regulerings- og planfelter. Specialet inddrager teknisk-naturvidenskabelig såvel som samfundsvidenskabelig viden som grundlag for at analysere og vurdere effekter og barrierer samt muligheder for gennem regulering og planlægning at udvikle og fremme visioner, strategier og indsatser for bæredygtig omstilling. Specialearbejdet bygger på at studerende selv vælger begreber, teorier og metoder som vurderes at bidrage til at besvare problemformuleringen. Specialearbejdet bygger på selvstændig indsamling og analyse af viden og empiriske data med sigte på at udvikle ny viden om effekter, indsatser og løsninger for bæredygtig omstilling.

Pensum

Der opgives ikke pensum for specialer.

Vidensgrundlaget for specialer bestemmes af den valgte problemformulering og hvad der er fokus på at analysere for at udvikle visioner, strategier og indsatser for bæredygtig omstilling. Specialer bygger på en selvvalgt problemstilling som knytter an til et eller flere regulerings- og planfelter. Den studerende vælger ud fra den valgte problemstilling begreber, teorier og metoder som vurderes at udgøre et relevant grundlag for at besvare problemformuleringen og evt. arbejdsspørgsmål.

Vidensgrundlaget for specialet er betinget af problemets afgrænsning og de valg og fravalg som rammesætter problemformulering, teori og metode, analyse og løsningsforslag. Specialer forudsættes at indeholde eksplicitte refleksioner over relevans og rækkevidde af aktuelt vidensgrundlag og behov for at indsamle ny viden for at analyse effekter af omstillingsinitiativer. Det kan være spørgsmål relateret til behov for at kombinere begreber, teorier og metoder på nye måder eller behov for at tilvejebringe ny empirisk viden for at udvikle visioner, strategier og indsatser for bæredygtig omstilling.

Vidensgrundlaget for specialer og relevansen heraf drøftes med projektvejleder, opponentgruppe og opponentgruppens vejleder til problemformuleringsseminar og intern evaluering.

Tilrettelæggelse og indsats

Studieindsats Et speciale på 30 ECTS svarer til 810 timers forventet arbejdsindsats, heraf: 20 timer til deltagelse i specialeopstart, ideudvikling, sparring og evt. projektdannelse med andre specialestuderende samt udarbejdelse af specialekontrakt, understøttet af potentielle specialevejledere 5 timer til udarbejdelse af studieforløbsbeskrivelse, inklusiv dialog med specialevejleder om ønsker til kompetenceprofil og kompetencebehov på det eller de regulerings- og planlægningsfelter som specialet siger på
10 timer til møder med projektvejleder, inklusive eksamensvejledning, men eksklusive problemformuleringsseminar og intern evaluering 30 timer til problemformuleringsseminar, inklusiv forberedelse og udarbejdelse af skriftligt oplæg og mundtligt/skriftlig peer feedback 10 timer til tværgående fagligt seminar som opfølgning på problemformuleringsseminar, inklusiv forberedelse. Seminarets program aftales og koordineres med specialegrupperne 50 timer til intern evaluering, inklusiv forberedelse og udarbejdelse af skriftligt oplæg og mundtligt/skriftlig peer feedback 665 timer til projektarbejde, koordinering og udarbejdelse af skriftlige og mundtlige oplæg til problemformuleringsseminar, intern evaluering og speciale workshops samt koordinering af møder med specialevejleder, opponentgruppe og opponentvejleder samt udarbejdelse af specialerapport 20 timer til eksamen per studerende, inklusiv forberedelse og for specialegrupper med flere deltagere koordinering af mundtlig oplæg.

Læringsaktiviteter

Specialet er selvstændigt, problemorienteret og tværfagligt Specialet bygger på selvstændigt arbejde med at igangsætte, planlægge og styre en empiriskbaseret analyse af problemstillinger relateret til visioner, strategier og indsatser for bæredygtig omstilling. Specialet bygger på en selvvalgt problemformulering, trækker på begreber, teorier og metoder fra det teknisk-naturvidenskabelige felt og samfundsvidenskaberne, og anlægger et helhedsorienteret perspektiv. Specialearbejdet gennemføres enten som gruppe eller som solist.

Udover faglig sparring med projektvejleder vil der være mulighed for peer sparring ved problemformuleringsseminar og intern evaluering.

Specialestuderende som vælger at gennemføre specialeforløbet som solist anbefales at organisere sparringsforløb med andre specialestuderende, evt. sammen med specialegrupper der giver feedback til problemformuleringsseminar og intern evaluering.

Projekt- og gruppedannelse i specialeforløb For specialestuderende foregår specialeopstart og projektdannelse allerede under 3. semester. Specialeopstarten begynder med et fælles arrangement for alle studerende som omfatter en præsentation af specialeprocessen, herunder formalia for specialeforløb, herunder tilmelding og aflevering af specialekontrakt, opdatering af specialekontrakt, afleveringsfrist og bedømmelse af specialer.

Efter fælles arrangementet følger specialeopstart for Bæredygtig omstilling (TekSam). Opstartsmødet sigter på at understøtte udvikling af projektideer og muliggøre sparring fra peers og potentielle specialevejledere. Specialeopstarten forløber typisk over flere møder inden tilmelding og aflevering af specialekontrakt. Studieleder aftaler kommende møder med de studerende på opstartsmødet. De efterfølgende møder er målrettet sparring og udvikling af projektideer.

Specialeopstartsforløbet muliggør solistprojekter såvel som dannelse af specialgrupper med 2 – 4 studerende.

Specialeopstarten understøttes af potentielle specialevejledere.

Specialevejledning Specialevejleder tildeles før start på specialeforløbet. Specialestuderende kan ønske 3 vejledere i forbindelse med aflevering af specialekontrakt.

Specialeforløb gennemføres typisk i efterårssemestre. Arbejdet med specialet begynder primo august og specialevejleder tildeles medio juni måned.

For specialeforløb som gennemføres i forårssemestre begynder arbejdet med specialet primo januar og specialevejleder tildeles medio december måned.

Vejledning i specialeprojekter inkluderer dialog om studieforløbsbeskrivelse, kompetenceprofil og hvordan specialets vidensopbygning kan bidrage til udvikling af kompetencer og ny viden relateret til udvikling af strategier og indsatser for bæredygtig omstilling inden for et eller flere regulerings- og planfelter.

Projektvejledningen foregår i respekt for at projektarbejdet er problemorienteret, tværfagligt og selvstyret. Specialestuderende har frihed til vælge problemformulering inden for de regulerings- og planfelter som knytter an til bæredygtig omstilling. Videre bygger projektarbejdet på at studerende selv vælger begreber, teorier og metoder som kan bidrage til at besvare problemformuleringen og selvstændigt indsamler og analyserer empirisk viden på et eller på tværs af regulerings- og planfelter.

Projektvejledning kan inkludere feedback på mundtlige såvel som skriftlige oplæg. Fokus kan være på: hvordan specialet bidrager til bæredygtig omstillingen inden for et givet regulerings- og planfelt. Hvordan den valgte problemformulering knytter an til valg af begreber, teorier og metoder og kan omsættes i analytisk ramme for indsamling og analyse af viden og empiri. Hvordan begreber, teorier og metoder inden for det teknisk-naturvidenskabelige og det samfundsvidenskabelige kan bidrage til ny viden og et helhedsorienteret perspektiv. Hvordan dialog med fagfæller og aktører på et givet felt kan bidrage til at formulere nye visioner, strategier og indsatser.

Link til projektvejledningspraksis: https://intra.ruc.dk/fileadmin/assets/imt/Raad__naevn__udvalg_og_moeder/Studienaevn_for_geograf__plan__by___proces__spatiel_/Projektvejledningspraksis_for_TEKSAM.pdf.

Problemformuleringsseminar med peer feedback Problemformuleringsseminaret har fokus på specialets problemfelt, relevansen af den valgte problemformulering og undersøgelsens design og tidsplan samt hvordan problemformulering og arbejdsspørgsmål knytter an til problemer og udfordringer såvel som strategier og indsatser på de relevante regulerings- og planlægningsfelter.

Det skriftlige oplæg præsenterer argumenter for specialets problemfelt, problemformuleringens relevans, afgrænsning og refleksioner over hvordan evt. arbejdsspørgsmål bidrager til at analysere og besvare problemformuleringen. Oplægget forventes at indeholde refleksioner over valg af begreber, teorier og metoder og hvordan evt. valg og fravalg rammesætter empiriindsamling og analyse. Projektets design og tidsplan kan beskrives i form af en kommenteret indholdsfortegnelse, referenceliste og en plan for arbejdet frem til intern evaluering.

Oplægget bør have et omfang der tillader feedback på problemfeltet, problemformuleringens relevans, specialets afgrænsning og design, herunder refleksioner over hvordan der kan tilvejebringes et vidensgrundlag som muliggør undersøgelse af den valgte problemformulering og evt. arbejdsspørgsmål samt forventninger til at analysen vil give grundlag for at identificere eller udvikle visioner, strategier og indsatser for bæredygtig omstilling.

Aktiviteten koordineres af de involverede specialegrupper som står for at indkalde projektvejledere og aftale aflevering af skriftlige oplæg samt tidspunkt og sted for problemformuleringsseminaret. Problemformuleringsseminaret afholdes i de anbefalede uger, evt. i ugen før eller næstkommende uge. For 2 specialegrupper afsættes der to timer til problemformuleringsseminar.

Opponentgruppe og opponentvejleder fremgår af oversigten over tildeling af vejledere til specialer.

Tværgående fagligt seminar Som opfølgning på problemformuleringsseminaret afholdes et tværgående fagligt seminar for alle igangværende specialestuderende hvor centrale projektudfordringer og –temaer drøftes i relation til de igangværende specialeforløb. Specialegrupperne sætter dagsordenen ved at foreslå og vælge tværgående temaer som tages op på seminaret. Mulige temaer kan drøftes som afslutning på problemformuleringsseminaret. Specialeseminaret kan inkludere faglige oplæg fra inviterede gæster såvel som workshop aktiviteter.

Eksempler på temaer: - Hvordan undersøges problemer inden for det valgte regulerings- og planfelt typisk? - Hvordan sikres en stærk sammenhæng mellem problemformulering, valg af begreber, teori og metode, opstilling af analysestrategi, indsamling og analyse af empiri? - Hvordan vælger man metoder til dataindsamling og hvilke potentialer og begrænsninger ligger i henholdsvis de kvalitative og kvantitative metoder – og kan de kombineres? - Hvordan håndteres og fremstilles konflikter, etiske såvel som andre, i initiativer og projekter som sigter på udvikling af visioner, strategier og indsatser for bæredygtig omstilling? - Hvordan kommer man fra forskningsprocessens analyse af empiri til formidling af resultater?

Intern evaluering med peer feedback Den interne evaluering har fokus på sammenhænge mellem problemfelt, problemformulering, teori og metode, opstilling af analyseramme, indsamling af empiri, analyse og resultater samt vurdering af etiske eller andre effekter og udvikling af strategier og indsatser for bæredygtig omstilling. Fokus kan være på:

Hvordan problemformulering og den empiriske undersøgelse knytter an til udvalgte regulerings- og planfelter. Hvordan vidensgrundlag, herunder teknisk-naturvidenskabelig såvel som samfundsvidenskabelig viden, er integreret i den empiriske analyse. Hvordan dialog og samarbejde mellem eller med aktører på feltet kan bidrage til udvikling af visioner, strategier og indsatser for bæredygtig omstilling.

Oplægget til intern evaluering bør have et omfang der tillader feedback på specialets røde tråd og hvordan specialet bidrager med ny viden til håndtering af udfordringer for regulering og planlægning og hvordan resultaterne af den empiriske analyse kan omsættes i visioner, strategier og indsatser for bæredygtig omstilling.

Aktiviteten koordineres af de involverede specialegrupper som står for at indkalde projektvejledere og aftale aflevering af skriftlige oplæg samt tidspunkt og sted for intern evaluering. Intern evaluering afholdes i de anbefalede uger, evt. i ugen før eller næstkommende uge. For 2 specialegrupper afsættes der to timer til intern evaluering.

Opponentgruppe og opponentvejleder fremgår af oversigten over tildeling af vejledere til specialer.

Studieforløbsbeskrivelse Studieforløbsbeskrivelsen er et refleksionsdokument som bygger på selvstændigt formulerede mål for ønsket tværfaglig kompetenceprofil og refleksioner over hvordan specialearbejdet bidrager opbygning af viden og kompetencer relateret til aktuelle eller fremtidige behov inden for et eller på tværs flere regulerings- og planfelter. Fokus er på opbygning af viden og kompetencer til at koordinere og styre initiativer, aktiviteter og projekter i bæredygtig omstilling, og indgå i tværfagligt samarbejde og dialog med eksterne aktører og/eller eksperter samt udvikle visioner, strategier og indsatser for bæredygtig omstilling.

Studieforløbsbeskrivelsen afleveres til første møde med vejleder som grundlag for at drøfte ønsker til viden- og kompetenceopbygning og hvordan specialeforløbet som solist eller gruppe bidrager til ønsket individuel tværfaglig kompetenceprofil. Studieforløbsbeskrivelsen fungerer fremadrettet i forhold til at studerende reflekterer over hvordan arbejdet med specialet bidrager til opbygning af viden og kompetencer. Viden og kompetencer som er aktuelt relevante eller forventes at blive relevante grundet igangværende omstilling af produktion og forbrug. Studieforløbsbeskrivelsen anvendes afsluttende til at gøre status over hvordan det samlede kandidatforløb bidrager til ønsket tværfaglig kompetenceprofil.

Studieforløbsbeskrivelsen afleveres sammen med oplæg til intern evaluering. Link til skabelon https://intra.ruc.dk/nc/for-studerende/alle-studier/teksam-miljoeplanlaegning/kandidat-i-teksam-miljoeplanlaegning/saerligt-for-teksam-miljoeplanlaegning/skabeloner-til-studieforloebsbeskrivelser/.

Udbudsformat 

Specialeforløbets milepæle foregår på campus. Det drejer sig om specialeopstart, projektvejledning, tværgående fagligt seminar, problemformuleringsseminar, intern evaluering og mundtlig eksamen.

Specialearbejdet anbefales at foregå på campus da det giver mulighed for uformel sparring med vejledere og andre specialegrupper og bidrager til et godt studiemiljø.

Under særlige forhold kan projektvejledning foregå virtuelt efter aftale f.eks. via TEAMS/ZOOM/SKYPE.

Undervisningsevaluering

Det anbefales, at specialegruppen løbende evaluerer læringsfællesskabet og samarbejdet. Hvis gruppen oplever problemer med samarbejdet kan den anmode vejlederen om hjælp.

Vejleder efterspørger mundtlig feedback på vejledningen fra gruppen minimum to gange i projektforløbet, men gruppen kan give feedback på vejledningen gennem hele forløbet, hvis der er behov for en fornyet forventningsafstemning. Den skriftlige evaluering går til vejleder, studieleder og studienævn med henblik på kvalitetsudvikling af uddannelsen. Se mere om evalueringerne på studienævnets side på intranettet.

Program

Specialeopstart - F2022 Semesterstart erstattes af specialeopstartsarrangement og efterfølgende projektdannelse på 3. semester. Du vil blive indkaldt til specialeopstart på IMT og på Bæredygtig omstilling (TekSam).

Vejledertildeling Vejleder til specialer F2023 tildeles medio juni 2022

Problemformuleringsseminar Aflevering, tid og sted koordineres af specialegrupper. Problemformuleringsseminar anbefales afholdt i ugerne: 40/41.

Tværgående fagligt seminar Planlægges afholdt i uge 43/44 på baggrund af temaer indmeldt efter problemformuleringsseminar.

Intern evaluering Aflevering, tid og sted koordineres af specialegrupper. Intern evaluering anbefales afholdes i ugerne: 46/47/48.

Aflevering Specialet afleveres 2. januar 2023

Mundtlig Eksamen og eksaminationsemner Eksaminationsemner udleveres 3 dage før mundtlig eksamen. Mundtlig eksamensperiode: 18.-31. januar 2023

BEDØMMELSE
Læringsmål 

Viden, færdigheder og kompetencer:

  • kan udvælge forsknings- og praksisbaseret viden til at analysere, evaluere og udvikle visioner, strategier og indsatser relateret til miljø- og ressourceproblemer

  • kan integrere viden om international, national og lokal planlægning og regulering i forhold til at vurdere vilkår og potentialer for at fremme bæredygtig omstilling

  • kan selvstændigt igangsætte, planlægge og gennemføre en empirisk baseret undersøgelse af et afgrænset problemfelt med henblik på at analysere muligheder og barrierer for at realisere miljø- og udviklingsinitiativer

  • kan udvælge og argumentere for relevans af teorier, begreber og metoder ved empirisk baserede analyser af problemstillinger relateret til bæredygtig omstilling

  • kan kritisk vurdere egne og andres empiriske undersøgelser

  • kan analysere og vurdere etiske og andre effekter af regulering og planlægning såvel som udvikle visioner, strategier og indsatser rettet mod bæredygtig omstilling

  • kan indgå i tværfaglig dialog og samarbejde med fagfæller og berørte parter om at formulere visioner, strategier og indsatser for bæredygtig omstilling

  • kan styre miljø- og ressourcerelaterede problemstillinger og identificere indsatser og løsninger til at fremme bæredygtig omstilling med udgangspunkt i problemorientering, tværfaglighed, og et helhedsorienteret perspektiv

  • kan udvikle ny viden om bæredygtig omstilling ved at kombinere indsamlet empiri med metoder, teorier og begreber inden for både samfundsvidenskaberne og det teknisk-naturvidenskabelige felt

  • kan selvstændigt formulere mål for ønsket tværfaglig profil, tage ansvar for egen læring og reflektere over behov for viden, færdigheder og kompetencer for at styre mod specialisering i bæredygtig omstilling samt bidrage selvstændigt til faglige diskussioner med fagfæller og give konstruktiv feedback i forhold til at anbefale og udvikle strategier og indsatser for bæredygtig omstilling

Prøveform
Speciale med mundtligt forsvar.

Den mundtlige prøve er en individuel prøve for studerende, der har udarbejdet specialeafhandlingen alene eller har anmodet om individuel prøve. Øvrige mundtlige specialeprøver afholdes som gruppeprøver.


Der foretages en individuel bedømmelse af den enkelte studerendes præstation.
Bedømmelsen er en samlet bedømmelse af specialeafhandlingen og den mundtlige præstation.

Hvis man vælger at arbejde i gruppe, må gruppen bestå af 2-4 studerende.

Specialet skal for:
- 1 studerende have et omfang på 96.000-182.400 tegn inkl. mellemrum.
- 2 studerende have et omfang på 96.000-182.400 tegn inkl. mellemrum.
- 3 studerende have et omfang på 100.800-223.200 tegn inkl. mellemrum.
- 4 studerende have et omfang på 100.800-223.200 tegn inkl. mellemrum.

Omfangskravene er inklusive eventuel forside, indholdsfortegnelse, resumé, litteraturliste, figurer og andre illustrationer, men eksklusive eventuelle bilag.

Specialet skal forsynes med et resumé.
Specialer skrevet på dansk, norsk eller svensk skal forsynes med et resumé på engelsk. Specialer skrevet på et fremmedsprog (bortset fra svensk og norsk) kan forsynes med et resumé på dansk.
Resuméet indgår i den samlede bedømmelse.

Eksaminationstiden inkl. votering fastsættes således:
Ved 1 studerende 30 minutter.
Ved 2 studerende 60 minutter.
Ved 3 studerende 75 minutter.
Ved 4 studerende 90 minutter.

Stave- og formuleringsevnen i specialet indgår i bedømmelsen.

Tilladte hjælpemidler ved prøven: alle

Bedømmelse: 7-trinsskala
Censur: ekstern
Omprøveform
Samme som ordinær eksamen / same form as ordinary exam
Prøveform ved særlige tilfælde
Prøveform og bedømmelses-kriterier (udmøntet)

Prøvens udgangspunkt Udgangspunktet for prøven er aktiv deltagelse og aflevering af skriftlig oplæg til problemformuleringsseminar og til intern evaluering inklusiv individuel studieforløbsbeskrivelse samt specialerapport.

Mundtligt oplæg, varighed Prøven indledes med et mundtligt oplæg af 5 minutters varighed. Oplægget bygger på et eksaminationsemne stillet af projektvejleder. Er der flere deltagere i projektet, fordeler de studerende eksaminationsemner mellem sig. Evt. kan emnerne fordeles efter lodtrækning. Eksaminationsemner udarbejdes af projektvejleder og sendes via mail 3 dage før mundtlig eksamen. De studerende fordeler eksaminationsemner, koordinerer fremlæggelsen og forbereder sig til eksamen som gruppe.

De individuelle oplæg kan adressere eksisterende som fremtidige behov for viden og kompetencer for at styre og skabe løsninger for bæredygtig omstilling på et eller flere regulerings- og planlægningsfelter.

Efterfølges af spørgsmål inden for specialets område og dialog.

Prøven foregår som en samtale med eksaminator og intern medbedømmer. Dialogen kan omfatte spørgsmål inden for hele specialets område, herunder problemformuleringens og analysens anknytning til et eller flere regulerings- og planfelter.

Omfangskrav Omfangskrav for specialet er eksklusive individuel studieforløbsbeskrivelse. Omfanget af studieforløbsbeskrivelsen anbefales at være på max. 7.200 anslag.

Øvrige formalia Specialerapporten skal indeholde et resumé på engelsk på max. 2.400 anslag.

Resuméet skal adressere den selvvalgte problemstilling, projektets metodiske valg, analysens tyngdepunkt og resultater samt fremhæve de væsentligste konklusioner.

Stave- og formuleringsevnen indgår i bedømmelsen.

I vurdering af stave- og formuleringsevne er der vægt på videnskabelig, klar og præcis sprogbrug.

Individuel bedømmelse Der foretages en individuel bedømmelse på baggrund af specialerapporten og den individuelle mundtlige præstation.

Samlet/vægtet bedømmelse Bedømmelsen er en samlet bedømmelse af specialerapporten og den individuelle mundtlige præstation.

Bedømmelseskriterier I bedømmelsen af specialet vil der blive lagt vægt på i hvor høj udstrækning den studerende demonstrerer og:

• kan formulere en tværvidenskabelig og helhedsorienteret problemstilling på ét eller på tværs af regulerings- og planfelter på miljø- og ressourceområdet

• kan kombinere teknisk-naturvidenskabelig og samfundsvidenskabelig viden om hvordan regulering og planlægning - internationalt, nationalt og lokalt, betinger og muliggør bæredygtig omstilling

• kan udvælge, begrunde og vurdere forsknings-, praksis-og erfaringsbaseret viden som grundlag for at analysere, evaluere og udvikle visioner, strategier og indsatser for bæredygtig omstilling

• kan selvstændigt igangsætte, planlægge og gennemføre empirisk baseret undersøgelse med henblik på at analysere vilkår, effekter, etiske problemstillinger, barrierer eller muligheder for at styre miljø- og udviklingsinitiativer

• kan udvælge og argumentere for relevans af teorier, begreber og metoder for empirisk baseret undersøgelse og kritisk vurdere resultater af egne og andres empiriske undersøgelser af effekter og løsninger for bæredygtig omstilling

• kan selvstændigt reflektere over behov for viden og kompetencer for at fremme eller udvikle regulerings- og planinitiativer for bæredygtig omstilling og indgå i dialog og samarbejde med fagfæller eller berørte parter om vidensgrundlaget for at formulere og udvikle visioner, strategier og indsatser for bæredygtig omstilling

• kan identificere indsatser som kan muliggøre styring af miljø- og ressourceproblemer, eller skabe nye løsninger gennem udvikling af visioner, strategier og indsatser for bæredygtig omstilling, eller bidrage til videnskabelig viden om det undersøgte problem.

Og hvorvidt specialet opfylder alle formelle krav.

Eksamenskode(r)
Eksamenskode(r) : 60021U
Sidst ændret 24/05/2022

Undervisningsgange:

Vis kursusgange for Hold: 1 Find kalender (1) PDF til print (1)

Mandag 13-06-2022 08:15 - Fredag 30-09-2022 18:00 i uge 24 til uge 39
Speciale i bæredygtig omstilling - Vejledertildeling (BOMS)

Mandag 03-10-2022 08:15 - Fredag 14-10-2022 18:00 i uge 40 og uge 41
Speciale i bæredygtig omstilling - Problemformuleringsseminar (BOMS)

Mandag 24-10-2022 08:15 - Fredag 04-11-2022 18:00 i uge 43 og uge 44
Speciale i bæredygtig omstilling - Tværgående fagligt seminar (BOMS)

Mandag 14-11-2022 08:15 - Fredag 02-12-2022 18:00 i uge 46 til uge 48
Speciale i bæredygtig omstilling - Intern evaluering (BOMS)

Mandag 02-01-2023 10:00 - 02-01-2023 10:00 i uge 01
Speciale i bæredygtig omstilling - Aflevering af speciale (BOMS)

Mandag 16-01-2023 08:15 - Tirsdag 31-01-2023 18:00 i uge 03 til uge 05
Speciale i bæredygtig omstilling - Eksamensperiode (BOMS)