PDF til print Find kalender

Speciale

Titel
Speciale
Oversat titel

Master Thesis

Semester
E2022
Kandidatuddannelse i
Socialpsykologi og Læring
Aktivitetstype

Obligatorisk

Undervisningssprog
Dansk
Studieordning

Læs mere om uddannelsen og find din studieordning på ruc.dk

TILMELDING OG STUDIEADMINISTRATIV DATA
Tilmelding

Tilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside

Deltagerantal
ECTS
30
Aktivitetsansvarlig
Charlotte Højholt (charh@ruc.dk)
Studieleder
Maja Røn-Larsen (mrl@ruc.dk)
Undervisere
Studieadministration
IMT Studieadministration (imt-studieadministration@ruc.dk)
Aktivitetsnummer
U60247
FAGLIGT INDHOLD
Overordnet formål

Specialet sætter de studerende i stand til på et selvvalgt område og forskningsmæssigt grundlag at arbejde analytisk, kritisk og løsningsorienteret med aktuelle komplekse teoretiske og praktiske problemstillinger omkring samspil mellem menneskers subjektivitet og den sociale og samfundsmæssige kontekst, og for at fremme læring, udvikling og trivsel. I specialet skal indgå elementer af teoretiske, metodiske og praktiske problemer indenfor uddannelsens område. Gennem specialet opbygger den studerende en dybere indsigt i et selvvalgt emne og dets videnskabelige problemstillinger. Færdigheder og kompetencer, som opbygges i specialet, har eksemplarisk karakter.

Uddybende beskrivelse

I specialet vælger den studerende/en gruppe af de studerende en problemstilling inden for Socialpsykologi og læring, som de arbejder med gennem hele specialesemesteret. Forløbet starter op med et opstartsseminar i uddannelsens 3. semester, hvor den/de studerende har mulighed for at indkredse det felt og de problematikker, som de ønsker at arbejde med - enten individuelt eller sammen. De studerende tildeles derpå en specialevejleder, der følger specialeprocessen frem til aflevering af specialet. Undervejs deltager de specialestuderende i en fælles specialeworkshop, hvor de drøfter og får sparring på processer og dilemmaer af både specialeworkshopleder og medstuderende. De studerende kan desuden deltage i midtvejsevaluering, hvor de får feedback på deres forløbe og ideer til videreudvikling af specialet.

Pensum

Den/de studerende udvælger specialets pensumlitteratur på mindst 1000 sider i samarbejde med vejleder.

Tilrettelæggelse og indsats

For et 30 ECTS speciale er den samlede forventede arbejdsindsats 810 studenterarbejdstimer, hvilket svarer til ca. 37 timer pr. uge i løbet af semesteret. Arbejdet kan forventes at være fordelt på følgende læringsaktiviteter:

Projekt- og gruppedannelse/specialekickstart:

ca. 10 timer

  • Finder sted på 3. semester op til deadline for specialekontrakter

  • Der introduceres til specialeforløbet

  • Der gives feedback på specialeideer og faciliteres mulighed for egentlig gruppedannelse eller etablering af samarbejde med andre specialestuderende.

Midtvejsevaluering:

ca. 6 timer (inklusiv forberedelse af peer feedback)

  • De studerende giver feedback til en opponentgruppe, og modtager feedback fra opponentgruppe og opponentvejleder

Vejledning:

ca. 3,5-10,5 timers konfrontationstid - afhængigt af gruppestørrelse

  • Vejledning forventningsafstemmes og aftales løbende mellem studerende og vejleder

Peer feedback og -støtte i specialeworkshop:

ca. 15 timer fordelt på fremmøde og forberedelse af deltagelse

  • De studerende mødes i specialeworkshop med tilknyttet underviser ca. 4 gange i løbet af semesteret med henblik på faglig sparring, erfaringsudveksling og gensidig støtte i specialeprocessen

Selvstændigt arbejde med specialet:

ca. 735 timer

  • Hovedparten af arbejdet med specialet foregår således som selvstændigt arbejde individuelt/i grupper

Eksamensforberedelse:

ca. 37 timer

Eksamen:

0,5-1,5 timer (afhængigt af gruppestørrelse)

Se yderligere under prøveform

Udbudsformat 
Undervisningsevaluering

Specialevejledningens form og indhold evalueres løbende i mundtlig dialog mellem studerende og vejleder.

Afsluttende skriftlig evaluering af specialeforløbet baseret på spørgeskema i overensstemmelse med studienævnets evalueringspraksis.

Program
BEDØMMELSE
Læringsmål 

Efter gennemførelse af specialet kan den studerende:

  • Identificere og formulere en videnskabelig problemstilling på det socialpsykologiske og læringsmæssige felt

  • Formidle forskningsbaseret viden inden for udvalgte fagområder og forståelse af og refleksion over egen specialeundersøgelses placering i det faglige felt

  • Udarbejde en videnskabeligt struktureret rapport, som skrives i overensstemmelse med akademiske tekstnormer og med henblik på en akademisk målgruppe

  • Forholde sig kritisk til og begrundet udvælge videnskabelige kilder, litteratur, teori og metoder

  • Redegøre for viden om de anvendte teoriers metodologiske grundlag og implikationer, samt kendskab til muligheder og begrænsninger ved disse

  • Sammenholde og redegøre for de videnskabsteoretiske diskussioner, der knytter sig til problemstillingen og de valgte teoretiske og metodiske tilgange

  • Selvstændigt igangsætte, styre og gennemføre en længerevarende akademisk undersøgelses- og skriveproces

  • Selvstændigt varetage egen faglige udvikling

  • Diskutere og indgå i faglig argumentation

  • Drage klar(e), sammenhængende og selvstændig(e) konklusion(er) på grundlag af de gennemførte analyser og behandlingen af problemstillingen

  • Teoretisk eller praksisorienteret perspektivere konklusionen.

Prøveform
Speciale med eller uden mundtligt forsvar.

De(n) studerende kan vælge om specialet skal bedømmes alene på baggrund af specialeafhandlingen eller på baggrund af specialeafhandlingen og en mundtlig prøve, der tager udgangspunkt i specialeafhandlingen.


Specialeafhandlingen kan udarbejdes individuelt eller i en gruppe. Hvis man vælger at arbejde i gruppe, må gruppen bestå af 2-4 studerende.

Specialet skal for:
- 1 studerende have et omfang på 100.800-151.200 tegn inkl. mellemrum.
- 2 studerende have et omfang på 132.000-204.000 tegn inkl. mellemrum.
- 3 studerende have et omfang på 163.200-312.200 tegn inkl. mellemrum.
- 4 studerende have et omfang på 192.000-312.200 tegn inkl. mellemrum.

Omfangskravene er inklusive eventuel forside, indholdsfortegnelse, resumé, litteraturliste, figurer og andre illustrationer, men eksklusive eventuelle bilag.

Specialet skal forsynes med et resumé.
Specialer skrevet på dansk, norsk eller svensk skal forsynes med et resumé på engelsk. Specialer skrevet på et fremmedsprog (bortset fra svensk og norsk) kan forsynes med et resumé på dansk.
Resuméet indgår i den samlede bedømmelse.

Specialer skrevet af en gruppe, skal være individualiseret ved aflevering, for at en bedømmelse udelukkende på baggrund af specialeafhandlingen er mulig. Individualiseringen skal være reel og vise, hvilken studerende, der har hovedansvaret for de enkelte afsnit. Indledning, konklusion og resumé er omfattet af fællesansvar.

Den eventuelle mundtlige prøve er en individuel prøve for studerende, der har udarbejdet specialeafhandlingen alene eller har anmodet om individuel prøve. Øvrige mundtlige specialeprøver afholdes som gruppeprøver.
Ved den eventuelle mundtlige prøve tages der udgangspunkt i hele specialeafhandlingen.

Eksaminationstiden inkl. votering fastsættes således:
Ved 1 studerende 30 minutter.
Ved 2 studerende 60 minutter.
Ved 3 studerende 75 minutter.
Ved 4 studerende 90 minutter.

Der foretages en individuel bedømmelse af den enkelte studerendes præstation.
Bedømmelsen er en samlet bedømmelse af specialeafhandlingen og den eventuelle mundtlige præstation.
Stave- og formuleringsevnen i specialet indgår i bedømmelsen.

Tilladte hjælpemidler ved prøven: alle.

Bedømmelse: 7-trinsskala
Censur: ekstern
Omprøveform
Samme som ordinær eksamen
Prøveform ved særlige tilfælde
Prøveform og bedømmelses-kriterier (udmøntet)

De(n) studerende vælger før aflevering om specialet skal bedømmes alene på baggrund af specialeafhandlingen eller på baggrund af specialeafhandlingen og en mundtlig prøve, der tager udgangspunkt i specialeafhandlingen.

Hvis de(n) studerende vælger en mundtlig prøve der tager udgangspunkt i specialet indledes eksamen af ca. 5 min. oplæg fra den/hver af de studerende. Eksaminationen udfolder sig herefter i samtale mellem den/de studerende, eksaminator og censor.

På baggrund af specialet og den eventuelle mundtlige prøve fastsættes en samlet, individuel karaktér efter 7-trinsskalaen.

Bedømmelseskriterier

I bedømmelsen af specialet vil der blive lagt vægt på, hvorvidt specialet opfylder alle formelle krav, samt i hvor stor udstrækning den studerende demonstrerer viden, kompetencer og færdigheder i forhold til at:

- demonstrere, anvende og udvikle forskningsbaseret viden inden for et udvalgt område af Socialpsykologi og læring

  • Her bedømmes den studerendes overblik over, forståelse og anvendelse af relevant forskningslitteratur i afgrænsning og indkredsning af specialets problemstilling, samt i udvikling af analyser og resultater.

- identificere relevante problemstillinger, der kan belyses forskningsmæssigt

  • Her bedømmes den studerendes argumentation for specialeproblemstillingens relevans indenfor genstandsfeltet Socialpsykologi og læring, samt relevans og gennemførbarhed af det udviklede undersøgelsesdesign

- anvende og mestre relevante videnskabelige teorier og metoder

  • Her bedømmes den studerendes argumentation for valg af teorier og metoder, samt den studerendes indsigt i og anvendelse af disse i specialet.

- analysere, systematisere, argumentere, reflektere og vurdere på et videnskabeligt grundlag

  • Her bedømmes den studerendes evne til at kunne analysere, systematisere, argumentere, reflektere og vurdere på et videnskabeligt grundlag

-skrive og i øvrigt kommunikere med fagfæller i overensstemmelse med akademiske standarder

  • Her bedømmes stave-, formuleringsevne, tydelighed og sammenhæng i den skriftlige og evt. mundtlige formidling af specialet, samt overholdelse af akademiske standarder for citatpraksis og referencebrug.

- igangsætte og gennemføre et større akademisk projektarbejde indenfor Socialpsykologi og læring

  • Her bedømmes den studerendes argumentation for og refleksioner over specialeprojektets konkrete gennemførelse, eksempelvis vedrørende valg, fravalg og løbende tilpasninger af metoder, empiri, projektdesign og teori.  
Eksamenskode(r)
Eksamenskode(r) : U60247
Sidst ændret 31/05/2022

Undervisningsgange:

Vis kursusgange for Hold: 1 Find kalender (1) PDF til print (1)

Fredag 16-09-2022 08:15 - 16-09-2022 12:00 i uge 37
Speciale - Workshop (SOL)

Fredag 30-09-2022 08:15 - 30-09-2022 12:00 i uge 39
Speciale - Workshop (SOL)

Fredag 14-10-2022 08:15 - 14-10-2022 12:00 i uge 41
Speciale - Workshop (SOL)

Fredag 28-10-2022 08:15 - 28-10-2022 12:00 i uge 43
Speciale - Workshop (SOL)

Fredag 18-11-2022 08:15 - 18-11-2022 12:00 i uge 46
Speciale - Workshop (SOL)

Fredag 02-12-2022 08:15 - 02-12-2022 12:00 i uge 48
Speciale - Workshop (SOL)

Fredag 16-12-2022 08:15 - 16-12-2022 12:00 i uge 50
Speciale - Workshop (SOL)

Mandag 02-01-2023 10:00 - 02-01-2023 10:00 i uge 01
Speciale - Aflevering (SOL)