Elective course in Sustainable transformation in relation to a specific issue

Valgfrit

Læs mere om uddannelsen og find din studieordning på ruc.dk

Du skal tilmelde dig på stads i tilmeldingsperioden, som du kan se på intra

Når du tilmelder dig studieaktiviteter, skal du være opmærksom på, om undervisning og eksamen i de forskellige studieaktiviteter er på samme tidspunkt. RUC planlægger studieaktiviteter sådan at der ikke er overlap, hvis du følger dit anbefalede studieforløb. I forhold til valgfrie elementer og studieplaner, som afviger fra det anbefalede studieforløb, kan der dog forekomme overlap, alt efter hvilke kurser du vælger.

Mindst 15 studerende skal være tilmeldt for at kurset gennemføres

Tyge Kjær, tk@ruc.dk

Thomas Skou Grindsted, tskoug@ruc.dk

Valgkurset sætter fokus på nyere problemstillinger og vidensgrundlaget for at formulere, analysere og udvikle nye strategier og indsatser for bæredygtig omstilling.

Eksempler på temaer:

• miljø, teknologi og governance for bæredygtig omstilling
• internationale programmer, strategier og tilgange til bæredygtig omstilling
• planlægning og reguleringsmetoder og strategier for bæredygtig klimatilpasning
• miljøbevægelser og nye veje til bæredygtig omstilling.

Der udbydes to kurser per semester.

Kurset har fokus på de to hovedformer for klimatilpasning, nemlig de nedbørsbetingede oversvømmelser (eksterm vejr, skybrud, regn-på-regn) og de havvandsbetingede oversvømmelser (havvandstigninger og eksterm vejr). Kurset har derfor til formål at bidrage til viden og forståelse for begge typer og deres blandingsformer samt for:

1) Regulering og planlægning af klimatilpasning (regnvandsbetinget tilpasning) og risikostyring (tiltag overfor stigende havvande) 2) Kendskab til modeller og analyseredskaber til (a) fareanalyse: Nedbør, storm, ekstrem vandstand, bølger, (b) vurdering af oversvømmelsesrisiko og effektvurdering, samt (c) sårbarhedsanalyser (mennesker, bygninger, infrastruktur, drifts- og produktionstab, samt (d) forskellige former for involveringsprocesser. 3) Planlægning og gennemførelse af klimatilpasningsprojekter og risikostyringsprojekter.

Udarbejdelse af egen projektforslag under kursusforløbet.

Klimatilpasningsprojekterne - såvel by, land som hav - er komplicerede og fører ofte til en række interessekonflikter mellem involverede stakeholdere. Det stiller særlig krav til planprocessen - den skal både tilvejebringe løsningsmuligheder og samtidigt sørge for at involvere alle interessenterne i hele processen - fra start til slut. Kurset tilrettelægges sådan, at ønsker om særlige temaer fra kursusdeltagerne kan indarbejdes i programmet. Kursus-opgave består i, at de studerende udarbejdet eget projektforslag til klimatilpasning.

Pensum for hver kursusgang består af introduktion til de enkelte kursusgange samt udvalgt teori, metode samt eksempler på klimatilpasningsprojekter. Materialet er tilgængelig på kursets Moodle side.

Studieindsats Kurset er et 5 ECTS kursus hvilket svarer til ca. 135 arbejdstimer. Disse fordeles således: 20 timer til deltagelse i 10 kursusgange. 50 timer til forberedelse - udgøres primært af læsning af pensum. 45 timer til forberedelse af mindre oplæg, læsning og feedback på andre studerendes oplæg om klimatilpasningsprojekter. 20 timer til udarbejdelse af opgave om klimatilpasningsprojekt.

Læringsaktiviteter Kurset kombinerer forskellige formater: faglige oplæg fra kursets undervisere med aktiv deltagelse og feedback på studerendes klimaprojekter og selvstændigt arbejde med et selvvalgt klimatilpasningsprojekt som case gennem hele kurset.

Kurset foregår på Campus. Ekskursioner og besøg foregår efter aftale.

Evaluering sker løbende mundtligt samt ved kursusafslutning, hvor kurset evalueres i en dialog mellem studerende og underviser, (evt. suppleret af skriftlig opsummering, der fremsendes til studieleder/ undervisningsansvarlig). Hertil kommer en skriftlig evaluering som gennemføres mindst hver 6. semester.

Skriftlige evalueringer går til underviser(e), studieleder og studienævn med henblik på kvalitetsudvikling af uddannelsen. Se mere om evalueringer på studienævnets side på intranettet.

Kurset består af 10 kursusgange:

K1: Introduktion til kurset og til områdets plansystemer og regulering - Introduktion til de to hovedformer: Klimatilpasning, som handler om tilpasning til ekstremt vejr, skybrud, regn-på-regn (nedbør) og klimatilpasning som handler om oversvømmelse fra havet. - Introduktion til plansystemerne (Miljøstyrelsen og Kystdirektoratet). - Introduktion til kursusdeltagelse og godkendelse: Kursusopgaven.

K2: Klimatilpasning globalt: Vand • Klima • Globalt • Nationalt - Generelle metodikker: IPCC (FN's klimapanel), ICLEI's forslag, WRI (World ressources Institut) kritik og forslag. - Eksempler på problemstillinger globalt: Ghana - tørke; Smart climate agriculture (FAO), Sydlig Afrika - tørke og erosion; Ørkendannelse; Gobi Ørkenen i Kina, Californien - skovbrand, tørke og tsunami; Europa - hav, floder og nedbør.

K3: Udarbejdelse af projektforslag til klimatilpasning - opgave introduktion - Hvilke forhold skal inddrages – identifikation og opbygning af et projektforslag? - Praktisk erfaring med klimatilpasnings- og risikostyringsprojekter? - Prioritering af indsatser: Værdikort og risikokort. - Projektmodeller, samspil med lokale stakeholdere – introduktion til planlægnings-konceptet HELVA og lignende koncepter, som hyppigt anvendes.

K4: Helhedsorienteret tilgang til klimatilpasningsprojekter Klimatilpasningsprojekter: Helhedsorienteret klimatilpasning kan spare millioner og skabe øgede værdier for samfundet: - Planlægning og gennemførelse af klimatilpasningsprojekter – hvordan identificerer man synergier og besparelsesmuligheder? - Fler-faglighed forbedrer og øger sikring mod skadevoldende oversvømmelser, men hvordan? - Fag, organisationer, love, budgetter og rammebetingelser skal koordineres og integreres for at opnå fordele og millionbesparelser. - Regelværk - EU- og DK-regelværk for klimaindsats. Udbredte plansystemer, plansystemet i Københavns Kommune, plansystemet i DK2020 (integration af forebyggelse/mitigation og tilpasning/adaptation).
- Baseret på projekteksempler fra den virkelige verden.

K5: Planlægningsprocessen i klimaprojekter: Eksempler på klimatilpasningsprojekter. Kursusgangen gennemføres - hvis muligt - som et besøgsprojekt, f.eks. Jyllinge Nordmark, Helhedsplanen for Gudenåen, m.fl. - Planlægningsproces fra start frem til det færdige projekt. Flere muligheder: - Eksempel: Jyllinge Nordmark, som både er et klimatilpasningsprojekt og et kystbeskyttelses-projekt. - Eksempel: Gudenåen. Udvikling af helhedsplanen i de syv kommuner. - Eksempel: Udvalgt klimatilpasningsprojekt, f.eks. fra Københavns kommune. - Eksempel: Køge Bugt projekter (Køge og Solrød).

K6: Integrerede klimaprojekter (1) - Metodisk introduktion Helhedsorienteret klimatilpasningstilgang i udvalgte sektorer med bl.a. følgende emner: - Introduktion klimatilpasning og dens effekter i landbrug, for biodiversiteten, for bygninger, for kystområder, for miljøkatastrofer (nedbør, skovbrand, tørke), for byerne, for havet, for skovtyper, for sundhed og for fiskeri. - Introduktion til tre forskellige systemtænkninger: Nature based solutions, Eco-system approach, og til eco-system service (green infrastructure).

K7: Integrerede klimaprojekter (2) - Natur og klimapåvirkning Helhedstænkningen i tilgangen til naturgenopretning og klimapåvirkningerne. Kursusgangen gennemføres - hvis muligt - om et besøgsprojekt, f.eks. Åmosen, Vest-sjælland, som er et naturpark område, bundet sammen af vand på alle sider: - introduktion til NBS - Nature based solutions. - introduktion til Naturparken Åmosen. - klimapåvirkningerne og deres effekt på naturområdet. - tiltag i genopretning af Åmoseområdet i lyset af hidtidige indsats og de pågående klimaændringer.

K8: Helhedsorienterede klimaprojekter (3) - Landdistrikter - MjF Helhedstænkningen i tilgangen Multifunktionel jordfordeling - introduktion til eco-system service. - introduktion til plansystemet i den multifunktionelle jordfordeling. - Multifunktionel som klimatilpasning (øget kapacitet til håndtering af nedbørs ved tilbageholdelse af vand og/eller øget udløbskapacitet). - Eksempler på multifunktionelle projekter, hvor klimatilpasning indgår, eksempel - vis med udgangspunkt i Skovfondens projekter.

K9: Helhedsorienterede klimaprojekter (1) - By- og kystområder - GI Helhedstænkningen i klimatilpasningsprojekter i byområder - introduktion til plansystemet i GI (Green Infrastructure). - eco-system servicer som byggeelement i GI. - hvordan skal klimatilpasningsprojekter tilrettelægges med udgangspunkt i en green infrastructure/eco system servicer, blandet andet med fokus på projekternes bidrag til biodiversitet i byområder. - Eksempler på klimatilpasningsprojekter, som bygger på tankegangen i grøn infrastruktur (danske og europæiske projekter).

K10: Evaluering af projektforslag Som led i kurset udarbejder de studerende et projektforslag til klimatilpasning som kursusopgave. På kursusgangen evalueres og diskuteres forslagene: - Præsentation og gensidig kritik af fremlagte projekt- og opgaveforslag - Tematiseret workshop.

Viden, færdigheder og kompetencer:

• kan identificere nyere problemstillinger og nyeste viden på feltet

• kan udvælge relevante teorier, begreber og metoder til analyse og vurdering af vidensgrundlag for nyere problemstillinger på feltet

• kan vurdere og reflektere over aktørers rolle for samarbejde og involvering i formulering og skabelse af strategier og indsatser for omstillingsprocesser

• kan vurdere effekter for miljø og for aktører af nye strategier og indsatser for bæredygtig omstilling med anvendelse af teorier, begreber og metoder relateret til planlægning og regulering

• kan identificere virkemidler og aktører samt formulere og udvikle løsningsstrategier for bæredygtig omstilling ud fra et helhedsorienteret perspektiv.

Prøveformer: - Udarbejdes på baggrund af læringsmål for valgfri kurser:

Bedømmelseskriterier Efter afsluttet forløb, forventes det, at den studerende: - kan identificere nyere problemstillinger i planlægning og implementering af klimatilpasning - kan vurdere videns- og reguleringsgrundlag for klimatilpasnings indsatser - kan vurdere, hvordan der opnås flersidige fordele (multifunktionalitet) ved klimaindsatsen - kan vurdere og reflektere over aktørers rolle i skabelse af strategier og indsatser for klimatilpasning - kan vurdere effekter for miljø og for aktører af projekter for klimatilpasning - kan formulere og udvikle projekter for bæredygtig klimatilpasning fra et helhedsorienteret perspektiv