Elective course

Kursus

Valgfrit

Læs mere om uddannelsen og find din studieordning på ruc.dk

Tilmelding sker via STADS-Selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside

Når du tilmelder dig kurset, skal du være opmærksom på, om der er sammenfald i tidspunktet for kursusafholdelse og eksamen med andre kurser, du har valgt. Uddannelsesplanlægningen tager udgangspunkt i, at det er muligt at gennemføre et anbefalet studieforløb uden overlap. Men omkring valgfrie elementer og studieplaner som går ud over de anbefalede studieforløb, kan der forekomme overlap, alt efter hvilke kurser du vælger.

Formålet med kurset er at give den studerende viden om et afgrænset kommunikationsfagligt emneområde/praksisfelt, herunder indføring i og kritisk diskussion af aktuelle begreber, teorier og undersøgelsesmetoder, evt. i samspil med praktikere inden for feltet.

Det kursus tilhører blok 3. Vi anbefaler, at du vælger et kursus per bloc for at undgå overlapning i undervisning og eksaminer.

Målet med kurset er, at den studerende opnår kendskab til teorier og modeller samt færdigheder i at kunne analysere visuel kommunikation på både digitale og offline medier. Der introduceres til visuelle virkemidler set i lyset af klassiske semiotikbegreber og multimodal socialsemiotik samt designprincipper og gestaltlove. Med udgangspunkt i genrer og stilarter på nettet, diskuteres forskellige tilgange til webdesign f.eks. i form af ren funktionalistisk eller æstetisk bevidst, oplevelsesorienteret design. Forskellige definitioner af æstetikbegrebet introduceres med afsæt i blandt andet Roland Barthes’ begreber 'studium' og 'punctum' og Jean-Francois Lyotards betragtninger over begrebet 'Det sublime'. Det vil blive anskueliggjort, hvorledes æstetikbegrebet har udviklet sig i relation til aktuelle visuelle og æstetiske smagsfællesskaber og i den sammenhæng vil der blive set på begreberne 'kitsch' og 'camp'. Udvalgte teorier, modeller og metoder til analyse af visuel kommunikation på digitale medier bliver gennemgået og eksemplificeret på hjemmesider. Teorier og metoder til analyse af visuel kommunikation på sociale medier bliver gennemgået og eksemplificeret på virksomheders Instagram- og TikTok-profiler. Derudover introduceres til visuel personliggørelse og celebrity praksisser på de sociale medier, herunder politikeres visuelle personliggørelse på Instragram og TikTok. Teori inden for feltet oplevelseskommunikation vil blive præsenteret og diskuteret med udgangspunkt i en række eksempler på, hvorledes visuel og æstetisk oplevelsesbaseret kommunikation er blevet anvendt i forbindelse med konkrete produkter og kommunikationsindsatser. Metoder til koncept- og idéudvikling i relation til visuelle og æstetiske kommunikationsprodukter gennemgås efterfulgt af konkrete øvelser. Der vil blive introduceret til billedbrug i planlagte kommunikationssammenhænge, og i den sammenhæng vil autenticitetsbegrebet blive inddraget. Derudover bliver der set på forskellige genrer inden for billedbrug, herunder blandt andet situationsbilleder, portrætter, temabilleder, mv. Der vil blive diskuteret kriterier for det gode eller rette billede i forhold til konkrete kommunikationssituationer.

Abidin, Crystal (2015) “Communicative Intimacies: Influencers and Perceived Interconnectedness”. I A Journal of Gender New Media & Technology. Issue no 8. 16 sider. https://adanewmedia.org/2015/11/issue8-abidin/ (set 15.12.2018).

Adami, Elisabetta (2018). “Styling the Self Online: Semiotic Technologization in weblog Publishing”. I Social Semiotics. Volume 28 (5). Routledege/Taylor & Francis Group, s. 601-622.

Alshenqeeti, Hamsa (2016). ”Are Emojis Creating a New or Old Visual Language for New Generations? A Social Semiotic Study”. I Advances in Language and Literary Studies. Vol. 7, No. 6; December Issue 2016. 14 sider. https://files.eric.ed.gov/fulltext/EJ1126897.pdf/ (set 19.12.2018).

Barthes, Roland: Det lyse kammer – Bemærkninger om fotografiet. Rævens Sorte Bibliotek. 2. udg. 1. oplag. 1987. 159 sider. ISBN: 87-7378-004-9. Heri side 11-76.

Birkvig, Henrik (2019). https://medieogkommunikationsleksikon.dk/gestaltlove/ 4 sider.

Deal, Jennifer, J. og Levensen, Alec (2016). What Millennials Want from Work. How to Maximize Engagement in Today’s Workforce. New York. McGraw Hill Education, s. 2, s. 73 – 83 og s. 101-110.

Gilmore, James H., Pine II, B. Joseph: Authenticity. Harvard Business Review Press. 299 sider. ISBN-13:978-1-59139-145-6. Heri side 45-79.

Guthey, Eric og Jackson, Brad (2005). “CEO Portraits and the Authenticity Paradox*”. I Journal of management Studies. 42:5. Oxford: Blackwell Publishing Ltd. Side 1057-1082.

Honneth, Axel (2003). Behovet for anerkendelse. København. Hans Reitzels forlag. Oversat til dansk ved Mogens Chrom Jacobsen), s. 11-19.

Jakobsen, Henning Sejer og Rebsdorf, Simon Olling (2003). Ideudvikling ved kreativ innovation. København. Gyldendal. 240 sider. ISBN: 87-02-01822-5. Heri side 39-74 og side148-181.

Jantzen, Christian & Arendt Rasmussen, Tove (2007). "Er oplevelsesøkonomi gammel vin på nye flasker?" I: Jantzen, Christian & Arendt Rasmussen, Tove (red.) Oplevelsesøkonomi. Vinkler på forbrug. Aalborg Universitetsforlag. 284 sider. ISBN:87-7307-782-8: Heri side 21-48.

Jantzen, Christian & Vetner, Mikael (2006). "Oplevelse. Et videnskabeligt glossar." I: Jantzen, Christian & Jensen, Jens F. (red.) Oplevelser: Koblinger og transformationer. Aalborg Universitetsforlag. 260 sider. ISBN:87-7307-762-3. Heri side 239-260.

Jantzen, Christian,Vetner, Mikael og Bouchet, Julie (2011). Oplevelsesdesign. Samfundslitteratur. 273 sider. ISBN 978-87-593-1577-4. Heri side 163-165 og 265-271.

Lund, Jacob Michael; Porse Nielsen, Anna; Goldschmidt, Lars; Dahl, Henrik og Martinsen, Thomas (2005). Følelsesfabrikken. København: Børsens Forlag. 240 sider. ISBN:87-7664-066-3: Heri side 17-52.

Lyotard, Jean-Francois (1993). Om det sublime. Akademisk forlag. 90 sider. ISBN: 87-500-3034-5. Heri side 22-36 og side 48-63.

Pine II, B. Joseph & Gilmore, James H. (1999). The Experience Economy. Work Is Theatre & Every Business a Stage. Boston, Mass.: Harvard Business School Press. 254 sider. ISBN:0-87584-819-2: Heri side 1-43.

Jørgensen, Carsten René (2002): Psykologien i senmoderniteten. København. Hans Reitzels Forlag, s. 120-131.

Kress, Gunther & van Leeuwen, Theo (2005). Reading Images. The Grammar of Visual Design. London/New York: Routledge, s. 175-214 og s. 298.

Lidwell, William, Holden, Kritina & Butler, Jill (2010). Universal Principles of Design. Beverly, Massachusetts: Rockport Publishers, s. 22, 23, 44, 45,56, 57, 60, 61, 96, 97, 116, 117, 152, 153, 196, 197, 226, 227, 246, 247, 250, 251.

Marshall, P. David (2010). “The promotion and presentation of the self: celebrity as marker of presentational media”. Celebrity Studies. Volume 1(1). Routledge: Tayler & Francis Group, s. 35-48.

Norman, Donald A. (2013). The design of Everyday Things. Cambridge, Massachusetts: MIT Press, s. 10-25, 123-132 og s. 141-145.

Norman, Donald A. (2008). ”The way I see it - Signifiers, Not Affordances”. I: Emerging Approaches to research and Design Practice. ACM Interactions. Volume 15(6), s. 18-19.

Panofsky, Erwin (1962 [opr. 1939]). Studies in Iconology: Humanistic Themes I: The Art of the Renaissance. New York: Harper & Row Publishers. Heri side 1-17.

Serafini, Frank et al (2012). “Typography as Semiotic Resource.” I: Journal of Visual Literacy. Volume 31(2), s. 1-16.

Schellewald, Andreas (2021). ”Communicative Forms on TikTok: perspectives From Digital Ethnograpgy”. International Journal of Communications. Volume 15, s. 1437-1457.

Sharp, Helen, Rogers, Yvonne & Preece, Jenny (2019). Interaction Design – beyond human-computer interaction. 5. udg. Indianapolis: John Wiley & Sons, s. 26-30.

Thorlacius, Lisbeth (2020). ”Organisationers hverdagskommunikation på Instagram: Analyse af den visuelle kommunikation på Folkekirkens Nødhjælps Instagram-profil”. Andreassen, Rikke; Pedersen, Rasmus Rex & Svabo, Connie (red.). I: Digitale liv: Brugere, platforme og selvfremstilling. Frederiksberg: Samfundslitteratur, s. 227-258.

Thorlacius, Lisbeth (2020). "Instagram og folketingsvalg: Lars Løkke Rasmussens visuelle personliggørelse." I: #FV19: Politisk kommunikation på digitale medier. Ib. T. Gulbrandsen og Sine N. Just (red.) Forlaget Samfundslitteratur.

Thorlacius, Lisbeth (2018). Visuel kommunikation på digitale medier. Forlaget Samfundslitteratur. s. 1-263.

Thorlacius, Lisbeth (2009). ”Indie eller klassisk retro? – Retro-modens værdi og æstetiske status blandt danske unge”. Christensen, Hans Dam og Illeris, Helene (red.). I: Visuel kultur, Viden, Liv, Politik. Multivers. 2009. 503 sider. ISBN: 978-87-7917-243-2. Heri side 252-268.

Thorlacius, Lisbeth (2009). ”Ugens Pressefotos: Mange ordinære, få gode, enkelte sublime.” Lund, Anker Brink; Willig, Ida & Blach-Ørsten, Mark (red.) I: Hvor kommer nyhederne fra? Den journalistiske fødekæde i Danmark før og nu. Århus: Forlaget Ajour. 2009. 1. udgave. 1. oplag. 198 sider. ISBN: 978-87-92241-36-8. Heri side 55-60.

Thorlacius, Lisbeth (2006). "Tidens smag." Dansk Tidsskrift for Kommunikation. Nr.2/juni 2006. 10 sider. http://tidsskrift.komm.ruc.dk. ISBN:1604-441x.

Thorlacius, Lisbeth (2004). "Det gode portræt af en forsker". Nordicom. Årgang 26, nummer 1, 2004. Side 27-39.

Van Aelst, Peter, Sheafer, Tamir og Stanyer, James (2012). ” The personalization of mediated political communication: A review of concepts, operationalizations and key findings”. I: Journalism. Volume 13 (2). jou.sagepub.com., s. 203-220.

Van Leeuwen, Theo (2006). ”Towards a Semiotics of Typography.” I Information Design Journal + Document Design. Volume 14 (2). John Benjamins Publishing Company, s. 139-155.

Ørnbo, Jens; Sneppen, Claus og Würtz, Peter (2004). Oplevelsesbaseret kommunikation. Oplevelse. Indlevelse. Medlevelse. Viby J.: JP Erhvervsbøger. 258 sider. ISBN:87-91389-03-8: Heri side 89-123.

Den samlede studieindsats for den studerende (10 ECTS-point omregnet i timer) = 270 timer Timerne fordeles imellem

• Kursusundervisning: 48 timer

• Forberedelse: 108 timer

• Eksamen: 60 timer

• Eksamensforberedelse: 20 timer

• Andre aktiviteter: 34 timer (semesterstart, litteratursøgning mv)

Evalueringen følger studienævnets evalueringspraksis.

Efter endt kursus kan den studerende:

• demonstrere dybdegående viden om et afgrænset emneområde/virkefelt inden for kommunikation, herunder nuanceret kendskab til gængse praksisformer i relation til emneområdet

• identificere og anvende aktuelle teorier af relevans for emneområdet/virkefeltet, herunder forståelse for væsentlige kommunikationsfaglige begreber

• identificere og anvende aktuelle metoder af relevans for emneområdet/virkefeltet og dets centrale kommunikationsfaglige problemstillinger

• selvstændigt og reflekteret omsætte teoretiske perspektiver og metodiske tilgange til en konkret kommunikationsfaglig praksis

• selvstændigt tage ansvar for egen faglig udvikling

Kurset afsluttes med en individuel bunden skriftlig hjemmeopgave, hvor den studerende, med udgangspunkt i kursuslitteraturen fra mindst fire kursusgange, skal demonstrere evnen til at udarbejde en teoretisk og kritisk funderet analyse af den visuelle eller æstetiske kommunikation i forbindelse med en kommunikationsindsats, f.eks. i form af en kampagne, event, eller lign.

“Studerende henvises til disse guidelines i forhold til eksamenssnyd og dets konsekvenser, herunder RUC’s AI-politik: https://intra.ruc.dk/en/students/study-administration/everything-about-exam/avoid-cheating-at-exams/”