Valgkursus: Mangfoldighed, ulighed og inklusion

Diversity, inequality and inclusion

E2025

Arbejdsliv / Tværvidenskabelige Sundhedsstudier / Sygepleje

Kursus

Valgfrit

Dansk

Læs mere om uddannelsen og find din studieordning på ruc.dk

Tilmelding sker via STADS-Selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside

Når du tilmelder dig kurset, skal du være opmærksom på, om der er sammenfald i tidspunktet for kursusafholdelse og eksamen med andre kurser, du har valgt. Uddannelsesplanlægningen tager udgangspunkt i, at det er muligt at gennemføre et anbefalet studieforløb uden overlap. Men omkring valgfrie elementer og studieplaner som går ud over de anbefalede studieforløb, kan der forekomme overlap, alt efter hvilke kurser du vælger.

Mindst 30 studerende skal være tilmeldt for at kurset gennemføres

10

Steen Baagøe Nielsen (baagoee@ruc.dk)

Agnete Meldgaard Hansen (agmeha@ruc.dk)

IMT Tilmelding & Eksamen (imt-eksamen@ruc.dk)

U60007

Kurset giver de studerende kompetencer til at identificere og analysere udfordringer knyttet til ulighed, marginalisering og manglende ligestilling, samt at vurdere behov for og opøve færdigheder i at benytte vidensbaserede redskaber og interventioner til at modvirke disse. Herigennem opnår de studerende færdigheder til at reducere udfordringer knyttet til ulighed, diskrimination og eksklusion samt styrke mangfoldighed og ligestilling.

Kurset i mangfoldighed, ulighed og inklusion beskæftiger sig med aktuelle og historiske udviklinger og elementer knyttet til sociale, identitets- og samfundsmæssige kategorier, såsom køn, race/etnicitet, klasse, seksualitet, kønsidentitet, alder/generation og handicap, og på deres implikationer for arbejdsliv og sundhed. Kurset fokuserer på, hvordan disse kategorier virker forskelssættende og ulighedsskabende, ofte i intersektionelt samspil.

Kurset introducerer og diskuterer en række eksemplariske temaer, med relevans for arbejdslivet og professionelles møde med borgere, klienter, patienter mv. Tematikker og cases vil omhandle almene udfordringer i arbejdslivet, med nogen vægt lagt på problemstillinger relateret til sundhedsfeltet.

Fokus er på begreber og tilgange til at analysere og arbejde med social forandring, mangfoldighed, ulighed, inklusion, ligestilling, empowerment, retfærdighed mv.

Valg og tilrettelæggelse af de individuelle temaer vil ske med udgangspunkt i undervisernes kompetencer og aktuelle forskning. Tilrettelæggelsen stiler samtidig mod at understøtte og kvalificere de problemorienterede undersøgelser, som de studerende udfører i grupper under kurset.

Eksemplariske temaer på kurset kan fx være:

• Arbejdsdelinger med udgangspunkt i køn, etnicitet, seksualitet, handicap, klasse mv. knyttet til arbejdets organisering og strukturel arbejdsmarkedssegregering

• Diskrimination, ulighed og manglende inklusion, som dimension i arbejdslivets, professionernes og institutionernes virkemåder og organisering – fx i relation til møder med sundhedsvæsenet

• Arbejdsliv/familielivs-konflikter. Ulighed i arbejdstid og deltagelse i omsorg og pleje for syge, børn og gamle

• Mangfoldighedsledelse og organisatoriske bestræbelser på at begrænse kønsbaseret, etnisk og seksuel diskrimination, stigmatisering, mobning og krænkelser mv.

• Social og kulturel ulighed, (u)ligestilling og diversitet set som subjektiv eller identitetsmæssig udfordring, knyttet til kulturel og livshistorisk socialisering

• Identitetspolitik vs. bredere ligestillingsarbejde, som forsøger at bryde ulighedsskabende kategorier – og hvordan disse knytter sig til politiske bevægelser og bestræbelser

• Velfærdsinstitutionernes eller sundhedssystemets bidrag til genskabelse af uligheder knyttet til social klasse, religiøs og kulturel stigmatisering, kønnede og seksuelle stereotyper mv.

• Omsorgskrise og Global ulighed, fx relateret til migrantarbejdere, transnationalisme, outsourcing, global care chains og anden 'import’ og mobilitet af arbejdskraft og ’omsorgsressourcer’

• Intersektionelle perspektiver, der undersøger, hvordan kategorier kan virker forskelssættende og ulighedsskabende gennem 'krydsende' og samvirkende af sociale kategorier, der virker forstærkende på marginalisering og ulighed

Der introduceres til vidensbaserede forståelser af social forandring - og til udvalgte konkrete forandringsredskaber og -'værktøjer’, såsom mainstreaming, jobvurdering, anti-diskriminations-politikker, mangfoldighedsledelse, organisationsudvikling, ’affirmative actions’, kvotesystemer, ligestillingspolitikker, empowerment mv.

På kurset anvendes et grundpensum som senest 2-4 uger før første kursusgang angives på moodle.

Teksterne er dels 'klassiske' dels mere aktuelle tekster udvalgt indenfor aktulle områder. Til illustration kan følgende litteratur nævnes:

Acker, Joan (1990) Hierarchies, jobs, bodies: a theory of gendered organizations. In Gender & Society, 4,2, 139–58

Ahmed, S. (2007). A phenomenology of whiteness. Feminist Theory 8, 2, p. 149-168.

Akosionu, O (et. al) (2023) Black Lives Matter:­ Structural Racism, Sexism, and Carework in the United States . In Duffy, M. (et al.) (eds.) From Crisis to Catastrophe: Care, COVID, and Pathways to Change. Rutgers University Press.

Carbado & Crenshaw (et. al) (2013) INTERSECTIONALITY - Mapping the Movements of a Theory. Du Bois Review, 10:2 303–312.

Halberg, N., Larsen, T. S., & Holen, M. (2022). Ethnic minority patients in healthcare from a Scandinavian welfare perspective: The case of Denmark. Nursing Inquiry, 29(1)

Hussein, S. & Christensen, K. (2017) Migration, gender and low-paid work: on migrant men’s entry dynamics into the feminised social care work in the UK. JOURNAL OF ETHNIC AND MIGRATION STUDIES, VOL. 43, NO. 5, 749–765

Jensen, C. J. & Baagøe Nielsen, S. (2022) “We are here for you”: care crisis and the (un)learning of good nursing. In Hansen, L.L. (et. al) (eds.). A care crisis in the Nordic welfare states?: Care Work, Gender Equality and Welfare State Sustainability. Policy Press/Bristol University Press.

Kamp, A. & Hagedorn-Rasmussen, P., (2004). Mangfoldighed på danske arbejdspladser - byrde eller styrke? Tidsskrift for Arbejdsliv, 6(2), 8-23.

O’Reilly, A. & Garrett, P. M. (2019) “‘Playing the Game?’: The Sexual Harassment of Female Social Workers across Professional Workspaces”. International Social Work 62, nr. 1, 105–18.

Tate, S. A., & Page, D. (2018). Whiteliness and institutional racism: Hiding behind (un)conscious bias. Ethics and Education, 13(1), 141–155.

Endv. uddrag fra fx - Institut for menneskerettigheder (2020) "Kvindefag i historisk skruetvinge" - en analyse af tjenestemandsreformens betydning for hierarkiet i offentlige lønninger fra 1969 til 2019.

• Holten, Emma (2023 Underskud - Om værdien af omsorg. Politikens Forlag.

Denne litteratur har eksemplarisk karakter og vil blive tilpasset af kursets undervisere, som det kan ses på moodle.

Ud over den på moodle angivne litteratur skal studerende med afsæt i deres valgte problemstilling selv fremsøge litteratur. Pensum er på denne vis emergerende, delvis frembragt undervejs i samarbejde, efter aftale mellem studerende og underviser.

Alt anvendt litteratur vil almindeligvis være på dansk, skandinaviske sprog og/eller på engelsk.

Kursets 10 ECTS udgør i alt 270 timer i arbejdsindsats. Indsatsen kan forventes at fordele sig omtrentligt på følgende måde (omfang er cirka):

• 40 timers tilstedeværelse på undervisningsgange og værksteder, incl. forelæsninger, studenter-præsentationer, opfølgninger, dialog og øvelsesaktiviteter - incl. evaluering og feed-back.

• 110 timers individuel forberedelse til undervisningsgangene, inklusive læsning af kursuslitteratur, materialer, cases, præsentationer mv. undervejs.

• 10 timers forberedelse af projektgruppe-oplæg på en til to undervisningsgange.

• 100 timers arbejde i grupper på portfolio inkl. skrivning af mini-projekt/gruppeopgave, søgning af litteratur til egen problemstilling - samt læsning, feedback og diskussion af denne

• 10 timer på forberedelse og gennemførelse af eksamen

Læringsaktiviteter

  Teoretisk indførende oplæg og diskussioner, som klargør grundforståelser knyttet til fx køn, seksualitet og etnicitet - samt til tilhørende begreber om mangfoldighed, ulighed, inklusion, ligestilling, ligebehandling, normkritik mv.

Introduktion af centrale forskningsbaserede temaer, vidensbaserede redskaber og forståelser af social forandring, der eksemplarisk kan arbejdes med for at fremme mangfoldighed og inklusion - og undgå ulighed og marginalisering mv. Formen veksler mellem forelæsninger og dialog i grupper og plenum.

Der faciliteres gruppedannelse (grupper af 2-6 studerende). Grupperne vælger en problemstilling de ønsker at arbejde med i deres mini-projekt.

Flere undervisningsgange organiseres i værkstedsform og/eller som møder med konkrete praktikere som aktuelt er involveret i vidensbaseret forandringsarbejde eller anvender videnbaserede redskaber inden for mangfoldighed, ulighed og inklusion.

Undervisning og værksteder understøtter også konkret arbejdet i grupper med egne problemstillinger. Arbejdet i grupperne lægger fx vægt på følgende elementer:

• Gruppediskussioner med henblik på at kvalificere og undersøge valgte problemstilling - og udvikle og evt. afprøve elementer af undersøgelses- eller interventionsdesign knyttet til den valgte problemstilling.

• Grupperne præsenterer undervejs i kurset deres aktuelle undersøgelsesdesigns med henblik på udveksling af viden og peers feedback. Med undersøgelsesdesign tænkes overordnet på samspillet mellem problemformulering, teori/begreber, metoder/empiri, analyse/analyse-strategi og diskussion/konklusion. Videnskabsteoretiske perspektiver indgår på tværs af disse.

• Grupperne afprøver et eller flere videnbaserede redskaber - eller undersøger eksisterende viden, evalueringer mv. af sådanne videnbaserede redskaber.

Mellem kursusgangene arbejder grupperne med for eksempel at finde litteratur og tilegne sig teorier, materialer og viden om cases og om redskaber mv.; opsøger eventuel viden gennem aktører på området der kan belyse de selvvalgte problemstillinger samt diskuterer og udvikler på undersøgelsesdesign, samt skriver på miniprojekter/porlfolio

Kursusforløbet afsluttes med mundtlig gruppeeksamen

I dette kursus tillades generative AI-hjælpemidler (GAI) i arbejdet med de skriftlige afleveringer i portfolioen, hvis brugen bliver deklareret. Deklarationen skal beskrive helheden af brugen af GAI i det skriftlige arbejdes, det vil også sige i forhold til powerpoint/talepapir samt opponentpapiret. Deklarationen vedlægges den skriftlige gruppeopgave som bilag.

Hvis I anvender generativ kunstig intelligens (GAI), skal I tydeligt angive, hvordan I har brugt det. Det betyder, at I skal beskrive, hvordan I har brugt GAI f.eks. til det forberedende arbejde med opgaven, til at stille spørgsmål og søge information, modtage feedback og kritik på tekst, udføre korrektur eller forbedre sprog og læsbarheden. Det er vigtigt, at I på denne måde forholder dig aktivt til jeres valg af hjælperedskaber, da det er en del af hele opgavens tilblivelsesproces, og således en del af den videnskabelige metode og faglige formidling.

Anvendelse af evt. konkret tekst som er GAI-genereret, kræver citering, ligesom ved anvendelsen af alle andre kilder, hvorfra der anvendes direkte citater. I bibliotekets vejledning kan du se mere om, hvordan du citerer AI og hvordan du kan redegøre for din brug af GAI.

I forhold til selve den mundtlige prøve er generativ kunstig intelligens (GAI) tilladt i forberedelsen af den mundtlige prøve, så som i arbejdet med egne noter og præsentation.

Brug af generativ kunstig intelligens (GAI) skal altid finde sted indenfor rammerne af ”Roskilde Universitets retningslinjer for brug af generativ kunstig intelligens i skriftlige afleveringer til eksamen.” https://intra.ruc.dk/fileadmin/assets/adm/uf/GAI/Retningslinjer_for_brug_af_generativ_kunstig_intelligens_i_skriftlige_afleveringer_til_eksamener_-_endelig_version.pdf

Kurset evalueres af de studerende via:

• mundtligt feed back undervejs
• afslutningsvis mundtlig, samt evt. skriftlig opsamling
• survey gennemføres mindst hver 6. semester

Endvidere evalueres kurset via:

• Bedømmelse/karaktergivning til studerende, samt refleksioner herover til studieleder
• Undervisers skriftlige opsamling via skema til studieleder

I dette semester evalueres kurset surveybaseret som del af studienævnets evalueringspraksis. Evalueringspraksissen indeholder, at alle undervisningsaktiviteter som minimum evalueres surveybaseret hver tredje år som supplement til de øvrige evalueringsformer. Se evt. mere om evalueringspraksissen på studienævnets side på intranettet. Det er vigtigt, at du bidrager til evalueringerne. Underviser, studieleder og studienævn bruger helheden af evalueringer til at undersøge og følge op på kvaliteten af uddannelsen og som afsæt for udvikling.

Det samlede program vil fremgå af moodle

Efter gennemførelse af kurset Mangfoldighed, ulighed og inklusion kan de studerende:

• Med afsæt i national og international forskning på højeste niveau, redegøre for og diskutere viden om sociale, identitets- og samfundsmæssige kategorier, såsom køn, race/etnicitet, klasse, seksualitet, kønsidentitet, alder/generation og handicap

• Analysere og vurdere hvordan disse kategorier i intersektionelt perspektiv kan virke forskelssættende og ulighedsskabende, særligt mht. konsekvenser inden for et eller begge af kursets temaer: arbejdsliv og sundhed

• Kritisk vurdere vidensbaserede redskaber til at arbejde med at modvirke uligheder og fremme inklusion, mangfoldighed og ligestilling

• Kritisk analysere selvvalgte problemstillinger i mødet mellem forskning og praksis inden for mangfoldighed, ulighed og inklusion

• Beskrive og iværksætte praksisrettede tiltag og anvende redskaber knyttet til fremme af mangfoldighed og inklusion i arbejdet, på arbejdsmarkedet, i sundhedsvæsnet eller blandt borgere og patienter.

Portfolio udarbejdet i gruppe afsluttet med mundtlig prøve

Grupperne kan bestå af 2-6 studerende.
Portfolioen skal for:
- 2 studerende have et omfang på 24.000-40.800 tegn inkl. mellemrum.
- 3 studerende have et omfang på 24.000-40.800 tegn inkl. mellemrum.
- 4 studerende have et omfang på 26.400-42.000 tegn inkl. mellemrum.
- 5 studerende have et omfang på 28.800-45.600 tegn inkl. mellemrum.
- 6 studerende have et omfang på 31.200-48.000 tegn inkl. mellemrum.
Omfangskravene er inklusive forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste, figurer og andre illustrationer, men eksklusive bilag.

Eksaminationstiden inkl. votering fastsættes således:
Ved 2 studerende 40 minutter.
Ved 3 studerende 40 minutter.
Ved 4 studerende 50 minutter.
Ved 5 studerende 60 minutter.
Ved 6 studerende 70 minutter.

Der foretages en individuel bedømmelse af den enkelte studerendes præstation.
Bedømmelsen er en samlet bedømmelse af de(t) skriftlige produkt(er) og den mundtlige prøve..

Tilladte hjælpemidler til prøven: alle

Bedømmelse: 7-trinsskala
Censur: intern medbedømmer

Samme som ordinær eksamen / same form as ordinary exam

Eksamen tager udgangspunkt i den portfolio som gruppen (på 2-6 studerende) har udarbejdet. Eksamenstid og omfang af den samlede portfolio fremgår under ”Prøveform”.

Portfolioen består af 2 elementer plus et bilag, der præsenterer og reflekterer over gruppens arbejde med centrale problemstillinger i forskellige dele af kursusforløbet:

• Powerpoint-præsentation eller talepapir ved gruppefremlæggelse ved 1-2 af kursusgangene (som regnes som i alt 2400 tegn af det samlede omfang af portfolio).

• En skriftlig gruppeopgave, med problemstilling inden for mangfoldighed, ulighed og inklusion, godkendt at kursusansvarlig. Opgaven skal indeholde et resumé på max. 10 linjer med opsummering af hovedpointe, samt refleksion af relevansen af et valgt videnbaseret redskab set i relation til problemstillingen. Opgavens omfang varierer med gruppestørrelsen, for en gruppe på 3 personer skal opgaven udgøre de 21.600-38.400 tegn inklusiv mellemrum af portfolioens totale omfang.

• Som del af den samlede aflevering vedlægges som bilag det gruppevist udarbejdede opponentpapir til opponentgruppen, som blev brugt ved midtvejsevalueringen. Dette udgør 1-3 sider.

Til eksamen holder hver studerende indledningsvis et oplæg på ca. 3-4 minutter, hvorefter resten af eksaminationen foregår som en gruppesamtale, hvor der kan stilles spørgsmål til hele kursets indhold, men med indholdsmæssig vægt på det udfoldede undersøgelsesdesign, som knytter sig til den skriftlige gruppeopgaves problemstilling. Det diskuteres endvidere hvordan den tematik som gruppeopgavens problemstilling belyser, kan siges eksemplarisk at relatere til kursets brede indhold og spørgsmål knyttet til mangfoldighed, ulighed og inklusion.

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterierne bygger overordnet på kursets samlede læringsmål, herunder hvorvidt portfolioen opfylder formelle krav, samt lever op til almene videnskabelige standarder for referencer, skrivning mv.

I bedømmelsen vil der blive lagt vægt på i hvor høj udstrækning den studerende:

Skriftlig del:

• På baggrund af kursets videnskabelige litteratur kan redegøre for og diskutere en for problemstillingen relevant viden om sociale, identitets og samfundsmæssige kategorier, såsom køn, race/etnicitet, klasse, seksualitet, kønsidentitet, alder/generation og handicap.

• Analyserer hvordan en eller flere af disse kategorier virker forskelssættende og ulighedsskabende i relation til en konkret problemstilling inden for arbejdsliv og eller sundhed.

• Kritisk analyserer den selvvalgte problemstillinger i mødet mellem forskning og praksis inden for mangfoldighed, ulighed og inklusion, samt

• Vurderer relevansen af diskuterede vidensbaserede redskaber og praksisrettede tiltag til arbejdet med at modvirke uligheder og fremme inklusion, mangfoldighed og ligestilling.

Mundtlig del:

Samme som de skriftlige bedømmelseskriterier, samt:

• Præsentation, dialog og diskussion.

På baggrund af de skriftlige produkter og den mundtlige prøve fastsættes en samlet, individuel karakter efter 7-trinsskalaen.