Urban Theory and Planning Theory

Kursus

Obligatorisk

Læs mere om uddannelsen og find din studieordning på ruc.dk

Tilmelding sker via STADS-Selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside

Når du tilmelder dig kurset, skal du være opmærksom på, om der er sammenfald i tidspunktet for kursusafholdelse og eksamen med andre kurser, du har valgt. Uddannelsesplanlægningen tager udgangspunkt i, at det er muligt at gennemføre et anbefalet studieforløb uden overlap. Men omkring valgfrie elementer og studieplaner som går ud over de anbefalede studieforløb, kan der forekomme overlap, alt efter hvilke kurser du vælger.

De studerende tilegner sig forudsætninger for at forstå og udvikle nye kritiske perspektiver på hvordan ejer- og markedsforhold og forskelligartede sociale, økonomiske, politiske og kulturelle processer skaber byens rum og steder. De studerende tilegner sig teoretiske perspektiver på byliv, byrum, sted, urbanisering samt forståelser for planlægningens vilkår, der undersøges i forhold til forskellige interventioner og planlægningsprocesser. Kurset skaber en teoretisk horisont, hvor paradigmer, strategier og narrativer inden for byudvikling og planlægning kan placeres i en historisk, politisk, institutionel og vidensmæssig kontekst. I kurset udarbejder de studerende et review af relevant litteratur, der efterfølgende kan anvendes som analytisk ramme for projektarbejdets stedsanalyse.

Kursets formål er at sætte de studerende i stand til at forstå og kritisk reflektere over forskellige paradigmer inden for byteori og planlægningsteori samt over sammenhængen mellem disse forskellige teorikomplekser. Her skal indgå en forståelse af begreberne rum og sted som grundlag for semesterprojektets stedsanalyse.

Kurset kan organiseres i fem tematiske blokke. I de enkelte blokke sidestilles byteori og planlægningsteori i en ramme, der på samme tid placerer dem i en historisk-geografisk, politisk, og videnskabsteoretisk kontekst. Kurset trækker desuden på konkrete planlægningscases for at vise, hvordan man kan reflektere ud fra de forskellige teoretiske perspektiver. De fem blokke kan kort beskrives som følger:

Introduktionsblok om byteori og planlægningsteori og introduktion af begreberne rum og sted. Urbanisering og ulige udvikling – kritiske perspektiver. Behandler byudvikling og planlægning under kapitalismen og specielt dilemmaet mellem neoliberal planlægning og velfærdsstatsplanlægning. Det drejer sig om de rumlige og boligmæssige konsekvenser af strukturelle processer og folkelige reaktioner på disse. Den mangfoldige by, magt og planlægning. Et hovedtema i denne blok er forskellighed, fx klasse, køn, seksualitet, race og etnicitet i byrum og planlægning. Der arbejdes med poststrukturalistiske og postkoloniale tilgange til byteori og planlægning. Praksis, materialitet og planlægning. Her arbejdes med praksisorienterede temaer; byboernes hverdagsliv og deres levede rum samt byudvikling og planlægning i forhold til det ikke-humane, infrastruktur og teknologiske løsninger – herunder fx ’smarte’ byer. Konstruktion af urban fremtid. Fx strategisk byplanlægning og dens formning af byens ’steder’, bymæssige utopier. Slutteligt fremdrages perspektiver, der bidrager til at sammenfatte kurset.

Kursus pensum og materiale er forskningsbaseret og tekster udvælges af undervisere på de tematiske blokke.

Pensum vil være tilgængelig på Moodle senest to uger før undervisningen afvikles.

Grundlitteratur kan eksempelvis være:

Healey, P. (2010) Making better places: The planning project in the twenty-first century. Macmillan International Higher Education.

Merrifield, A. (2014) The New Urban Question. Pluto

Fainstein, S.S. and DeFilippis, J. (2015) Readings in planning theory. Wiley & Blackwell

Fainstein, S.S. and Campbell, S. (2011) ‘Readings in urban theory’. Wiley & Blackwell

Studieindsats:

Den samlede studieindsats for hver studerende er 270 timer, fordelt på disse aktiviteter: 

48 timer undervisning

130 timer læseforberedelse til undervisning 

40 timer skriftlig forberedelse til undervisning

10 timer oplæg forberedelse

42 timer eksamen

Læringsaktiviteter:

·    Undervisning   

·    Selvstændigt arbejde individuelt

·    Selvstændigt arbejde og fremlæggelse i studiegrupper

Kurset er opdelt i 12 kursusgange, hver af 4 timer. Kursusgange består af ‘blendede’ aktiviteter, samt forelæsninger, diskussioner, studerendes oplæg osv. I kurset udarbejder de studerende et review af relevant litteratur, der efterfølgende kan anvendes som analytisk ramme for projektarbejdets stedsanalyse.

Evaluering sker løbende mundtligt samt ved kursusafslutning, hvor kurset evalueres i en dialog mellem studerende og underviser, (evt. suppleret af skriftlig opsummering, der fremsendes til studieleder/ undervisningsansvarlig). Hertil kommer en skriftlig evaluering som gennemføres mindst hver 4. semester.

Skriftlige evalueringer går til underviser(e), studieleder og studienævn med henblik på kvalitetsudvikling af uddannelsen.

Se mere om evalueringerne på studienævnets side på intranettet.

A) Indledning 1. Hvad er planteori? Hvad er byteori? Hvorfor er teori vigtigt? 2. Sammenhæng mellem byteori og planlægningsteori + Introduktion af måder at tilgå begreberne rum tid og sted.

B) Urbanisering og ulige udvikling – kritiske perspektiver 3. Byudvikling og planlægning under kapitalismen: kapitalkredsløb, inter-urban konkurrence, neoliberal planlægning og dens sammenstød med europæiske velfærdsstater 4. Produktion af rum og kritik af hverdagslivets formning & Retten til byen; boligproblemet, gentrificering og rumlig fortrængelse 5. Vendingen mod kollaborativ planlægning og borgerdeltagelse, refleksiv planlægger

C) Den mangfoldige by, magt og planlægning 6. Postkoloniale perspektiver; race, etnicitet og ’andethed’ i rummet + Planlægning for mangfoldighed 7. Feministiske perspektiver på køn, seksualitet, byrum og planlægning (poststrukturalistiske tankegange 8. Territoriel stigmatisering som en diskursiv stedskonstruktion

D) Praksis, materialitet og planlægning 9. Bæredygtighed og Mobilitet 10. Posthumanistiske byteorier og Planlægning af ’Smarte’ byer og

E) Konstruktion af urban fremtid 11. Strategisk byplanlægning og utopier og kritisk byteori 12. Konklusioner på kurset (panel) + Fremlæggelses seminar

• identificere og reflektere over byforskningens forskellige paradigmer og forståelser af, hvordan markedskræfter, civilsamfund og planlægning og regulering skaber urbane rum og steder

• vurdere og forholde sig kritisk til forskellige teorier og planlægningsparadigmer set i forhold til den kontekst, de er udviklet i

• formidle viden om centrale problemstillinger indenfor byteori og planlægningsteori.

Hjemmeopgaven udgøres af en skriftlig opgave, hvor dele af kursuslitteraturen – det kan være konkrete teorier eller bredere paradigmer – diskuteres. Hovedformålet med opgaven er at træne og udvide den studerendes teoretiske forståelse for centrale teorier i by – og planforskningen. Opgaven må gerne relateres til en konkret, selvvalgt problemstilling/case og dette kan være forbundet med semesterets projekt om stedsanalyse, men kan også tage form alene som en teoretisk diskussion. Elementer i hjemmeopgaven kan være: motivation for de udvalgte teorier, motivation for valg af case, kritisk-reflekterende gennemgang af de udvalgte teoriers substans (her kan indgå en sammenligning og modstilling af disse teorier), en kritisk vurdering af teoriernes relevans og anvendelsesmuligheder set i relation til den valgte case/problemstilling. Til slut en afsluttende diskussion, der sammenfatter hovedpointerne.

Bedømmelseskriterier

I bedømmelse af hjemmeopgaven lægges der vægt på i hvilken udstrækning, den studerende:

1. evner, i klart og koncist sprog, at fremstille og formidle forskellige by – og planteoriers kerneindhold
2. evner at diskutere ligheder og forskelle mellem forskellige by – og planteorier.
3. evner at demonstrere forståelsen for sociale, kulturelle, økonomiske og rumlige aspekter af aktuelle urbane/planlægningsmæssige problemstillinger baseret på udvalgte teorier fra pensum.
4. evner at reflektere og vurdere forskellige teoriers forklaringskraft set i relation til en udvalgt specifik problemstilling eller case. Samt hvorvidt opgaven opfylder alle formelle krav.

Brug af GAI til eksamen

I dette kursus tillades generative AI-hjælpemidler (GAI) i arbejdet med eksamenen, hvis brugen bliver tydeligt deklareret.

Du skal tydeligt angive, hvordan du har brugt generativ kunstig intelligens (GAI). Dette kan f.eks. indgå som en del af en redegørelse i slutningen af din eksamensopgave. Det betyder, at du skal beskrive, hvordan du har brugt GAI f.eks. til det forberedende arbejde med opgaven, til at stille spørgsmål, søge og bearbejde information, modtage feedback og kritik på din tekst, udføre korrektur eller forbedre sprog og læsbarheden. Det er vigtigt, at du på denne måde forholder dig aktivt til dit valg af hjælperedskaber, da det er en del af hele opgavens tilblivelsesproces, og således en del af din videnskabelige metode og faglige formidling.

Anvendelse af evt. konkret tekst som er GAI-genereret, kræver citering, ligesom ved anvendelsen af alle andre kilder, hvorfra der anvendes direkte citater.

I bibliotekets vejledning kan du se mere om, hvordan du citerer AI og hvordan du kan redegøre for din brug af GAI. Brug af GAI skal altid være inden for Roskilde Universitets retningslinjer for brug af GAI.