| Titel |
Videregående teori i sundhedsvidenskaben
|
| Oversat titel |
Advanced theories in Health science |
| Semester |
E2025
|
| Kandidatuddannelse i |
Tværvidenskabelige Sundhedsstudier
|
| Type af aktivitet |
Kursus |
| Obligatorisk eller valgfri |
Obligatorisk |
| Undervisningssprog |
Dansk
|
| Studieordning |
Læs mere om uddannelsen og find din studieordning på ruc.dk |
| TILMELDING OG STUDIEADMINISTRATIV DATA | |
| Tilmelding |
Tilmelding sker via STADS-Selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside Når du tilmelder dig kurset, skal du være opmærksom på, om der er sammenfald i tidspunktet for kursusafholdelse og eksamen med andre kurser, du har valgt. Uddannelsesplanlægningen tager udgangspunkt i, at det er muligt at gennemføre et anbefalet studieforløb uden overlap. Men omkring valgfrie elementer og studieplaner som går ud over de anbefalede studieforløb, kan der forekomme overlap, alt efter hvilke kurser du vælger. |
| Deltagerantal |
|
| ECTS |
15
|
| Aktivitetsansvarlig |
Anne Liveng (aliveng@ruc.dk)
|
| Studieleder |
Nicole Thualagant (nicole@ruc.dk)
|
| Undervisere |
|
| Studieadministration |
IMT Tilmelding & Eksamen (imt-eksamen@ruc.dk)
|
| Aktivitetsnummer |
U60916
|
| FAGLIGT INDHOLD | |
| Overordnet formål |
De studerende får gennem kurset indsigt i og kompetence til at arbejde med centrale teoretiske perspektiver på sundhed og sundhedsforskning, herunder sociale, kulturelle og institutionelle sundhedsforståelser. Med afsæt i centrale teorier om sundhed og sygdom tilegner de studerende sig viden om, hvorledes sundhed defineres og forstås ud fra forskellige videnskabsteoretiske tilgange og i centrale forskningsfelter. Kurset giver desuden teoretisk forståelse for sundhedsinstitutioners virke og opgaver i relation til aktuelle sundhedsudfordringer. De studerende får gennem kurset viden om, hvordan forskellige sundhedsforståelser præger sundhedsfeltet og hvordan mennesker forstår, erfarer og håndterer sundheds- og sygdomsudfordringer i samspil med institutionelle, kulturelle, sociale og samfundsmæssige rammer. Aktuelle sundhedsproblematikker, såsom ulighed i sundhed, anvendes som cases i kurset med henblik på at analysere og diskutere udvalgte videnskabstraditioners tilgang til sundhed og sygdom. |
| Uddybende beskrivelse |
De studerende tilegner sig viden om centrale samfundsvidenskabelige og humanistiske perspektiver i studiet af sundhed og sygdom, herunder sociale, kulturelle og institutionelle sundhedsforståelser. De opnår viden om sundhedsforståelser i et historisk perspektiv og kompetence til at arbejde med analyser af sundhed som medbestemt af sociale, samfundsmæssige, institutionelle, kulturelle og stedbundne vilkår, herunder indsigt i dynamikker, der medvirker eller modvirker skabelse og reproduktion af social ulighed i sundhed. I undervisningen inddrages aktuelle sundhedsproblematikker i form af cases, der belyser kursets temaer, samt de teorier, der introduceres på kurset. Kurset inddrager de studerendes projektarbejder, og der lægges vægt på evnen til at arbejde analytisk, reflekteret og kritisk samt kunne inddrage etiske refleksioner i sit arbejde. Kurset er organiseret omkring følgende områder: • Centrale humanistiske og samfundsvidenskabelige teorier om sundhed og sygdom • Sociale, kulturelle og institutionelle sundhedsforståelser • Videnskabsteoriske tilgange i studier af sundhed og sygdom Tværvidenskabelige forskningstilgange i studier af sundhed og sygdom Epidemiologi • Biomedicinske sundhedsforståelser og kritik heraf • Sundhedsfeltets aktuelle forandringer, herunder sundhedsinstitutionerne og deres politiske, økonomiske og lovmæssige grundlag, samt deres opgaver i fht. sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering I dette kursus tillades generative AI-hjælpemidler (GAI) i arbejdet med eksamenen, hvis brugen bliver deklareret. Du skal tydeligt angive, hvordan du har brugt generativ kunstig intelligens (GAI). Dette kan f.eks. indgå som en del af et metodeafsnit eller som en kort redegørelse i slutningen af din eksamensopgave. Det betyder, at du skal beskrive, hvordan du har brugt GAI f.eks. til det forberedende arbejde med opgaven, til at stille spørgsmål og søge information, modtage feedback og kritik på din tekst, udføre korrektur eller forbedre sprog og læsbarheden. Det er vigtigt, at du på denne måde forholder dig aktivt til dit valg af hjælperedskaber, da det er en del af hele opgavens tilblivelsesproces, og således en del af din videnskabelige metode og faglige formidling. Anvendelse af evt. konkret tekst som er GAI-genereret, kræver citering, ligesom ved anvendelsen af alle andre kilder, hvorfra der anvendes direkte citater. I bibliotekets vejledning kan du se mere om, hvordan du citerer AI og hvordan du kan redegøre for din brug af GAI. Almindelig stavekontrol og øvrige sprogforslag som det f.eks. kendes fra Word eller andre tekstbehandlingsprogrammer samt programmer til referatskrivning og transskribering, er dog tilladt anvendt i alle skriftlige eksamener og skal ikke deklareres. I forhold til selve den mundtlige prøve er generativ kunstig intelligens (GAI) tilladt i forberedelsen af den mundtlige prøve, så som i arbejdet med egne noter og præsentation. Brug af generativ kunstig intelligens (GAI) skal altid finde sted indenfor rammerne af ”Roskilde Universitets retningslinjer for brug af generativ kunstig intelligens i skriftlige afleveringer til eksamen. https://intra.ruc.dk/fileadmin/assets/adm/uf/GAI/Retningslinjer_for_brug_af_generativ_kunstig_intelligens_i_skriftlige_afleveringer_til_eksamener_-_endelig_version.pdf Deklaration om brug af GAI skal vedlægges som bilag. |
| Pensum |
|
| Tilrettelæggelse og indsats |
Den samlede studieindsats for hver studerende (ECTS-point omregnet i timer) = 405 timer, som fordeler sig på følgende måde: • Deltagelse i kursusgange = 56 timer • Eksamen og forberedelse = ca. 35 timer • De studerende forbereder 304 timer = ca. 25 timer pr kursusgang Læringsaktiviteter Kursusgangene er tilrettelagt således at der veksles mellem forelæsninger med tilknyttede øvelser, klyngearbejde i forbindelse med forberedelse og arbejde med kursets pensum og arbejde i grupper i forbindelse med integration af kursets teoretiske perspektiver i de studerendes projektarbejde. Kurset har tre gennemgående undervisere og trækker derud over på andre interne forelæsningsholdere. Kurset indeholder: • Holdundervisning/forelæsninger: forelæsninger varetages af kursets undervisere suppleret med interne forelæsningsholdere. • Opgaver og øvelser i forbindelse med forelæsninger: der arbejdes i grupper med mindre opgaver formuleret af underviserne i relateret til kursusgangens forelæsning og tema. • Fremlæggelser og underviser feedback: Grupperne fremlægger deres arbejde på holdet og modtager feedback fra undervisere. • Peer feedback: Studie- og projektgruppe forbereder peer feedback i forbindelse med en anden gruppes fremlæggelse.Projektrelateret arbejde/workshops: Projektgrupperne udvikler deres arbejde i samspil med kursets indhold. • Selvstændigt arbejde: Til hver kursusgang læses et antal tekster relevante for kursusgangens tema og forelæsning. Litteraturlisten vil fremgå af opslag på moodle. Tekstforberedelse vil finde sted både individuelt og i studiegrupper. • Afsluttende prøve: Undervisere formulerer kursets afsluttende individuelle prøve indenfor kursets pensum og tematikker. |
| Udbudsformat |
|
| Undervisningsevaluering |
Evaluering af kurset sker løbende i dialog mellem studerende og underviser samt ved kursusafslutning (evt. suppleret af skriftlig opsummering, der fremsendes til studieleder). Hertil kommer en skriftlig evaluering af kursusforløbet, som gennemføres mindst hvert 3. år. Den skriftlige evaluering går til undervisningsansvarlig, studieleder og studienævn med henblik på kvalitetsudvikling af uddannelsen. Se mere om evalueringerne på studienævnets side på intranettet. |
| Program |
|
| BEDØMMELSE | |
| Læringsmål |
Efter afslutning af kurset skal den studerende kunne:
|
| Forudsætningskrav |
|
| Prøveform |
Individuel portfolio
Portfolioen skal have et omfang på 12.000-18.000 tegn inkl. mellemrum. Produkterne kan f.eks. være øvelsesbesvarelser, talepapirer til præsentation, skriftligt feedback, skriftlige refleksioner og skriftlige opgaver. Udfærdigelsen af produkterne kan være underlagt tidsbegrænsninger. Omfangskravene er inklusive forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste, figurer og andre illustrationer, men eksklusive bilag. Produkterne til portfolioen udarbejdes helt eller delvist under kursusforløbet. Portfolioen afleveres samlet. Der foretages en samlet bedømmelse af portfolioen. Bedømmelse: 7-trinsskala |
| Omprøveform |
Individuel portfolio
Portfolioen skal have et omfang på 12.000-18.000 tegn inkl. mellemrum. Produkterne kan f.eks. være øvelsesbesvarelser, talepapirer til præsentation, skriftligt feedback, skriftlige refleksioner og skriftlige opgaver. Udfærdigelsen af produkterne kan være underlagt tidsbegrænsninger. Omfangskravene er inklusive forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste, figurer og andre illustrationer, men eksklusive bilag. Produkterne til portfolioen udarbejdes efter kursusafslutningen. Portfolioen afleveres samlet. Der foretages en samlet bedømmelse af portfolioen. Bedømmelse: 7-trinsskala |
| Prøveform ved særlige tilfælde |
|
| Prøveform og bedømmelses-kriterier (udmøntet) |
Individuel portfolio I bedømmelsen vil der blive lagt vægt på i hvilken udstrækning den studerende: • Kan anvende humanistiske og samfundsvidenskabelige teorier i analyser af sundhed og sygdom • Udviser og kan anvende viden om, hvordan forskellige sundhedsforståelser præger sundhedsfeltet og hvordan mennesker forstår, erfarer og håndterer sundheds- og sygdomsudfordringer i samspil med de institutionelle, kulturelle, sociale og samfundsmæssige rammer. • Kan reflektere over videnskabsteoretiske tilgange og deres anvendelse i og betydning for studier af sundhed og sygdom, herunder betydningen af tværvidenskabelige tilgange. • Har kendskab til biomedicinske sundhedsforståelser og kritik heraf • Kan redegøre for sundhedsinstitutionerne og reflektere over deres udvikling og opgaver i relation til aktuelle sundhedsproblemstillinger I dette kursus tillades generative AI-hjælpemidler (GAI) i arbejdet med eksamenen, hvis brugen bliver deklareret. Du skal tydeligt angive, hvordan du har brugt generativ kunstig intelligens (GAI). Dette kan f.eks. indgå som en del af et metodeafsnit eller som en kort redegørelse i slutningen af din eksamensopgave. Det betyder, at du skal beskrive, hvordan du har brugt GAI f.eks. til det forberedende arbejde med opgaven, til at stille spørgsmål og søge information, modtage feedback og kritik på din tekst, udføre korrektur eller forbedre sprog og læsbarheden. Det er vigtigt, at du på denne måde forholder dig aktivt til dit valg af hjælperedskaber, da det er en del af hele opgavens tilblivelsesproces, og således en del af din videnskabelige metode og faglige formidling. Anvendelse af evt. konkret tekst som er GAI-genereret, kræver citering, ligesom ved anvendelsen af alle andre kilder, hvorfra der anvendes direkte citater. I bibliotekets vejledning kan du se mere om, hvordan du citerer AI og hvordan du kan redegøre for din brug af GAI. Almindelig stavekontrol og øvrige sprogforslag som det f.eks. kendes fra Word eller andre tekstbehandlingsprogrammer samt programmer til referatskrivning og transskribering, er dog tilladt anvendt i alle skriftlige eksamener og skal ikke deklareres. I forhold til selve den mundtlige prøve er generativ kunstig intelligens (GAI) tilladt i forberedelsen af den mundtlige prøve, så som i arbejdet med egne noter og præsentation. Brug af generativ kunstig intelligens (GAI) skal altid finde sted indenfor rammerne af ”Roskilde Universitets retningslinjer for brug af generativ kunstig intelligens i skriftlige afleveringer til eksamen. https://intra.ruc.dk/fileadmin/assets/adm/uf/GAI/Retningslinjer_for_brug_af_generativ_kunstig_intelligens_i_skriftlige_afleveringer_til_eksamener_-_endelig_version.pdf Deklaration om brug af GAI skal vedlægges som bilag. |
| Eksamenskode(r) | |
| Sidst ændret | 01/10/2025 |