PDF til print Find kalender

Sundhedsstudier i relation til en specifik tematik: Samarbejde og professioner i og på tværs af sundhedsvæsenet

Titel
Sundhedsstudier i relation til en specifik tematik: Samarbejde og professioner i og på tværs af sundhedsvæsenet
Oversat titel

Critical health studies concerning a specific theme

Semester
E2025
Kandidatuddannelse i
Tværvidenskabelige Sundhedsstudier
Type af aktivitet

Kursus

Obligatorisk eller valgfri

Valgfrit

Undervisningssprog
Dansk
Studieordning

Læs mere om uddannelsen og find din studieordning på ruc.dk

TILMELDING OG STUDIEADMINISTRATIV DATA
Tilmelding

Tilmelding sker via STADS-Selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside

Når du tilmelder dig kurset, skal du være opmærksom på, om der er sammenfald i tidspunktet for kursusafholdelse og eksamen med andre kurser, du har valgt. Uddannelsesplanlægningen tager udgangspunkt i, at det er muligt at gennemføre et anbefalet studieforløb uden overlap. Men omkring valgfrie elementer og studieplaner som går ud over de anbefalede studieforløb, kan der forekomme overlap, alt efter hvilke kurser du vælger.

Deltagerantal

Mindst 25 studerende skal være tilmeldt for at kurset gennemføres

ECTS
5
Aktivitetsansvarlig
Louise Søgaard Hansen (losoha@ruc.dk)
Studieleder
Nicole Thualagant (nicole@ruc.dk)
Undervisere
Studieadministration
IMT Tilmelding & Eksamen (imt-eksamen@ruc.dk)
Aktivitetsnummer
U60462
FAGLIGT INDHOLD
Overordnet formål

Kursets formål er at give de studerende mulighed for at fordybe sig i en særlig tematik i relation en sundhedsmæssig problemstilling. Studienævnet udbyder hvert år på 3. semester et antal kurser med hver sin tematik.

Uddybende beskrivelse

Link til Moodleside

Kursets formål er at give de studerende mulighed for at fordybe sig i Professioner og samarbejde i og på tværs af sundhedsvæsenet.

Tværsektorielt og tværprofessionelt samarbejde er i stigende grad omdrejningspunktet i bestræbelser på at skabe sammenhæng, patientinddragelse og høj faglig kvalitet i et sundhedsvæsen præget af faglig specialisering og sektorgrænser. Både forskning og praksiserfaringer peger imidlertid på, at bestræbelserne på at arbejde sammen på tværs af professioner og organisatoriske skel er udfordrende og at borgere/patienter kan opleve at stå med en høj grad af ansvaret for at skabe sammenhæng i eget forløb. Samtidig er der også professionelle, der erfarer ikke at få mulighed for at bidrage til samarbejdet med netop deres kompetencer. Disse udfordringer kan ses som medskaber af ulighed i sundhed, idet der er store forskelle på hvilke borgere/patienter, der kan navigere i og på tværs af sundhedsvæsenet og hvilke sundhedsproblemstillinger, der får forrang og fokus i de enkelte forløb. På dette valgkursus arbejdes med forskellige humanvidenskabelige og professionssociologiske perspektiver på udfordringerne i det tværgående samarbejde. Kurset indeholder oplæg om professioner, samarbejde, faglige hierarkier og eksisterende metoder til at forbedre samarbejdet.
Vi skal arbejde med forskellige former for samarbejdsudfordringer ser på hvordan de sætter sig igennem i samarbejdet på både mikro- og meso-niveau. Kurset vil også se på hvordan man kan understøtte velfungerende tværsamarbejde. Kurset vil arbejde med følgende temaer: - Magt og hierarkier i samarbejdet - Vidensformer, kommunikation og fagsprog - Professionsidentitet – mono, og tværfaglighed - Patientinddragelse i tværsamarbejdet Vi kommer til at arbejde med en række cases, og i den forbindelse forventes det at I selv bidrager med jeres erfaringer enten som sundhedsprofessionel, pårørende eller patient.

Pensum

Kurset benytter grundbogen "Tværprofessionelt samarbejde i sundhedsfagligpraksis" af Sine Lehn. Ny udgave 2023 fra Forlaget Munksgaard. Øvrig litteratur lægges på moddle.

Information om pensum vil blive meddelt på moodle inden studiestart.

Tilrettelæggelse og indsats

Kurset løber over 5 kursusgange fordelt på 5 uger.

De 5 kursusgange består af 4 lektioner (2 undervisningsslots)

Første kursusgang introduceres til kursets tematik og arbejdsformer og der etableres studiegrupper. Studiegrupperne er gennemgående sammensat så de består af både studerende med en universitetsbachelor og studerende med en professionsbachelor. Dette for at sikre at der findes professionsforankrede erfaringer med sundhedsvæsenets praksis. Det tilstræbes at grupperne i sig selv repræsenterer en tværfaglighed.

De studerende arbejder i disse grupper både på kurset, ligesom en del af forberedelsen foregår i disse grupper.

Udbudsformat 
Undervisningsevaluering

Evaluering af kurset sker løbende i dialog mellem studerende og underviser samt ved kursusafslutning (evt. suppleret af skriftlig opsummering, der fremsendes til studieleder).

Hertil kommer en skriftlig evaluering af kursusforløbet, som gennemføres mindst hvert 3. år. Den skriftlige evaluering går til undervisningsansvarlig, studieleder og studienævn med henblik på kvalitetsudvikling af uddannelsen. Se mere om evalueringerne på studienævnets side på intranettet.

Program

Se moodle

BEDØMMELSE
Læringsmål 
  • Opnå indsigt i en specifik tematik i relation til sundhedsmæssige problemstillinger

  • Indsigt i og evne til at anvende teorier om denne tematik i relation til sundhedsmæssige problemstillinger

  • Kritisk kunne vurdere specifikke tematikkers konsekvenser for og bidrag til udviklingen af menneskers livskvalitet og sundhed i hverdagen

  • Kunne bidrage til at udvikle sundhedsfremmende indsatser i relation til en specifik tematik

  • Kunne diskutere og analysere sammenhængen mellem en specifik tematik fra forskellige sundhedsmæssige perspektiver

Forudsætningskrav
Prøveform
Aktiv og tilfredsstillende deltagelse

Ved aktiv deltagelse forstås:
- at den studerende skal deltage i de med undervisningen forbundne aktiviteter (f. eks. workshops, seminarer, felt-ekskursioner, processtudiegrupper, arbejdskonferencer, supervisionsgrupper, feedback-sessioner).

Ved tilfredsstillende deltagelse forstås:
- at den studerende skal deltage i f.eks. mundtlige oplæg (individuelt eller i gruppe), peer reviews, miniprojekter, tests, præsentationer, tilrettelæggelse af kursusgang.

Bedømmelse: bestået/ikke bestået
Omprøveform
Samme som ordinær eksamen / same form as ordinary exam
Prøveform ved særlige tilfælde
Prøveform og bedømmelses-kriterier (udmøntet)

Aktiv og tilfredsstillende deltagelse. Ved aktiv deltagelse forstås: - at den studerende skal deltage i de med undervisningen forbundne aktiviteter (f.eks. øvelser).

Ved tilfredsstillende deltagelse forstås: - at den studerende skal aflevere læringslog, der afspejler den studerendes arbejde med og refleksion over de enkelte kursusgange .

Bedømmelse: Bestået / Ikke bestået

Læringslog, der afspejler den studerendes arbejde med og refleksion over de enkelte kursusgange.

I dette kursus tillades generative AI-hjælpemidler (GAI) i arbejdet med læringslog, hvis brugen bliver deklareret.

Du skal tydeligt angive, hvordan du har brugt generativ kunstig intelligens (GAI). Dette kan f.eks. indgå som en del af et metodeafsnit eller som en kort redegørelse i slutningen af din eksamensopgave. Det betyder, at du skal beskrive, hvordan du har brugt GAI f.eks. til det forberedende arbejde med opgaven, til at stille spørgsmål og søge information, modtage feedback og kritik på din tekst, udføre korrektur eller forbedre sprog og læsbarheden. Det er vigtigt, at du på denne måde forholder dig aktivt til dit valg af hjælperedskaber, da det er en del af hele opgavens tilblivelsesproces, og således en del af din videnskabelige metode og faglige formidling.

Anvendelse af evt. konkret tekst som er GAI-genereret, kræver citering, ligesom ved anvendelsen af alle andre kilder, hvorfra der anvendes direkte citater.

I bibliotekets vejledning kan du se mere om, hvordan du citerer AI og hvordan du kan redegøre for din brug af GAI.

Almindelig stavekontrol og øvrige sprogforslag som det f.eks. kendes fra Word eller andre tekstbehandlingsprogrammer samt programmer til referatskrivning og transskribering, er dog tilladt anvendt i alle skriftlige eksamener og skal ikke deklareres.

I forhold til selve den mundtlige prøve er generativ kunstig intelligens (GAI) tilladt i forberedelsen af den mundtlige prøve, så som i arbejdet med egne noter og præsentation.

Brug af generativ kunstig intelligens (GAI) skal altid finde sted indenfor rammerne af ”Roskilde Universitets retningslinjer for brug af generativ kunstig intelligens i skriftlige afleveringer til eksamen.”

https://intra.ruc.dk/fileadmin/assets/adm/uf/GAI/Retningslinjer_for_brug_af_generativ_kunstig_intelligens_i_skriftlige_afleveringer_til_eksamener_-_endelig_version.pdf

Deklarationen om brug af GAI skal vedlægges som bilag.

Eksamenskode(r)
Eksamenskode(r) : U60462
Sidst ændret 09/09/2025

Undervisningsgange:

Vis kursusgange for Hold: 1 Find kalender (1) PDF til print (1)

Fredag 12-09-2025 08:15 - 12-09-2025 12:00 i uge 37
Sundhedsstudier i relation til en specifik tematik: Samarbejde og professioner i og på tværs af sundhedsvæsenet
-

Fredag 19-09-2025 08:15 - 19-09-2025 12:00 i uge 38
Sundhedsstudier i relation til en specifik tematik: Samarbejde og professioner i og på tværs af sundhedsvæsenet
-

Tirsdag 23-09-2025 08:15 - 23-09-2025 12:00 i uge 39
Sundhedsstudier i relation til en specifik tematik: Samarbejde og professioner i og på tværs af sundhedsvæsenet
-

Fredag 03-10-2025 08:15 - 03-10-2025 12:00 i uge 40
Sundhedsstudier i relation til en specifik tematik: Samarbejde og professioner i og på tværs af sundhedsvæsenet
-

Fredag 10-10-2025 08:15 - 10-10-2025 12:00 i uge 41
Sundhedsstudier i relation til en specifik tematik: Samarbejde og professioner i og på tværs af sundhedsvæsenet
-

Fredag 17-10-2025 09:00 - 17-10-2025 10:00 i uge 42
Sundhedsstudier i relation til en specifik tematik: Samarbejde og professioner i og på tværs af sundhedsvæsenet
Aflevere logbog - deadline kl. 10.00